Lægehåndbogen

Mannitol (provokationstest)

ATC-kode

V04CX04

Diagnostikum til påvisning af bronkial hyperreaktivitet.

Anvendelsesområde

Påvisning af bronkial hyperreaktivitet hos personer med FEV1 på mindst 70 % af forventet værdi.

Doseringsforslag

Der anvendes ved fuld provokationstest 1 sæt kapsler bestående af 9 doser (0-160 mg pr. dosis), som administreres ved hjælp af medfølgende inhalator. Se i øvrigt produktvejledning.
Bør kun anvendes af læger med særlig erfaring i provokationstest og behandling af akut bronkospasme.

Kontraindikationer

  • Stærkt nedsat lungefunktion (FEV1 < 50 % af forventet værdi eller < 1,0 l).
  • Tilstande, som kan forværres af inducerede bronkospasmer eller gentagne målinger af forceret eksspiration, fx:
    • Nylig abdominal operation
    • Aortaaneurisme eller cerebral aneurisme
    • Utilstrækkeligt behandlet hypertension
    • Myokardieinfarkt eller hjerneblødning inden for de seneste 6 måneder.

Forsigtighedsregler

  • Patienten skal være under opsyn under testen, og udstyr til behandling af akut bronkospasme skal være ved hånden.
  • Energisk motion skal undgås før testen på hele testdagen.
  • Rygning skal undlades i mindst 6 timer inden testen.
  • Bør ikke anvendes til børn under 6 år, da der ikke kan opnås reproducerbare målinger.
  • Der er begrænset erfaring hos patienter i aldersgruppen 6-18 år.
  • En del lægemidler skal pauseres, inden testen udføres, da de ellers vil påvirke resultatet:
    • Inhalerede korttidsvirkende β2-agonister pauseres 8 timer før testen.
    • Inhalerede kortikosteroider og ipratropiumbromid pauseres 12 timer før testen.
    • Langtidsvirkende β2-agonister, inhalerede kortikosteroider kombineret med langtidsvirkende β2-agonister samt theophyllin pauseres 24 timer før testen.
    • Tiotropiumbromid og antihistaminer pauseres 72 timer før testen.
    • Leukotrienreceptorantagonister pauseres 4 døgn før testen.
  • Indtagelse af store mængder fødevarer, som indeholder koffein, kan reducere den bronkiale responsivitet og bør undgås på testdagen.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)
Hovedpine
Almindelige (1-10 %)
Øjenkløe
Abdominalsmerter, Diarré, Kvalme, Opkastning, Smerter i svælg og strube
Træthed
Infektion i øvre luftveje
Rygsmerter
Svimmelhed
Dyspnø, Forværret astma, Halsirritation, Hoste, Nasal irritation, Stramning om brystkassen

Interaktioner

Ingen oplysninger

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se også: Klassifikation - graviditet

15503966

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må tappes. NB: Hvis donor ikke er i en stabil fase med sin astma, herunder er symptomfri på aktuel behandling, bør donor gives karantæne (fx 4 uger).

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner

Læs mere om Doping

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Mannitol (inhal.pulv.,hård kap)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Mannitol (provokationstest)

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Osmohale®inhalationspulver, kapsler 1 sæt- (NBS) -

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner