Infektioner forårsaget af bakterier, især stafylokokker, der er følsomme for fusidinsyre.
For at mindske risikoen for resistens bør fusidin kun anvendes i kombination med andre stafylokokmidler.
Intravenøs infusion anvendes, når oral behandling er uhensigtsmæssig, eller når absorption fra mave-tarm-kanalen er uforudsigelig.
Doseringsforslag
Voksne og unge med legemsvægt ≥ 50 kg. 500 mg i.v. 3 gange dgl.
Voksne og unge med legemsvægt < 50 kg. 6-7 mg/kg legemsvægt i.v. 3 gange dgl.
Børn > 1 måned. 6-7 mg/kg legemsvægt 3 gange i døgnet.
Bemærk:
Gives som intravenøs infusion i en vene med god blodgennemstrømning eller via centralt venekateter for at mindske risikoen for venespasme og tromboflebitis.
Infusionen gives over mindst 2 timer.
Må ikke gives intraartikulært, intramuskulært eller subkutant.
Kontraindikationer
Der er påvist bilirubinfortrængende effekt af fusidinsyre in vitro, og pga. risiko for kernicterus bør fusidinsyre ikke gives til nyfødte.
Forsigtighedsregler
Pga. risiko for resistensudvikling bør behandling med fusidin foregå på basis af resistensbestemmelse og i kombination med andre midler.
Patienten bør informeres om at kontakte læge i tilfælde af alvorlige hudreaktioner, da behandlingen bør seponeres, hvis reaktionerne er forårsaget af fusidin.
Natriuminhold
1 dosis indeholder 3,2 mmol natrium, der svarer til 187 mg natriumchlorid.
Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Interaktioner
Fusidin kan øge effekten af orale antikoagulantia.
Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som statiner øges risikoen for rhabdomyolyse.
Ved samtidig anvendelse af HIV-proteasehæmmere, fx ritonavir, øges plasmakoncentrationen af begge lægemidler med risiko for levertoksicitet.
Fusidin bør om muligt ikke anvendes sammen med lægemidler, som metaboliseres via CYP3A4, da der er risiko for klinisk betydende interaktioner se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.