Alvorlige infektioner forårsaget af vancomycinfølsomme bakterier, især stafylokokinfektioner, fx sepsis, endocarditis, ostitis og peritonitis
Lokalbehandling ved antibiotika-associeret colitis forårsaget af Clostridioides difficile.
Bemærk: Behandling af antibiotika-associeret colitis skal altid gives oralt, uanset om der anvendes infusionssubstans eller kapsler.
Doseringsforslag
Infusion
Voksne og børn > 12 år
15-20 mg/kg legemsvægt i.v. hver 8.-12. time. Højst 2 g pr. dosis.
Ved alvorlig infektion kan gives initial dosis på 25-30 mg/kg legemsvægt.
Bemærk
Den indledende dosis bør baseres på legemsvægt. Efterfølgende dosisjusteringer bør baseres på plasmakoncentrationer for at opnå målrettede terapeutiske koncentrationer. Nyrefunktionen skal tages i betragtning ved efterfølgende doser og administrationsinterval.
Børn < 12 år
1 måned - 12 år
10-15 mg/kg legemsvægt i.v. hver 6. time.
Fuldbårne nyfødte (0-27 dage) og for tidligt fødte (antal dage fra fødsel til forventet fødsel + 27 dage)
Dosering i samråd med pædiater
PMA > 35 uger. 15 mg/kg legemsvægt hver 8. time.
PMA 29-35 uger. 15 mg/kg legemsvægt hver 12. time.
Det kan være nødvendigt at monitorere plasmakoncentrationerne for vancomycin.
Indgivelse
Må kun gives som langsom i.v. infusion med en hastighed på højst 10 mg/minut over mindst 60 minutter.
Der bør hyppigt skiftes injektionssted, og lækage ud i vævet bør undgås.
Måling af serumkoncentrationer af vancomycin
Plasmakoncentrationerne måles som den laveste værdi (dalværdien) umiddelbart inden indgivelse af næste dosis vancomycin.
Ved plasmakoncentration 10-20 mg/l er doseringen tilstrækkelig, og der fortsættes med uændret dosis.
Ved plasmakoncentration > 40 mg/l pauseres, indtil ny måling er < 20 mg/l.
Ved koncentration af vancomycin < 10 mg/l kan dosering 3 gange daglig overvejes i stedet for øgning af dosis.
Hos patienter med normal nyrefunktion skal plasmakoncentrationen kontrolleres på 2. behandlingsdag umiddelbart inden næste dosis.
Hyppigheden af plasmakoncentrationsmåling skal individualiseres ud fra den kliniske situation og respons på behandling, og den kan variere fra daglig måling, som kan være nødvendig hos nogle hæmodynamisk ustabile patienter, til mindst én ugentlig måling hos stabile patienter, der viser behandlingsrespons.
Kan gives intratekalt i tilslutning til ventiloperationer hos patienter med hydrocephalus.
Til dette formål gives 15-20 mg til voksne og 10 mg til børn.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Kendt overfølsomhed over for teicoplanin, da kryds-overfølsomhedsreaktioner inkl. anafylaktisk shock med letalt udfald kan forekomme.
Infusion bør foregå langsomt, dvs. højst 10 mg/minut. for at undgå det såkaldte "red man syndrome", dvs. kraftig rødme, kløe og hævelse, der skyldes histaminfrigørelse.
Der er rapporteret svære kutane bivirkninger (SCAR’er), incl. Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige i forbindelse med vancomycinbehandling. De fleste reaktioner forekom inden for få dage og i op til 8 uger efter påbegyndelse af behandlingen med vancomycin. Ved ordination skal patienten underrettes om tegn og symptomer og monitoreres tæt for hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, som tyder på disse reaktioner, skal behandlingen med vancomycyin straks ophøre, og en alternativ behandling skal overvejes. Hvis der udvikles SCAR ved brug af vancomycin, må behandling med vancomycin ikke genstartes på noget tidspunkt.
Vancomycin kan forstærke myokardiedepression induceret af anæstesi. Under anæstesi skal doser være godt fortyndede og administreres langsomt under tæt overvågning af hjertet. Positionsskift bør udsættes, til infusionen er færdig.
Akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS
Interaktioner
Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkning og bivirkninger.
Andre potentielt nefrotoksiske eller ototoksiske lægemidler, herunder især aminoglykosider, amphotericin B, polymyxin B, colistin og cisplatin, kan forstærke vancomycins nefrotoksicitet og/eller ototoksicitet, og patienten skal derfor monitoreres nøje.
Samtidig administration af vancomycin og anæstetika er blevet associeret med myocardiedepression, erytem, rødme af huden og anafylaktiske reaktioner.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin