Substitutionsbehandling med naturligt, humant østrogen ved nedsat, manglende eller ophørt ovariel østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt, hvis oral behandling ønskes.
Lindring af klimakterielle gener relateret til faldende østrogenproduktion, som fx vasomotoriske symptomer.
Prostatacancer.
Doseringsforslag
Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 2-4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt.
Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til 1-2 mg dagligt. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder.
Prostatacancer. 4-10 mg dgl.
Bemærk:
Tabletterne bør tages på nogenlunde samme tid hver dag for at undgå for store ændringer i plasmakoncentrationen.
Kvinder, som ikke er hysterektomerede, bør behandles samtidigt:
Enten medprogesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned, i 12 dage hver anden eller 14 dage hver tredje måned)
Eller alternativt med gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger.
Kvinder, som får diagnosticeret endometriecancer eller brystkræft, bør ophøre med østrogenbehandling. Systemisk østrogenbehandling bør ikke anvendes af kvinder med tidligere endometriecancer eller brystkræft. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan dog anvendes under forudsætning af, at patienten ikke samtidig er i behandling med aromatasehæmmer for brystkræft.
Genetisk disposition, påvist hos kvinden selv, for brystkræft og ovariecancer er som udgangspunkt kontraindikation for systemisk behandling med østrogen. Substitution med østrogen bør dog overvejes ved profylaktisk oophorektomi før 45-års-alderen.
Familiær disposition med førstegradsslægtning(e) som har haft brystkræft eller ovariecancer i ung alder (< 50 år) udgør en relativ kontraindikation for hormonterapi.
Kvinder med tidligere venøs tromboemboli, myokardieinfarkt, cerebrovaskulær tromboemboli eller kendte trombofile sygdomme bør generelt ikke anvende systemisk østrogenbehandling. Kan dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause efter vejledning af specialister. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke har fået konstateret genetisk trombogen disposition.
Forsigtighedsregler
Vaginalblødning af ukendt årsag skal afklares før behandlingsstart.
Gynækologisk undersøgelse og undersøgelse af mammae i samme omfang som jævnaldrende kvinder, som ikke er i østrogenbehandling, samt på indikation.
Forsigtighed med systemisk østrogenbehandling ved kronisk leverlidelse, hvor transdermal estradiol i relativt lav dosis er at foretrække.
Kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer (herunder diabetes, hypertension, høj alder) har en øget risiko for myokardieinfarkt eller apopleksi i forbindelse med postmenopausal hormonbehandling. Lokal vaginal østrogenbehandling kan anvendes.
Østrogenpræparater beregnet til hormonel substitution har utilstrækkelig virkning som kontraception.
Behandlingen bør seponeres straks ved icterus, anden mistanke om leversygdom eller migrænelignende hovedpine samt ved signifikant forøgelse af blodtryk.
Regelmæssig klinisk kontrol anbefales ved uterusfibromer, fibroadenomatosis mammae eller endometriose (hvor behandlingen bør kombineres med et gestagen).
Desuden forsigtighed ved:
Galdesten.
Systemisk lupus erythematosus.
Endometriehyperplasi, hvor behandling skal kombineres med et gestagen (tilstanden forværres ved monoterapi med østrogen).
Epilepsi.
Astma.
Otosklerose.
Angioødem
Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne.
Risiko for venøs tromboemboli (VTE)
Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose er relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Behandling bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister.
Større kirurgi og langvarig immobilisering er disponerende faktorer for VTE. Seponeres ved elektiv kirurgi mindst 4 uger før, og bør ikke genoptages før 2 uger efter fuldstændig rehabilitering. Ved mistanke om trombose seponeres behandlingen straks.
Brystkræft, Cancer uteri, Ovariecancer, Ovariecyster
Endocervikale polypper
Dyb venetrombose
Ikke kendt hyppighed
Levertumorer
Stevens-Johnsons syndrom
Cervixneoplasi
Alopeci*
Lungeemboli
Interaktioner
Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig.
Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer).
Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring.
Lamotrigin
Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig.
Påvirkning via P450-enzymer (CYP)
Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret.
Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener.
Baggrund: Anvendes normalt ikke til gravide. Kan dog anvendes som led i fertilitetsbehandling fx ved ægdonation. For oral anvendelse af østrogen er der data for 2.300 1. trimester-eksponerede med tegn på øget risiko for især hjertemisdannelser. Dog skal disse data tolkes med forsigtighed, da mange af kvinderne var ældre end normalt og modtog estradiol som led i fertilitetesbehandling.
Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %, hvilket er betryggende lavt. Kan nedsætte mængden af modermælk og ændre mælkens sammensætning, hvilket næppe har ernæringsmæssig betydning.