Lægehåndbogen

Choriongonadotropin alfa

ATC-kode

G03GA08

Humant choriongonadotropin (hCG) med overvejende luteiniserende (LH)-aktivitet fremstillet ved rekombinant DNA-teknik i gensplejsede ovarieceller fra hamstere.

Anvendelsesområde

  • Kvindelig infertilitet på grund af anovulation.
  • Ovariel stimulation med henblik på intrauterin insemination og in vitro-fertilisering.
  • Behandlingen bør foregå på specialafdeling eller hos speciallæge.

Doseringsforslag

Ved normoprolaktinæmisk, anovulatorisk infertilitet kan follikelmodningen stimuleres ved hjælp af anti-østrogener, hMG eller FSH, og ovulation udløses ved at give én s.c.-injektion af 250 mikrogram (6.500 IE) choriongonadotropin på det optimale tidspunkt. Der foretages så insemination eller "timed intercourse" 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen.

Ved ovariel stimulation som led i intrauterin insemination eller in vitro-fertilisering gives 250 mikrogram hCG, når ledende follikel er 18-20 mm.
Ved in vitro-fertilisering bør hCG undlades, hvis der er stor risiko for ovarielt overstimulationssyndrom.
Se endvidere Midler med luteiniserende effekt.

Kontraindikationer

Ingen oplysninger

Forsigtighedsregler

Risiko for Ovarie-hyperstimulationssyndrom

  • Behandling med hCG medfører risiko for udvikling af Ovarie-hyperstimulationssyndrom (OHSS). Risikoen er særligt forøget ved tidligere tilfælde af OHSS og ved polycystisk ovariesyndrom (PCOS).
  • Det første symptom på et ovarielt hyperstimulationssyndrom, er smerte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning.
  • Se endvidere Midler med follikelstimulerende effekt.

Bivirkninger

Almindelige (1-10 %)
Ovarie-hyperstimulationssyndrom
Gastro-intestinale gener, Kvalme, Opkastning
Træthed
Hovedpine

Interaktioner

Ingen oplysninger

Graviditet

Ikke relevant.

Ikke indiceret til gravide. Der er ikke humane data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat.

Se også: Klassifikation - graviditet

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget lav. Mængden af modermælk kan muligvis nedsættes.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (7 døgns karantæne).
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Restriktioner

Anvendelse af Choriongonadotropin alfa medfører diskvalifikation af den sportsudøvende, både i og uden for konkurrence (kønsbestemt, gælder kun mænd).

Læs mere om Doping

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Choriongonadotropin alfa (hCG) (inj.væske, opl., pen)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Choriongonadotropin alfa

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Ovitrelleinjektionsvæske, opl. i pen 250 mikrogram1 stk. (Orifarm)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (NBS) 325,75
Ovitrelleinjektionsvæske, opl. i pen 250 mikrogram1 stk.Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (NBS) 323,85
Ovitrelleinjektionsvæske, opl. i pen 250 mikrogram1 stk. (2care4)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (NBS) -

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner