Kvalme og opkastninger forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller operation
Profylakse og behandling af postoperativ og strålebetinget kvalme og opkastning hos risikopatienter, fx patienter, som tidligere har haft udtalte postoperative gener.
Doseringsforslag
Opkastningsinducerende kemoterapi
Voksne. 1 mg 2 gange dgl. eller 2 mg 1 gang dgl. i op til 5 døgn efter cytostatisk behandling. Den første dosis skal gives inden for 1 time før start af behandlingen.
Kvalme og opkastning efter stråleterapi
Voksne. 2 mg 1 gang dgl. i op til 4 uger. Den første dosis skal gives 1 time før behandlingen indledes.
Bemærk:
Der er begrænsede kliniske erfaringer med anvendelse til børn.
Effekten af granisetron kan øges ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider.
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for andre selektive 5-HT3-receptorantagonister.
Forsigtighedsregler
Subakut tarmobstruktion, idet tarmmotiliteten kan påvirkes.
Forsigtighed ved forlænget QT-interval eller øget risiko herfor (fx elektrolytforstyrrelser, kongestiv hjerteinsufficiens og bradyarytmi) pga. risiko for torsades de pointes. Hypokaliæmi og hypomagnesiæmi skal være korrigeret inden behandlingsstart.