COX-2-hæmmere er forbundet med øget risiko for alvorlige tromboemboliske komplikationer (især myokardieinfarkt og apopleksi). Celecoxib-behandling på 400 mg og 800 mg dgl. har medført absolut risikoforøgelse for AMI eller apopleksi på henholdsvis 1,3 % og 2,1 % i forhold til placebo. Celecoxib-behandling på 200 mg/døgn medfører ikke øget risiko. Da den kardiovaskulære risiko kan øges med dosis og behandlingsvarighed, bør der anvendes lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingsvarighed. Patienter med risikofaktorer for kardiovaskulære hændelser eller perifer arteriesygdom (forhøjet blodtryk, højt kolesterol/triglycerid, diabetes, rygning, kendt åreforkalkning) bør kun behandles efter nøje afvejning af fordele og ulemper. NSAID kan ikke erstatte acetylsalicylsyre som profylakse mod tromboemboliske sygdomme, og derfor bør trombocytfunktionshæmmende behandling ikke seponeres.
Et nyere prospektivt studie, hvor patienterne blev behandlet > 20 måneder, viste ingen forskel i kardio-vaskulære bivirkninger mellem celecoxib, ibuprofen og naproxen.
Forsigtighed ved overfølsomhed for ASA, andre NSAID, paracetamol og antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol og sulfamethoxazol, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav.
NSAID kan maskere symptomer på alvorlige underliggende infektioner (bl.a. pneumoni og varicella).
Bulløs dermatitis, Eksfoliativ dermatitis, Erythema multiforme, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Cerebral hæmoragi, Vasculitis
Ikke kendt hyppighed
Infertilitet(kvinder)
Interaktioner
Celecoxib kan give stigning i protrombintiden hos patienter i antikoagulationsbehandling.
Fluconazol øger plasmakoncentrationen af celecoxib.
Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af celecoxib.
Celecoxib hæmmer CYP2D6. Samtidig administration af celecoxib (200 mg 2 gange dgl.) gav stigninger i plasmakoncentrationen for dextromethorphan og metoprolol (CYP2D6-substrater) på hhv. 2,6 og 1,5 gange. Der er derfor teoretisk mulighed for interaktion med andre lægemidler, som omsættes af samme enzym, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Den velkendte risiko for interaktion mellem uspecifikke NSAID og antihypertensiva såvel som risikoen for nyresvigt (særligt ved kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere.
Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt "Triple Whammy" (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge.
Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat, medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: For NSAID som gruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID.
For celecoxib er der data for ca. 100 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko.
Kun i ekstraordinære tilfælde bevilges enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, idet behandlingen bør finde sted med lavest mulig dosis i kortest mulig tid. Hvis man vil søge om enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, skal følgende forhold belyses i ansøgningen:
Patientens diagnose.
Patientens behov for analgetisk behandling.
Begrundelse for hvorfor billigere smertebehandling ikke kan anvendes.
Hvilke billigere analgetika patienten er forsøgt behandlet med og med hvilket resultat.
Patientens risiko for gastro-intestinal blødning.
Om patienten har kardiovaskulær sygdom eller risiko for kardiovaskulær sygdom (herunder bl.a. hypertension, hyperlipidæmi, diabetes og rygning).
Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m.
Patientens eventuelle co-medicinering med syrepumpehæmmer og resultat heraf.