Depottabletterne kan ikke anvendes til akutte smerter eller "smertegennembrud" hos patienter med kroniske smerter.
Doseringsforslag
Oralt
Kapsler, tabletter, smeltetabletter og oral opløsning
Ikke tidligere opioidbehandlede
Voksne og børn > 12 år. Sædvanligvis 5 mg hver 6. time, stigende efter behov med 25-50 % højst 1 gang dgl.
Ældre. Dosis bør nedsættes.
Bemærk:
Kapsler:
Kapslerne synkes hele med rigeligt væske.
Kan tages med eller uden mad.
Kapslerne kan åbnes.
Indholdet kan opslæmmes i vand eller kommes på blød mad, fx yoghurt eller æblemos.
Tabletter:
Tabletterne tages med et glas vand
Tabletterne kan knuses
Tablet kan opslæmmes i vand
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad
Kan tages med eller uden mad
Smeltetabletter:
Smeltetabletten lægges i mundhulen.
Efter opløsning i munden synkes med/uden vand.
Kan tages med eller uden mad.
Depottabletter
Ikke tidligere opioidbehandlede
Voksne og børn > 12 år. Sædvanligvis 5-10 mg hver 12. time, stigende efter behov. Doseres ikke oftere end hver 12. time. Se tabel 1 i Opioider.
Ældre. Dosis bør nedsættes.
Bemærk:
Depottabletterne skal synkes hele med et glas vand.
Depottabletterne må ikke tygges eller knuses.
Kan tages med eller uden mad.
Parenteralt
Voksne og børn > 12 år. 1-10 mg i.v. eller 5-7,5 mg s.c. efter behov hver 4. time.
Ældre. Dosis bør nedsættes.
Bemærk:
Ved parenteral indgift svarer 10 mg oxycodon til ca. 10 mg morfin. Ved i.v. administration fortyndes til 1 mg/ml.
Seponering
Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).
Kontraindikationer
Svær respirationsdepression
Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion.
Samtidig behandling med MAO-hæmmere samt behandling med irreversible MAO-hæmmere (isocarboxazid) inden for 14 dage, inden behandling med oxycodon påbegyndes, se Interaktioner.
Smeltetabletterne indeholder fenylalanin og må derfor ikke anvendes ved fenylketonuri (Føllings sygdom).
Forsigtighedsregler
Ældre eller bevidsthedspåvirkede patienter
Nedsat lungefunktion
Forhøjet intrakranielt tryk
Hypotension i forbindelse med hypovolæmi
Prostatahypertrofi
Hypotyroidisme
Pancreatitis
Inflammatoriske tarmsygdomme eller sygdomme i galdevejene
Epilepsi eller disposition til krampeanfald
Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
Overvej at sænke den totale opioiddosis hos patienter med central søvnapnø (CSA), da risikoen for CSA er dosisafhængig.
Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.
Soja
Tabletterne og depottabletterne kan indeholde soja. Forsigtighed over for soja eller jordnødder (peanuts).
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Kvalme, Obstipation, Opkastning
Sedation, Svimmelhed, Hovedpine
Døsighed
Hudkløe
Almindelige (1-10 %)
Uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon - SIADH
Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med MAO-hæmmere kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås.
Samtidig brug af serotonerge midler (fx SSRI, SNRI, fentanyl og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.
Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes.
Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner og øvrige CNS-hæmmende midler som fx gabapentinoider (gabapentin og pregabalin).
Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er data for < 400 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For opioider generelt er der risiko for abstinenssymptomer som respirationsdepression, og anvendelse de sidste uger af graviditeten bør undgås. Se endvidere Opioider (analgetika).
Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 4 %, hvilket normalt er betryggende lavt. Der skal være opmærksomhed på tegn på sedative effekter hos det ammede barn.
I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Dette studie er dog metodologisk meget tvivlsomt med talrige muligheder for bias (definition af effektparameter/recall bias/observations-bias/selektions-bias).
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udgangspunktet ikke foreneligt med bilkørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at være forenelige med bilkørsel så længe dosis ikke overskrider vedtagne max grænser. Der kan være behov for at nedlægge kørselsforbud i startfasen.