Som en del af universel anæstesi samt ved intensiv behandling for at lette endotrakeal intubation og mekanisk ventilation.
Doseringsforslag
Intubation
Voksne og børn > 12 år. 0,1-0,15 mg/kg legemsvægt. Gentaget enkeltdosis ved behov. 0,03 mg/kg legemsvægt. Børn 1 md.-12 år. 0,1-0,15 mg/kg legemsvægt givet over 5-10 sek. Gentaget enkeltdosis ved behov. 0,02 mg/kg legemsvægt.
Infusion
Voksne og børn 2-12 år. Vedligeholdelsesdosis: 0,06-0,12 mg/kg legemsvægt/time. Cisatracurium kan gives ufortyndet med sprøjtepumpe. Der er ingen akkumulation selv ved langvarig infusion. Kan evt. fortyndes til en koncentration på 0,1-2,0 mg/ml. Bemærk: Skal gives under kontrolleret ventilation.
Adipøse patienter Der doseres efter idealvægt.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt.
Patienter med myasthenia gravis og med myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke- depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning.
Stor forsigtighed ved kendt allergi over for andre neuromuskulært blokerende midler, da høj grad af krydsreaktivitet (> 50 %) er rapporteret.
Bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Bradykardi
Hypotension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Bronkospasme
Meget sjældne (< 0,01 %)
Anafylaktisk reaktion
Interaktioner
Virkningen er betydeligt forstærket (20-40 %) under anæstesi med desfluran, isofluran og sevofluran, da disse lægemidler i sig selv har en neuromuskulært blokerende effekt. Virkningsvarigheden af den initiale dosis af den ikke-depolariserende neuromuskulære blokker vil være forlænget, og supplerende dosis kan nedsættes.
Virkningen forstærkes af ketamin.
Virkningen kan forstærkes ved samtidig indgift af loop-diuretika og thiazider pga. renalt kaliumtab.
Magnesiumsalte potenserer det neuromuskulære blok, og dosis bør derfor reduceres.
Clindamycin, polymyxiner og aminoglykosider har en svag, ikke-depolariserende blokerende virkning på den neuromuskulære overførsel. Denne virkning potenseres af de ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere, hvilket kan forårsage en forlænget blokade.
Antiepileptika, specielt carbamazepin, kan forkorte virkningsvarigheden af cisatracurium.