Forebyggelse af organafstødning efter lever-, hjerte- eller nyretransplantation
Behandling af organafstødning, der er resistent for behandling med andre immunosuppressiva.
Tacrolimus bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til organtransplantationer.
Doseringsforslag
Levertransplantation
Kapsler og koncentrat til infusionsvæske. Voksne. Behandling indledes ca. 12 timer efter indgrebet. Initialt. 0,01-0,05 mg/kg legemsvægt i døgnet som kontinuerlig i.v. infusion over 24 timer eller oral indgift af 0,1-0,2 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser. Så snart patientens tilstand tillader det, skiftes der til oral behandling.
Depotkapsler. Voksne. Behandling indledes ca. 12-18 timer efter indgrebet. Initialt. Oral indgift af 0,1-0,2 mg/kg legemsvægt administreret 1 gang dgl. om morgenen.
Nyretransplantation
Kapsler og koncentrat til infusionsvæske. Voksne. Behandlingen indledes 4 dage før (levende donor) eller umiddelbart før (afdød donor) transplantationen. Initialt. Oral indgift af 0,2 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser.
Børn. Præoperativt. 0,15 mg/kg legemsvægt oralt.
Børn. Postoperativt. 0,075-0,1 mg/kg legemsvægt i døgnet som kontinuerlig i.v. infusion. Så snart patientens tilstand tillader det, skiftes til oral behandling: Initialt 0,3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser.
Depotkapsler. Voksne. Behandlingen indledes før eller umiddelbart efter transplantation. Initialt. Oral indgift af 0,2 mg/kg legemsvægt administreret 1 gang dgl. om morgenen.
Postoperativt. Initialt 0,2 mg/kg legemsvægt i døgnet. Doseringen reduceres sædvanligvis i perioden efter transplantationen. Forbedring i patientens tilstand efter transplantation kan medføre ændret farmakokinetik for tacrolimus, hvilket kan nødvendiggøre yderligere dosisjusteringer.
Vedligeholdelsesbehandling. Individuel dosering. Behandlingen er principielt livslang. Der henvises til speciallitteratur.
Truende afstødning af hjerte eller nyre
Tilfælde, som ikke kan behandles med anden immunsuppressiv behandling, se speciallitteratur.
Bemærk:
Kapsler:
Synkes hele med et glas vand.
Tages på tom mave mindst 1 time før eller mindst 2-3 timer efter et måltid.
Kapslen kan om nødvendigt åbnes og indholdet opslæmmes i vand
Depotkapsler:
Depotapslerne synkes hele med et glas vand.
Depotkapslerne må ikke åbnes.
Tages på tom mave mindst 1 time før eller mindst 2-3 timer efter et måltid.
Depottabletter:
Depottabletter synkes hele med et glas vand
Må ikke knuses.
Tages på tom mave mindst 1 time før eller mindst 2-3 timer efter et måltid
Skift mellem forskellige lægemiddelformer, herunder forskellige orale formuleringer, af tacrolimus bør så vidt muligt undgås pga. risiko for klinisk betydende forskelle i biotilgængelighed. Skift til anden lægemiddelform eller ændring i dosisregime kræver tæt monitorering, og evt. dosisjustering forestået af specialist.
Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke gives ufortyndet.
Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.
Kontraindikationer
Allergi over for makrolider
Samtidig behandling med ciclosporin.
Forsigtighedsregler
Under behandlingen monitoreres:
Nyrefunktionen
Serum-kalium
Serum-magnesium
Blodsukker
Blodtryk (induceret hypertension behandles)
Vægt
Blodkoncentration af tacrolimus.
På grund af risiko for øjenpåvirkning med synstab eller blindhed, bør patienten rådes til at kontakte lægen ved øjensymptomer som sløret syn, defekter i synsfeltet, ændret farvesyn eller fotofobi.
Depotkapsler og depottabletter kan ikke anbefales til børn og unge < 18 år pga. begrænsede sikkerheds- og effektdata.
Tacrolimus forlænger halveringstiden for ciclosporin med øget nyretoksisk virkning af ciclosporin til følge. Ciclosporin kan øge koncentrationen af tacrolimus. Kombinationen skal undgås.
Samtidig brug af en calcineurinhæmmer (tacrolimus eller ciclosporin) og lægemidler med nefrotoksisk virkning bør man undgå. De nefrotoksiske lægemidler kan fx være NSAID, aminoglykosider, amphotericin B, melphalan eller sulfonamid/trimethoprim. Hvis samtidig administration ikke kan undgås, bør man monitore nyrefunktionen tæt. I tilfælde af akut nyrefunktionspåvirkning anbefales dosisreduktion eller ophør af det nefrotoksiske lægemiddel.
CYP3A4-hæmmere, fx amprenavir, atazanavir, clarithromycin, erythromycin, fluconazol, itraconazol, lopinavir og ritonavir samt grapefrugtjuice, øger koncentrationen af tacrolimus pga. nedsat clearance. Hvis samtidig brug af stærke CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin, ikke kan undgås, anbefales det at springe tacrolimus-dosis over på dagen for initiering af den stærke CYP3A4-hæmmer samt at genoptage dosering af tacrolimus i nedsat dosis næste dag. Livstruende og dødelige hændelser ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret.
CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt.
Ved samtidig brug af tacrolimus og lægemidler der hæmmer P-glykoprotein (fx cannabidiol) ses forhøjet plasmakoncentration af tacrolimus, fordi biotilgængeligheden af tacrolimus øges pga. hæmning af det intestinale P-glykoprotein.
Lansoprazol kan øge plasmakoncentrationen af tacrolimus.
Virkningen af orale kontraceptiva kan nedsættes.
Da tacrolimus kan give hyperkaliæmi eller forstærke en allerede eksisterende hyperkaliæmi, bør høj kaliumindtagelse eller kaliumbesparende diuretika (fx amilorid eller spironolacton) undgås. Tæt monitorering af serumkalium anbefales.
Ændringer i leverfunktion under behandling med direkte aktive antivirale (DAA) midler mod hepatitis C kan påvirke tacrolimus' farmakokinetik. Derfor er det nødvendigt med tæt monitorering og dosisjustering af tacrolimus.
Vaccinationer kan have nedsat effekt, og brug af levende, svækkede vacciner skal undgås.
Samtidig brug af proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) som sirolimus eller everolimus kai øge risikoen for mikroangiopati (inkl. hæmolytisk uræmisk syndrom og trombotisk trombocytopenisk purpura).
Caspofungin kan reducere plasmakoncentrationerne af tacrolimus og øge risikoen for afstødning.
Samtidig brug af tacrolimus og lægemidler, som vides at have nefrotoksiske effekter, skal undgås.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er data for mere end 600 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle datasæt ikke muligt at adskille specifik lægemiddeleksponering og outcome specielt for ciclosporin, tacrolimus og azathioprin. Der er overordnet ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Der er en overhyppighed af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Confounding by indication er utvivlsomt en bias, som påvirker disse observationer.