Oralt antidiabetikum. Øger insulinsekretion og insulinfølsomhed. Sulfonylurinstof.
Anvendelsesområde
Stabil, ikke-insulinkrævende diabetes mellitus type 2, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med kostregulering, motion og vægtreduktion.
Doseringsforslag
Voksne
Initialt 30 mg 1 gang dgl. om morgenen.
Efter 2-4 ugers behandling kan dosis øges efter blodglucoserespons med 30 mg med 1 måneds intervaller til maksimalt 120 mg 1 gang dgl.
Optitrér langsomt for at undgå hypoglykæmi.
Kontraindikationer
Type 1-diabetes, ketoacidose.
Kendt overfølsomhed over for andre sulfonylurinstoffer, da krydsallergi er beskrevet.
Alvorlige infektionssygdomme, traumer og større operationer, hvor orale antidiabetika midlertidigt bør ombyttes med insulin, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i Insulin.
Forsigtighedsregler
Efter længere tids faste.
Glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel.
Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.
Der er set tilfælde af akut porfyri med nogle andre sulfonylurinstoffer hos patienter, der har porfyri.
Bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Hypoglykæmi
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Abdominalsmerter
Sjældne (0,01-0,1 %)
Angioødem, Stevens-Johnsons syndrom
Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Ikke kendt hyppighed
Anæmi, Leukopeni, Trombocytopeni
Synsforstyrrelser
Hepatitis
Interaktioner
Hvis leverens glykogenforråd er nedsat, fx efter længere tids faste, vil non-selektive β-blokkere forstærke den hypoglykæmiske virkning (β1-selektive β-blokkere bør foretrækkes).
På grund af interferens med den hepatiske biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsaligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinstoffer: