Profylakse af recidiv ved overfladisk karcinom í urinblæren efter transuretral resektion.
Mitomycin bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling.
Doseringsforslag
Intravenøs administration
Monoterapi
10-20 mg/m2 legemsoverflade i.v. hver 6.-8. uge eller
8-12 mg/m2 legemsoverflade i.v. hver 3.-4. uge eller
5-10 mg/m2 legemsoverflade i.v. hver 3.-6. uge.
Kombinationsbehandling
Betydeligt lavere doser end ved enkeltstofbehandling.
Intravesikal instillation
Individuelt.
Sædvanligvis 40 mg instilleret i blæren 1 gang ugentlig.
Forløb med dosering hver 2. uge, månedlig eller hver 3. måned kan også anvendes.
Bemærk:
pH i urin skal være > 6.
Pulver og solvens til intravesikal opløsning er kun til intravesikal instillation.
Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år og ældre > 65 år.
Kontraindikationer
Intravenøst
Alvorlig knoglemarvsdepression, herunder myelosuppression induceret af tidligere behandling med andre cytostatika eller strålebehandling.
Akut infektion
Dårlig almentilstand.
Intravesikalt
Alvorlig knoglemarvsdepression, herunder myelosuppression induceret af tidligere behandling med andre cytostatika eller strålebehandling.
Blæreperforation.
Forsigtighedsregler
Intravenøst
Tæt monitorering af hæmatologiske parametre samt af lever- og nyrefunktion.
Der er indberettet forekomst af leukæmi (i nogle tilfælde efter en præleukæmisk fase) og myelodysplastisk syndrom efter samtidig i.v. anvendelse af andre antineoplastiske midler.
Intravesikalt
Cystitis er relativ kontraindikation. Mitomycin-induceret cystitis bør behandles symptomatisk.
Baggrund: Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning.