Adrenergt non-selektivt β-receptorblokerende middel uden egenstimulerende ("intrinsic") sympatomimetisk effekt og med nogen membranstabiliserende virkning.
Voksne. 80 mg 1 gang dgl., dosis kan øges til 160-320 mg 1 gang dgl.
Forebyggelse af angina pectoris
Voksne. 80 mg 1 gang dgl. evt. stigende til 160 mg 1 gang dgl.
Profylakse efter akut myokardieinfarkt
Voksne. 160 mg 1 gang dgl.
Migræneprofylakse
Voksne. 80 mg 1 gang dgl. Evt. stigende til 160 mg 1 gang dgl. Højst 240 mg 1 gang dgl.
Essentiel tremor
Voksne. 80 mg 1 gang dgl., evt. stigende til 160 mg 1 gang dgl. Højst 240 mg dgl.
Tyrotoksikose
Voksne. 80-160 mg 1 gang dgl.
Portal hypertension og øsofagusvaricer
Voksne. 80-160 mg dgl., højst 320 mg dgl.
Bemærk:
Ved dosering til børn bør anvendes tabletter.
Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris.
Ved evt. seponering før et kirurgisk indgreb bør seponeringen være afsluttet mindst 24 timer før indgrebet.
Ved behandling af fæokromocytom skal α-blokker gives før eller samtidig med β-blokker.
Kontraindikationer
Astma og kronisk obstruktiv lungelidelse
Ubehandlet hjerteinsufficiens
Cor pulmonale
Kardiogent shock
Syg sinus-syndrom
AV-blok af 2. eller 3. grad
Tilstande med udtalt bradykardi eller/og lavt blodtryk
Prinzmetals angina
Metabolisk acidose
Svære perifere kredsløbsforstyrrelser
Ubehandlet fæokromocytom.
Forsigtighedsregler
Claudicatio intermittens
Raynauds syndrom
Psoriasis
Svært regulerbar diabetes
Propranolol kan maskere symptomerne på tyrotoksikose
Anvendelse af inhalationsanæstetika.
Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris.
Ved evt. seponering før et kirurgisk indgreb bør seponeringen være afsluttet mindst 24 timer før indgrebet.
Ved behandling af fæokromocytom skal α-blokker gives før eller samtidig med β-blokker.
Påvirkning af laboratorieprøver
Det er rapporteret at propranolol kan påvirke estimering af serumbilirubin ved diazo-metoden og bestemmelse af katekolaminer ved metoder der anvender fluorescens, som kan give anledning til falsk positive resultater.
Verapamil, lidocain og andre antiarytmika, som har negativ inotrop effekt samtidig med, at de påvirker overledningstiden, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser.
Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af propranolol på grund af hæmning af CYP2D6.
Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID.
Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase.
Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus.
Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi.
Ved samtidig indgift af theophyllin nedsættes den metaboliske omsætning af theophyllin, hvorved dettes plasmakoncentration og effekt øges, specielt ved langvarig dosering.
Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.
Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.
Baggrund: Der er data for ca. 1.600 1. trimester-eksponerede uden øget tegn på overhyppighed af misdannelser. Derudover tyder data på øget risiko for tidlig fødsel, men i hvilket omfang denne observation skyldes lægemiddel eller underliggende sygdom, er uklart.