Der findes både biologiske og biosimilære lægemidler.
Anvendelsesområde
Diabetes hos voksne og børn over 2 år.
Doseringsforslag
100 E
Voksne og børn > 2 år
Individuel s.c. dosering.
Dosis tages s.c. 1 gang dgl.
Det kan gives på hvilket som helst tidspunkt af dagen, men på samme tid hver dag.
Bemærk
Kontinuerlig rotation af injektionsstedet inden for de givne injektionsområder kan reducere/forebygge bivirkningerne lipodystrofi og kutan amyloidose.
Erfaring savnes vedr. børn < 2 år.
300 E
Voksne og børn ≥ 6 år
Individuel s.c. dosering.
Dosis tages s.c. 1 gang dgl.
Det kan gives på hvilket som helst tidspunkt af dagen, men på samme tid ± 3 timer hver dag.
Type 1 diabetes:
lnsulin glargin skal kombineres med korttids-/hurtigtvirkende insulin for at dække insulinbehov ved måltider.
Type 2 diabetes:
Anbefalet initial dosis 0,2 E/kg legemsvægt.
Kan kombineres med andre antidiabetika.
Skift mellem insulin glargin 300 E/ml og 100 E/ml
Insulin glargin 300 E/ml og 100 E/ml er ikke bioækvivalent. Derfor gælder:
Ved præparatskift fra 100 E/ml til 300 E/ml bibeholdes tidligere dosis, men det kan være nødvendigt med 10-18 % højere dosis af 300 E/ml.
Ved præparatskift fra 300 E/ml til 100 E/ml bør dosis reduceres med ca. 20 %.
Tæt metabolisk kontrol de første uger efter præparatskift.
Bemærk
Injektionssted skal varieres inden for det samme område for at nedsætte risiko for lipodystrofi og kutan amyloidose.
Ved skift fra basal og bolus insulin hos børn ≥ 6 år skal dosisreduktion af basal og bolus insulin overvejes for at minimere risikoen for hypoglykæmi.
Erfaring savnes vedr. børn < 6 år.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Patienten skal informeres om at kontakte lægen før rejse mellem forskellige tidszoner, da det evt. kan være nødvendigt at indtage insulin og mad på andre tidspunkter.
Anden samtidig sygdom, især infektioner og febertilstande, øger normalt insulinbehovet.
Ved samtidige sygdomme, der påvirker binyrer, hypofyse eller thyroidea, kan det være nødvendigt at ændre insulindosis.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Hypoglykæmi
Almindelige (1-10 %)
Lipohypertrofi*
Reaktioner på indstiksstedet
Sjældne (0,01-0,1 %)
Retinopati, Synsforstyrrelser
Allergiske reaktioner
Ødemer
Interaktioner
Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning.
Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β1-selektive β-blokkere. β1-selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes.
Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere.
Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen.
Der er risiko for hypoglykæmi ved samtidig brug af ACE-hæmmere.
Pioglitazon kan sammen med insulin øge risikoen for hjerteinsufficiens, særligt hos patienter med risikofaktorer for udvikling af hjerteinsufficiens. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er data for mange tusinde personer med diabetes, som har været eksponeret for insulin eller insulinanaloger under graviditet. Frekvensen af uønsket fosterpåvirkning, herunder medfødte misdannelser og spontanaborter, er overordnet noget højere end i baggrundspopulationen. Der er dog generelt konsensus om, at dette kan henføres til den underliggende specifikke sygdom og ikke insulin eller insulinanaloger. Risikoen for medfødte malformationer varierer i forhold til den underliggende sygdom og synes specielt ikke væsentlig øget for gestational diabetes. Ligeledes synes risikoen for spontanabort i betydeligt omfang relateret til dårlig glykæmisk kontrol.
Datamængden varierer de enkelt insulinanaloger imellem, men der er ikke noget, som tyder på, at risikoen for uønskede fosterpåvirkninger varierer imellem de enkelte analoger eller i forhold til human insulin. Der er flest data for insulin lispro, insulin aspart og insulin detemir.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin