Substitutionsbehandling ved mandlig testosteronmangel som er bekræftet af kliniske symptomer og ved laboratorieanalyser.
Doseringsforslag
Voksne og ældre mænd. 1.000 mg langsomt og dybt i.m. i glutealregionen hver 10.-14. uge. Mellem 1. og 2. dosis kan intervallet reduceres (mindst 6 uger).
Bemærk:
På grund af risiko for pulmonale mikroembolier (olieopløsning) skal injektionen gives intramuskulært og meget langsomt.
Ved langvarig behandling skal doseringen individualiseres på baggrund af klinisk respons, kontrol af serum-testosteron og effekt på hæmatokrit.
Erfaring savnes vedr. patienter under 18 år og over 65 år. Behandling af børn i præpuberteten skal foregå med forsigtighed (OBS: injektionspræparater er ikke indiceret til børn).
Seponering
Afhængighed og abstinenssymptomer ses ved markant reduktion af dosis eller pludselig seponering.
Kontraindikationer
Cancer prostatae. Testosteronbehandling kan næppe fremkalde prostatakræft, men testosteron kan stimulere allerede tilstedeværende cancer prostataeceller til forøget vækst. Cancer prostatae må derfor så vidt muligt udelukkes, før testosteronbehandling indledes.
Levertumorer.
Brystkarcinom.
Bemærk: Testosteronpræparater må ikke anvendes af kvinder på grund af risiko for virilisering.
Forsigtighedsregler
Ældre med maligne tilstande (bl.a. brystkræft, nyrecellekarcinom, lungecancer og metastatiske knoglesygdomme) kan udvikle hyperkalcæmi grundet maligniteten
Ved svær hjerteinsufficiens
Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koagulationsforstyrrelser, trombofili eller med risikofaktorer for venøs tromboembolisme (VTE). Hos trombofile patienter er der rapporteret VTE-tilfælde, selv under antikoagulationsbehandling, hvorfor fortsættelse af testosteronbehandling efter den første trombotiske hændelse bør vuderes omhyggeligt.
Hypertension
Hos mænd over 65 år kan sædvanlig dosering medføre serumtestosteronkoncentration over normalt referenceniveau, idet der også bør tages hensyn til, at det fysiologiske testosteronniveau falder med alderen.
Hos patienter, der får langvarig testosteronbehandling, skal hæmatokrit, leverfunktionsprøver og lipidprofil monitoreres regelmæssigt.
Bemærk: Androgener kan medføre et fald i total T4-plasmakoncentrationer. Koncentrationen af de frie thyroideahormoner forbliver dog uændret, og der er ikke observeret kliniske tegn på thyroidea-dysfunktion.
Androgener kan forbedre glucosetolerancen og nedsætte behovet for insulin og andre antidiabetika.
Høje doser af androgener kan øge effekten af antikoagulerende midler. Derfor er tæt monitorering af INR påkrævet, og reduktion af AK-dosis kan være nødvendig.
Samtidig administration af ACTH eller kortikosteroider kan øge risikoen for ødemer, især hos patienter med hjerte eller leversygdomme.
Graviditet
Ikke relevant.
Testosteron er ikke indiceret til gravide pga. de potentielle viriliserende virkninger på fosteret.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin