behandling af infektioner, som ikke er svære eller er selvbegrænsende, fx faryngitis, tonsillitis og akut bronchitis
at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje
lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk bronchitis og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til disse infektioner, ikke anses for at være hensigtsmæssige.
Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifloxacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn og unge i voksealderen.
Kendt forlænget QT-interval eller samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet.
Klinisk betydende bradykardi, svær hjerteinsufficiens eller hypokaliæmi.
Forsigtighedsregler
Hjerteklapinsufficiens:
Systemiske og inhalerede fluorquinoloner kan øge risikoen for hjerteklapinsufficiens, og brug af disse til patienter med risiko for hjerteklapinsufficiens bør derfor kun ske efter grundig vurdering af fordel-/risiko-forholdet og efter overvejelse af andre behandlingsmuligheder.
Prædisposition for hjerteklapinsufficiens (medfødt eller præeksisterende hjerteklapsygdom) omfatter fx Marfans syndrom/Ehlers-Danlos syndrom, Turner-syndrom, Behcets sygdom, hypertension, reumatoid artritis og infektiøs endocarditis.
Patienter skal informeres om at søge øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af akut dyspnø, nyopstået hjertebanken eller ved udvikling af væskeansamling i abdomen eller underekstremiteter.
Bør gives med stor forsigtighed til patienter med epilepsi eller anden særlig risiko for kramper, idet midlet nedsætter krampetærsklen.
Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres.
Ved tegn på polyneuropati og senesygdomme, fx tendinitis (fx smertefuld hævelse eller inflammation) og seneruptur (specielt af akillessenen), skal behandlingen med moxifloxacin seponeres.
Patienter skal informeres om:
at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet.
at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da moxifloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand.
tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner.
Patienter bør informeres om straks at kontakte:
øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene.
en læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter.
Under behandlingen monitoreres tæt for alvorlige hudreaktioner, fx Stevens-Johsnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse og akut generaliseret eksantematøs pustulose, således moxifloxacin straks kan seponeres i tilfælde af disse hudreaktioner. Hvis en/flere af disse alvorlige hudbivirkninger optræder og skyldes brug af moxifloxacin, må behandlingen med moxifloxacin ikke genoptages på noget tidspunkt.
Pga. risiko for fotosensibilisering bør patienter i behandling med moxifloxacin undgå udsættelse for stærkt sollys og UV-lys.
Omhyggelig monitorering af diabetespatienters blodglucose anbefales pga. risiko for dysglykæmi ved behandling med moxifloxacin - tilfælde af hypoglykæmisk koma er rapporteret. Særligt hos ældre diabetespatienter med samtidig behandling med et oralt hypoglykæmisk lægemiddel (fx sulfonylurinstof) eller med insulin.
Jf. studier øget risiko for aortaaneurisme og -dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre. Ved familieanamnese med aneurismer, ved tidligere diagnose med aortaaneurisme og/eller -dissektion eller ved andre risikofaktorer/tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (fx Marfans syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis, Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose) bør fluorquinoloner kun anvendes efter omhyggelig vurdering af fordel-/risiko-forhold og efter overvejelse af anden behandling. Patienter bør informeres om ved pludseligt opståede smerter i abdomen, bryst eller ryg at tage på skadestuen straks.
Akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS
Interaktioner
Jernpræparater, zinkpræparater samt antacida indeholdende aluminium, calcium eller magnesium nedsætter absorptionsfraktionen af moxifloxacin ved samtidig indgift. De bør derfor indtages ca. 6 timer før eller efter moxifloxacin.
Samtidig indgift af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, øger risikoen for alvorlige kardielle bivirkninger i form af hjertearytmi, se Antiarytmika.
Moxifloxacin øger effekten af warfarin (øger INR).
Baggrund: I et mindre studie fandtes misdannelser blandt 6/93 eksponerede børn, hvilket er noget mere end forventet, men observationen kan også være et tilfældigt fund.