Voksne. Intermitterende bolusinjektioner på 1,5-3 mg/kg. Kontrolleret ventilation skal være til rådighed.
Børn. Erfaring savnes.
Bemærk:
Risiko for laryngospasme: Tungeholder og lign. må ikke indføres i let anæstesi. Patienten bør hoste eller rømme sig før injektionen for at undgå slim i svælget.
Patienter med fast forbrug af alkohol, opioid eller sedativa kræver oftest højere dosis.
Yngre patienter kræver i reglen højre doser end midaldrende og ældre.
Kvinder har ofte behov for lavere doser end mænd.
Dosis er oftest proportional med legemsvægt - adipøse patienter har behov for højere dosis end normalvægtige med samme vægt.
Dosisreduktion ved nedsat leverfunktion, shock, dehydrering, svær anæmi, hyperkaliæmi, toksæmi og stofskifteforstyrrelser.
Kontraindikationer
Svært shock.
Respirationsobstruktion.
Status asthmaticus.
Dystrofia myotonica.
Porfyri, idet der kan udløses et akut anfald.
Forsigtighedsregler
Forsigtighed ved:
Hypovolæmi
Potentiel respirationsobstruktion (fx inflammation i mund, kæbe og hals)
Svær blødning
Forbrændinger
Kardiovaskulær sygdom
Myasthenia gravis
Binyrebarkinsufficiens
Kakeksi
Forhøjet carbamid.
Kardiovaskulær sygdom (særligt konstriktiv pericarditis). Thiopental medfører respirationsdepression og nedsat kardialt output og kan udløse akut kredsløbssvigt.
Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi.
Astma. Hos patienter med astma kan anfald udløses, især hvis patienten intuberes i overfladisk anæstesi.
Forhøjet intrakranielt tryk: Hypokaliæmi under infusionen og rebound-hyperkaliæmi efter infusionen er set.
Ved indtag af alkohol er der risiko for øget CNS-depression.
Der er set øget fordelingsvolumen og halveringstid for thiopental hos patienter i behandling med esomeprazol.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.
Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning.
Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin