Lægehåndbogen

Estradiol (gel)

ATC-kode

G03CA03

Naturligt, humant østrogen til transdermal anvendelse.

Anvendelsesområde

  • Substitutionsbehandling med naturligt, humant østrogen ved nedsat, manglende eller ophørt ovariel østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt.
  • Lindring af klimakterielle gener, som fx vasomotoriske symptomer.

Doseringsforslag

  • Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5-3,0 mg estradiol appliceret på huden dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 2-4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt.
  • Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (0,5-1,50 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder.

Bemærk:

  • Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud.
  • Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt:
    • Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden måned eller i 14 dage hver tredje måned)
    • Eller alternativt med gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger.
  • Hænderne vaskes med vand og sæbe umiddelbart efter påsmøringen.
  • For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre.
  • Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til børn er forekommet, resulterende i symptomer på systemisk østrogenpåvirkning hos præpubertære børn.
  • Hvis personer, der ikke behandles (eller kæledyr), kommer i kontakt med midlet, bør det berørte område vaskes med sæbe og vand.

Se Østrogen og gestagen i kombination.

Kontraindikationer

  • Akut leversygdom
  • Kvinder, som får diagnosticeret endometriecancer eller brystkræft, bør ophøre med østrogenbehandling. Systemisk østrogenbehandling bør ikke anvendes af kvinder med tidligere endometriecancer eller brystkræft. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan dog anvendes under forudsætning af, at patienten ikke samtidig er i behandling med aromatasehæmmer for brystkræft.
  • Genetisk disposition til brystkræft og ovariecancer påvist hos kvinden selv er som udgangspunkt kontraindikation for systemisk behandling med østrogen. Substitution med østrogen bør dog overvejes ved profylaktisk oophorektomi før 45-års-alderen.
  • Familiær disposition med førstegradsslægtning(e) som har haft brystkræft eller ovariecancer i ung alder (< 50 år) udgør en relativ kontraindikation for hormonterapi.
  • Kvinder med tidligere venøs tromboemboli, myokardieinfarkt, cerebrovaskulær tromboemboli eller kendte trombofile sygdomme bør generelt ikke anvende systemisk østrogenbehandling. Kan dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause efter vejledning af specialister. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke har fået konstateret genetisk trombogen disposition.
  • Porfyri.

Forsigtighedsregler

  • Vaginalblødning af ukendt årsag bør afklares før behandlingsstart.
  • Gynækologisk undersøgelse og undersøgelse af mammae i samme omfang som jævnaldrende kvinder, som ikke er i østrogenbehandling, samt på indikation.
  • Kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer (herunder diabetes, hypertension, høj alder) har en øget risiko for myokardieinfarkt eller apopleksi i forbindelse med postmenopausal hormonbehandling. Lokal vaginal østrogenbehandling kan anvendes.
  • Behandlingen bør seponeres straks ved icterus, anden mistanke om leversygdom eller migrænelignende hovedpine samt ved signifikant forøgelse af blodtryk.
  • Regelmæssig klinisk kontrol anbefales ved uterusfibromer, fibroadenomatosis mammae eller endometriose (hvor behandlingen bør kombineres med et gestagen).
  • Desuden forsigtighed ved:
    • Galdesten.
    • Systemisk lupus erythematosus.
    • Endometriehyperplasi, hvor behandling skal kombineres med et gestagen (tilstanden forværres ved monoterapi med østrogen).
    • Epilepsi.
    • Astma.
    • Otosklerose.

Angioødem

Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne.

Risiko for venøs tromboemboli (VTE)

Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose er relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Behandling bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister.

Større kirurgi og langvarig immobilisering er disponerende faktorer for VTE. Seponeres ved elektiv kirurgi mindst 4 uger før, og bør ikke genoptages før 2 uger efter fuldstændig rehabilitering. Ved mistanke om trombose seponeres behandlingen straks.

Bivirkninger

Almindelige (1-10 %)
Abdominalsmerter, Flatulens, Kvalme, Opkastning
Reaktioner på applikationsstedet
Vægtøgning
Myalgi
Svimmelhed, Hovedpine
Depression, Nervøsitet, Døsighed
Uterinspasmer, Vaginitis, Brystspænding, Mammahypertrofi, Menoragi, Menstruationsforstyrrelser, Udflåd
Hudkløe, Hududslæt, Øget svedtendens
Ødemer, Hedeture
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Synsforstyrrelser
Allergiske reaktioner
Migræne, Paræstesier, Tremor
Agitation, Angst, Eufori, Humørforstyrrelser
Cystitis, Hæmaturi, Inkontinens
Endometriehyperplasi
Erythema nodosum
Sjældne (0,01-0,1 %)
Leverpåvirkning
Intolerance over for kontaktlinser
Fibrocystisk brystsygdom
Seksuelle forstyrrelser
Astma
Dyb venetrombose
Ikke kendt hyppighed
Kolestase, Levertumorer
Stevens-Johnsons syndrom
Cancer uteri, Cervixneoplasi
Eksem
Cerebral iskæmi, Lungeemboli

Interaktioner

  • Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes.
  • Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig.
  • Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer).

Lamotrigin

Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig.

Påvirkning via P450-enzymer (CYP)

  • Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener.
  • Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener.
  • Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret.
  • Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.

Graviditet

Må ikke anvendes.

Baggrund: Der er utilstrækkelige data for anvendelse af den specifikke formulering til et meningsfyldt risikoestimat. For oral anvendelse af østrogen er der data for 2.300 1. trimester-eksponerede med tegn på øget risiko for især hjertemisdannelser. Dog skal disse data tolkes med forsigtighed, da mange af kvinderne var ældre end normalt og modtog estradiol som led i fertilitetsbehandling.

Se også: Klassifikation - graviditet

3711

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Ikke detekterbar i mælken ved transdermal anvendelse. Kan nedsætte mængden af modermælk og ændre mælkens sammensætning, hvilket næppe har ernæringsmæssig betydning.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Kan tappes (ingen karantæne)

Doping

Ingen oplysninger

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Estradiol (gel)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Estradiol (gel)

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Divigelgel 0,5 mg/dosis91 stk. (dosispose)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 9,04
Divigelgel 1 mg/dosis91 stk. (enkeltdosis)Sygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 4,10
Estrogelgel 0,6 mg/g64 doserSygesikringstilskud gives alment, dvs. uden klausulering (B) 1,33

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner