Haloperidol

ATC-kode

N05AD01

1. generations-lavdosis-antipsykotikum med ringe sedativ effekt. Butyrophenonderivat. Se endvidere tabel 1 i Klassifikation af antipsykotika.

Anvendelsesområde

Skizofreni og skizoaffektive lidelser.
Delirium ved utilstrækkelig effekt af nonfarmakologisk behandling.
Moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse.
Akut psykomotorisk agitation ved psykose eller maniske episoder.
Vedvarende aggression ifm. moderat til svær Alzheimers eller vaskulær demens ved utilstrækkelig effekt af nonfarmakologisk behandling og risiko for skadende eller selvskadende adfærd. Et 2. generationsantipsykotikum anbefales dog normalt ved denne indikation (6509).
Vedvarende aggression ifm. autisme eller udviklingsforstyrrelser, hvor anden behandling ikke har tilstrækkelig effekt eller tolereres.
Svære tilfælde af tics (inkl. Tourettes syndrom) ved utilstrækkelig effekt af nonfarmakologisk behandling.
Lette til moderate tilfælde af Huntingtons chorea ved utilstrækkelig effekt eller nontolerance af anden farmakologisk behandling.
Kombinationsbehandling af postoperativ kvalme/opkastning ved utilstrækkelig effekt eller nontolerance af anden farmakologisk behandling.
Profylaktisk ved moderat til høj risiko for postoperativ kvalme/opkastning med utilstrækkelig effekt eller nontolerance af anden farmakologisk behandling.

Doseringsforslag

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger.

Voksne

Skizofreni og skizoaffektive lidelser

Tabletter og oral opløsning. Almindeligvis 2-10 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Ved første episode startes ofte med 2-4 mg dgl. og ved gentagne episoder ofte med op til 10 mg dgl. Højst 20 mg dgl. Øget risiko for ekstrapyramidale bivirkninger og oftest begrænset øget effekt ved doser over 10 mg dgl.

Delirium og akut psykomotorisk agitation

Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 1-10 mg dgl. fordelt på 1-3 doser. Behandlingen startes med lavest mulige dosis. Dosis kan justeres med 2-4 timers mellemrum til højst 20 mg i døgnet.
Injektionsvæske. Akut behandling. 1-10 mg i.m. Behandlingen startes med lavest mulige dosis. Dosis kan justeres med 2-4 timers mellemrum til højst 20 mg i døgnet. Der bør skiftes til oral behandling så snart, det er klinisk indiceret. Ved skift fra injektionsvæske startes med samme dosis givet oralt evt. efterfulgt af dosisjustering.

Maniske episoder

Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 2-10 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Højst 15 mg dgl. Øget risiko for ekstrapyramidale bivirkninger og oftest begrænset øget effekt ved doser over 10 mg dgl.

Vedvarende aggression ifm. demens

Tabletter og oral opløsning. Almindeligvis 0,5-5 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Behandlingen skal revurderes efter højst 6 uger.

Tics

Tabletter og oral opløsning. Almindeligvis 0,5-5 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Behandlingen skal revurderes hver 6.-12. måned.

Huntingtons chorea

Tabletter og oral opløsning. Almindeligvis 2-10 mg dgl. fordelt på 1-2 doser.
Injektionsvæske. 2-5 mg i.m. Kan gentages hver time til symptomkontrol. Højst 10 mg i døgnet.

Postoperativ kvalme/opkastning

Injektionsvæske. Behandling. 1-2 mg i.m. Profylaktisk. 1-2 mg i.m. ved anæstesiinduktion eller 30 min. Inden anæstesien afsluttes.

Bemærk:

Ældre: Ved andre indikationer end vedvarende aggression ifm. demens anbefales halvdelen af den laveste normale voksendosis. Doser over 5 mg dgl. bør kun anvendes, hvis patienten har tolereret højere doser og efter nøje klinisk vurdering. Ingen erfaring vedr. behandling af tics hos ældre over 65 år.
Vedr. S.c- anvendelse til patienter med palliative behov se afsnittet Patienter med palliative behov.

Børn og unge

Skizofreni hos unge 13-17 år

Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 0,5-3 mg dgl. fordelt på 2-3 doser Højst 5 mg dgl.

Vedvarende aggression ifm. autisme eller udviklingsforstyrrelser hos børn og unge 6-17 år

Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 0,5-3 mg dgl. (6-11 år) eller 0,5-5 mg dgl. (12-17 år) fordelt på 2-3 doser. Behandlingen skal revurderes efter højst 6 uger.

Tics hos børn og unge 10-17 år

Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 0,5-5 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Behandlingen skal revurderes hver 6.-12. måned.

Bemærk:

Erfaring savnes vedr. børn under 3 år.
Farmakologisk behandling af børn og unge med psykiske lidelser er en specialistopgave og skal varetages af - eller i samråd med - en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Seponering

Seponeringssymptomer er forekommet ved høje doser. Gradvis aftrapning anbefales i disse tilfælde.

Kontraindikationer

Akut myokardieinfarkt (AMI)

Tilstanden kan forværres af haloperidols kardiovaskulære bivirkninger. Skal undgås ved nylig AMI.

Arytmier

Kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere ventrikulære arytmier pga. risiko for forlænget QT-interval.

Bevidsthedspåvirkning

Haloperidol kan øge CNS-depression og er kontraindiceret ved komatøse tilstande og anden CNS-depression.

Forlænget QT-interval

Haloperidol kan forlænge QT-intervallet. Torsades de pointes og pludselig hjertedød er forekommet (særligt ved parenteral brug). Kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere forlænget QT-interval og ved samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Se Interaktioner.

Hjertesvigt

Tilstanden kan forværres af haloperidols kardiovaskulære bivirkninger. Skal undgås ved ubehandlet hjertesvigt.

Hypokaliæmi

Øget risiko for udvikling af ventrikulære arytmier. Hypokaliæmi skal korrigeres før behandlingen startes.

Lewy Body Demens

Patienter med Lewy Body demens er særligt følsomme over for haloperidols dopaminblokerende og antikolinerge virkning. Øget risiko for udvikling af malignt neuroleptikasyndrom.

Parkinsons sygdom

Haloperidol medfører parkinsonlignende bivirkninger og kan forværre parkinsonsymptomerne.

Progressiv supranukleær parese (PSP)

Haloperidol kan forværre de neurologiske symptomer.

Forsigtighedsregler

Brystcancer

Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. haloperidol. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.

Demens

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens. Risikoen for cerebrovaskulære hændelser har i nogle studier været forøget 3 gange ved behandling med haloperidol.

Hyperthyroidisme

Neurotoksicitet er forkommet ved hyperthyroidisme.

Kardiovaskulær lidelse

Forsigtighed pga. risiko for hypotension.

Kramper

Tilfælde af kramper er set ved behandling med haloperidol. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel.

Monitorering

Arytmier: Patienten monitoreres for symptomer på arytmier under behandlingen.
Ekg: Der bør tages ekg før behandlingen og efterfølgende(1906)(2867). Ved forlængelse af QT-intervallet anbefales dosisreduktion og ved forlængelse til over 500 ms seponering.
Elektrolytter: Det anbefales at monitorere elektrolytter før behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Elektrolytforstyrrelser skal være korrigeret før behandlingen startes.

Risiko for malignt neuroleptika syndrom

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895)(5987):

Agitation
Alkoholindtag
Dehydrering
Fejlernæring
Fysisk udmattelse
Jernmangel
Psykoaktive stoffer
Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
Thyrotoksikose
Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis.

Risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser

Der er set øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens og det kan ikke udelukkes at risikoen også er øget for andre patientpopulationer.

Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE)

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.

Risiko for forlænget QT-interval

Forøget risiko for kardiale lednings- og rytmeforstyrrelser ved parenteral og specielt intravenøs administration. QT-forlængelse er forekommet ved brug af haloperidol. Forsigtighed ved tilstande, der kan disponere til forlænget QT-interval, bl.a elektrolytforstyrrelser (skal korrigeres før behandlingsstart), bradykardi, strukturel hjertesygdom og hypothyroidisme. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Se endvidere kontraindikationer.

Ældre

Generel forsigtighed ved behandling af ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)	Dyskinesier, Ekstrapyramidale gener, Hovedpine Agitation, Søvnløshed
Almindelige (1-10 %)	Synsforstyrrelser Forstoppelse, Hypersekretion af spyt, Kvalme, Mundtørhed, Opkastning Leverpåvirkning Vægtændring Hypertoni Akatisi, Dystoni, Hypokinesi, Okulogyration, Svimmelhed, Tardive dyskinesier, Tremor Depression, Psykose, Døsighed Urinretention Erektil dysfunktion Udslæt Hypotension, Ortostatisk hypotension
Ikke almindelige (0,1-1 %)	Leukopeni Sløret syn Hepatitis Overfølsomhed Kramper, Rigid muskel Gangforstyrrelser, Parkinsonisme, Sedation, Torticollis Konfusion Amenoré Dyspnø Fotosensitivitetsreaktion Ødemer
Sjældne (0,01-0,1 %)	Hyperprolaktinæmi Nystagmus Malignt neuroleptikasyndrom* Forlænget QT-interval** Muskelkramper Trismus Seksuel dysfunktion Bronkospasme
Ikke kendt hyppighed	Pancytopeni, Trombocytopeni Torsade de pointes, Ventrikelflimmer, Ventrikulær takykardi, Ventrikulære ekstrasystoler Akut glaukom(er set ved samtidig indgift af antikolinerge stoffer fx levodopa) Hypotermi, Pludselig død Akut leversvigt, Kolestase Anafylaktisk reaktion, Angioødem, Ansigtsødem Hypoglykæmi Rhabdomyolyse Akinesi Gynækomasti, Priapisme Laryngal ødem, Laryngospasme Eksfoliativ dermatitis Leukocytoklastisk vasculitis

Interaktioner

Påvirkning af P450-enzymer (CYP)

Midler, der hæmmer CYP2D6 (fx terbinafin, fluoxetin, paroxetin, promethazin) eller CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin), kan øge plasmakoncentrationen af haloperidol.
Potente CYP3A4 induktorer (fx carbamazepin, phenobarbital og rifampicin) kan reducere plasmakoncentrationen af haloperidol og evt. medføre risiko for terapisvigt. Dosisjustering af haloperidol kan være nødvendig.
Haloperidol hæmmer CYP2D6 og kan hæmme metaboliseringen af fx tricykliske antidepressiva og codein.
Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet vedr. inhibitorer og induktorer af CYP2D6 og CYP3A4.

Orphenadrin

I et studie har orphenadrin medført en signifikant stigning i plasmakoncentrationen af haloperidol. Orphanadrin har desuden en meget stærk antikolinerg effekt.

Dopaminagonister

Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.

Øgning af antikolinerg effekt

Risiko for potensering af den antikolinerge effekt ved kombination med fx atropin, tricykliske antidepressiva og antihistaminer.

Risiko for forlænget QT-interval

Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret:

Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
Visse azoler (fx fluconazol)
Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
Tricykliske antidepressiva
En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.

Se desuden Antiarytmika og Medikamentelt forlænget QT-interval.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er data for ca. 500 1. trimester-eksponerede levende fødte børn uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko.

Se desuden Antipsykotisk behandling af gravide og ammende.

Se også: Klassifikation - graviditet

383438353836