Initialt 15-30 mg dgl. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 15-45 mg dgl. Dosis gives 1 gang dgl. ved sengetid, kan evt. deles i 2 doser, morgen og aften. Til ældre bør dosisøgning foretages under nøje overvågning.
Bemærk:
Tabletter:
Tabletterne tages med et glas vand
Tabletterne kan knuses. Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
Kan tages med eller uden mad.
Smeltetabletter:
Smeltetabletten lægges oven på tungen. Efter opløsning i munden synkes med spyttet.
Kan tages med eller uden mad.
Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, bl.a. pga. manglende påvist effekt.
Seponering
På grund af risiko for seponeringssymptomer som fx svimmelhed, tremor, kvalme, søvnløshed og asteni bør seponering foretages gradvis.
Det anbefales normalt at aftrappe behandlingen over mindst 4 uger, gerne 8 uger eller længere.
Aftrapningsplanen skal løbende tilpasses individuelt til den enkelte patient.
I udgangspunktet kan der forsøges med en halvering af dosis med 1-2 ugers mellemrum (ved evt. symptomer forlænges intervallet med mindst 1 uge).
Når den lavest mulige dosis er nået, seponeres behandlingen efter nogle uger. Opstår der herefter symptomer, kan man forsøge at give mindst mulig dosis hver anden dag eller skifte til escitalopram dråber, som kan gives i passende fortynding.
Bemærk, at der typisk opstår problemer når sidste dosis seponeres, ikke ved de initiale halveringer af dosis. Desuden skal man omhyggeligt monitorere for om depressionen eller angsttilstanden vender tilbage med hyppige samtaler.
Hvis sidste del af aftrapningen ikke lader sig gøre, kan der evt. forsøges med skift til fluoxetin (fx 10-20 mg dgl.), der så seponeres uden aftrapning efter 1-2 ugers behandling.
Samtidig brug af MAO-hæmmere (isocarboxazid, rasagilin, selegilin) samt behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn bør normalt undgås.
Smeltetabletterne indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Må derfor ikke anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings sygdom).
Forsigtighedsregler
Diabetes
Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes.
Epilepsi og kramper
Mirtazapin kan anses som sikker i terapeutiske doser ved epilepsi (4529).
Hypotension
Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering).
Icterus
Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus.
Knoglemarvsdepression
Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges.
Mani/hypomani
Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani.
Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien.
Risiko for antikolinerg belastning
Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019.
Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt
En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.:
Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus)
GI-obstruktion
Snævervinklet glaukom
Hjertesvigt
Myastenia gravis
Prostatahyperplasi
Tyrotoksikose
Vandladningsbesvær.
Risiko for forlænget QT-interval
QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx:
Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi)
Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH).
Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner
Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres.
Skizofreni
De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling.
Suicidaltanker og -adfærd
Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd.
Hos børn og unge under 18 år er både set øget risiko for suicidal adfærd og aggressivitet.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Mundtørhed
Vægtøgning
Øget appetit
Sedation*, Hovedpine
Somnolens*
Almindelige (1-10 %)
Diarré, Obstipation, Opkastning
Artralgi, Rygsmerter, Myalgi
Hukommelsesbesvær, Svimmelhed, Tremor
Angst, Konfusion, Abnorme drømme, Døsighed
Hududslæt
Ortostatisk hypotension, Perifere ødemer
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Motorisk uro, Paræstesier
Agitation, Hallucinationer, Mani
Hypotension, Synkope
Sjældne (0,01-0,1 %)
Pancreatitis
Myokloni
Aggressivitet
Ikke kendt hyppighed
Eosinofili, Knoglemarvsdepression
Hyperprolaktinæmi
Stevens-Johnsons syndrom
Serotoninsyndrom**
Forlænget QT-interval***
Hyponatriæmi
Kramper, Rhabdomyolyse
Oral paræstesi
Dysartri, Suicidale tanker eller adfærd
Urinretention
Priapisme
Bulløs dermatitis, Erythema multiforme, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Ødemer
Interaktioner
Mirtazapin kan forøge den sederende virkning af alkohol og benzodiazepiner.
Forsigtighed ved samtidig behandling med kraftige hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, azoler, erythromycin - Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet) på grund af risiko for øget koncentration af mirtazapin.
Ved samtidig behandling med carbamazepin nedsættes plasmakoncentrationen af mirtazapin med ca. 50 %. Risiko for lignende effekt ved kombination med andre induktorer af CYP3A4. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Forsigtighed ved kombination med andre serotonerge midler som fx amfetaminer, andre serotonerge antidepressiva, lithium, triptaner, tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol.
Risiko for forlænget QT-interval
Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:
Baggrund: Der er data for omkring 2.200 levende fødte børn eksponeret i 1. trimester uden tegn på øget risiko for medfødte misdannelser. Nogle data antyder en lille øget risiko for preterm fødsel og spontanabort - dette sidste kunne dog ikke bekræftes i et nyt dansk registerstudie. Irritative seponeringssymptomer er set hos nyfødte. Frekvensen og alvorligheden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin