Den antikonceptionelle sikkerhed er væsentlig mindre end ved de sædvanlige orale antikonceptionsmetoder.
Doseringsforslag
Voksne og unge
1,5 mg hurtigst muligt efter coitus (helst inden for 12 timer og ikke senere end 72 timer).
Bemærk:
Begrænsede data vedrørende anvendelse til kvinder < 16 år.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet.
Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger.
Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved unormal blødning bør graviditetstest udføres.
Kvinder, der har behov for postcoital svangerskabsforebyggelse, og som har indtaget et enzyminducerende lægemiddel inden for de seneste 4 uger (se evt. interaktioner), rådes til at bruge et ikke-hormonalt nødpræventionsmiddel (fx en kobber-spiral). Hvis brug af kobberspiral ikke er muligt, anbefales kvinderne at fordoble den almindelige dosis levonorgestrel fra 1,5 mg til 3 mg for at kompensere for reduktionen i plasmakoncentrationen af levonorgestrel.
Ritonavir samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler som fx phenytoin, carbamazepin, rifampicin, rifabutin og naturlægemidler indeholdende perikon kan øge metaboliseringshastigheden af hormonale kontraceptiva. Dette kan medføre gennembrudsblødning eller nedsat antikonceptionel virkning. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Samtidig brug af lægemidler indeholdende ulipristalacetat anbefales ikke.
Graviditet
Må ikke anvendes.
Baggrund: For brug a levenorgestrel som nødprævention er der data for 300 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Baseret på data for mange tusinde børn, der er blevet eksponerede for p-piller i 1. trimester, forventes ingen risiko ved at fortsætte graviditet.
Maksimal koncentration i mælken forekommer efter 2-4 timer. Den relative vægtjusterede dosis er 2 %, hvilket almindeligvis er betryggende lavt. På grund af den høje dosis bør amning dog undgås i mindst 8 timer efter indtagelsen.