Forebyggelse og behandling af dyb tromboflebit og tromboemboliske komplikationer.
Doseringsforslag
Voksne
Individuelt. Initialt 5 mg 1 x dgl. i 4 dage. På 5. dagen måles INR.
Vedligeholdelsesdosis 2,5 - 10 mg 1 x dgl.
Ved tidligere behandling indledes med dobbelt dosis af tidligere vedligeholdelsesdosis i 2 dage, dernæst tidligere dosis i 2 dage, og på 5. dagen måles INR.
Børn
Der er begrænset data om dosering af warfarin til børn.
Normal leverfunktion: Initialt 0,2 mg/kg 1 x dgl.
Nedsat leverfunktion: Initialt 0,1 mg/kg 1 x dgl.
Specialistbehandling.
Bemærk:
Den samlede daglige dosis skal tages på én gang og på samme tidspunkt hver dag.
Kontraindikationer
Absolutte:
Patologisk blødningstendens
Nylig intrakraniel, gastro-intestinal eller anden alvorlig blødning
Perikardiel effusion
Ukontrolleret hypertension
Relative:
Øsophagus varicer
Cerebrovaskulære lidelser
Bakteriel endocarditis
Samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon.
Forsigtighedsregler
Kirurgiske indgreb, fx leverbiopsi, tandlægeoperationer; INR skal tilpasses i forhold til proceduren.
Faktorer, som kan påvirke den antikoagulerende effekt, fx hyper- /hypotyroidisme, opkastninger, diarré, hjerteinsufficiens med leverstase, diætændringer, ændringer i rygevaner.
Ældre bør monitoreres for blødningskomplikationer pga. forhøjet risiko for bivirkninger.
Tæt monitorering ved svær hypertension.
Tæt monitorering, herunder evaluering af nyrefunktionen, anbefales ved supraterapeutisk INR og hæmaturi pga. risiko for antikoagulansrelateret nefropati.
Langsom start, evt. uden 'loading dosis', ved mangel på protein C og S.
Patienter med visse mutationer i genet for VKORC1 eller CYP2C9 har øget følsomhed og bør holdes på reduceret vedligeholdelsesdosis.
Warfarin har et smalt terapeutisk indeks og udtalt levermetabolisme, og en lang række lægemidler, naturlægemidler, kosttilskud og vitaminer interagerer med warfarin.
Samtidig indtagelse af bør så vidt muligt undgås. Er kombinationen nødvendig, bør forebyggende behandling med syrepumpehæmmer iværksættes, og INR bør monitoreres ved indledning og ophør af kombinationen.
Forsigtighed ved samtidig behandling med pga. øget risiko for blødningskomplikationer.
Yderste forsigtighed ved samtidig behandling med dicloxacillin, rifampicin og svampemidler af typen .
Veed lokalbehandling med azoler (fx fluconazol, oral suspension) bør INR kontrolleres pga. risiko for øget blødningstendens.
Ved samtidig behandling med lægemidler, hvor interaktionsforholdene ikke er kendte, bør INR kontrolleres hyppigt for at sikre, at patienten forbliver i terapeutisk niveau.
Induktorer af CYP2C9 eller CYP3A4 kan nedsætte den antikoagulerende virkning (fald i INR), mens hæmmere af CYP2C9 og CYP3A4 eller samtidig behandling med flere konkurrerende substrater for disse isoenzymer kan forstærke den antikoagulerende virkning (stigning i INR).
Se endvidere tabel 2 i .
Lægemidler, der kan nedsætte effekten af warfarin (nedsætter INR):
Statiner (i høje doser): rosuvastatin, simvastatin
Sulfonamider: sulfamethizol, sulfamethoxazol med trimethoprim.
Desuden:
acetylsalicylsyre i analgetiske doser
disulfiram
gemfibrozil
glucosamin
isoniazid
leflunomid
levothyroxin
orlistat
paracetamol > 2 g dgl. i flere dage
pentoxifyllin
prednisolon, prednison (i høje doser)
tibolon
tocopherol (Vit. E) (i store doser)
tramadol.
Lægemidler, der med nogen eller ingen påvirkning af INR potentielt øger den antitrombotiske effekt af warfarin, men samtidig øger risikoen for blødning (farmakodynamiske interaktioner):
Antikoagulantia:
Antitrombinpotenserende midler
Ufraktioneret og lavmolekylært heparin, fondaparinux
Direkte trombinhæmmere
Argatroban, bivalirudin, dabigatranetexilat
Direkte faktor Xa-hæmmere
Apixaban, edoxaban, rivaroxaban
Fibrinolytika:
Alteplase, tenecteplase
Lægemidler med trombocytfunktionshæmmende virkning:
Acetylsalicylsyre (blødningsrisiko afhænger af dosis)
RGD-mimetika
Eptifibatid.
Se endvidere interaktionsafsnittet i .
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er data for ca. 700 eksponerede. Warfarin-embryopati-syndromet består af et kompleks af ansigts- og skeletforandringer - typisk er midtfacial hypoplasi, oftest i form af hypoplastisk næse. De perifere skeletforandringer er typisk kalcifikation omkring epifyserne. Risikoen for denne embryopati synes meget tæt relateret til eksponering i 6.-9. graviditetsuge. Blindhed og mental retardering er også beskrevet. Hyppigheden af intrauterin fosterdød, spontan abort og for tidlig fødsel synes også øget. Sammenlagt synes risikoen for uønsket fosterpåvirkning at være øget til ca. 20 % ved eksposition i 1. trimester. AK-behandling af gravide er en specialistopgave. Se endvidere Vitamin K-antagonister.
Baggrund: Warfarin synes kun i meget beskedent omfang at blive udskilt i brystmælk. I et studie af 13 kvinder, behandlet med doser på 2-12 mg dagligt, var warfarinkoncentrationen i brystmælk under kvantiteringsgrænsen.
Der er ikke beskrevet påvirkning af koagulationsstatus eller kliniske blødningstegn hos 15 ammede børn i litteraturen.
Må ikke tappes. (4 døgns karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes (uanset tappe-/donationstype). Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin