Symptomgivende stabil kronisk hjerteinsufficiens som supplement til anden behandling.
Doseringsforslag
Hypertension
Voksne
Initialt 50-100 mg 1 gang dgl.
Kan øges til 200 mg 1 gang dgl.
Børn ≥ 6 år
0,5-1 mg/kg, dog højst 50 mg 1 gang dgl.
Kan øges til 2 mg/kg, højst 200 mg 1 gang dgl.
Angina pectoris
Voksne
50-200 mg 1 gang dgl.
Arytmier
Voksne
50-200 mg 1 gang dgl. Kan øges.
Tyrotoksikose
Voksne
50-200 mg 1 gang dgl. Kan øges.
Profylakse efter akut myokardieinfarkt
Voksne
Individuelt. Sædvanligvis 200 mg dgl.
Funktionelle hjertelidelser med palpitationer
Voksne
100-200 mg 1 gang dgl.
Hjerteinsufficiens
Voksne
Initialt 12,5-25 mg 1 gang dgl. i 14 dage.
Herefter øges dosis over uger-måneder til højst 200 mg 1 gang dgl.
Metoprolol må først adderes til gængs standardterapi, når patienten er i klinisk stabil fase, dvs efter at ødemer og evt. lungestase er svundet.
Ved opstart af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne i op til flere uger.
Migræneprofylakse og benign essentiel tremor
Voksne
100-200 mg 1 gang dgl.
Bemærk:
Der er ingen erfaring vedr. børn < 6 år.
Seponering
Pludselig seponering af β-blokkere kan give anledning til takykardi, hovedpine, svedeture og trykken i brystet, det såkaldte "seponeringssyndrom", som har givet anledning til forværring af angina pectoris og udvikling af akut myokardieinfarkt. Patienterne bør derfor altid udtrappes af behandlingen over 1-2 uger, specielt hvis det drejer sig om patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Ved evt. seponering før et kirurgisk indgreb bør seponeringen være afsluttet mindst 24 timer før indgrebet.
Kontraindikationer
Allergi over for β-blokkere
AV-blok af 2. eller 3. grad
Sinoatrialt blok
Kardiogent shock
Tilstande med udtalt bradykardi og/eller hypotension
Syg sinus-syndrom, med mindre patienten har pacemaker
Samtidig behandling med MAO-hæmmere (undtagen MAO-B)
Samtidig behandling med fluoxetin eller paroxetin pga. kraftig hæmning af CYP2D6
Samtidig i.v.-behandling med calciumantagonister type I (verapamil) eller type III (diltiazem).
Forsigtighedsregler
AV-blok af 1. grad
Svært regulerbar diabetes, da metoprolol kan mindske symptomerne på hypoglykæmi
Kraftig hypersensitivitetsreaktion i anamnesen
Psoriasis
Prinzmetals angina
Kan maskere symptomerne på tyrotoksikose
Ved forestående kirurgi som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald.
Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel.
Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning.
Perifere kredsløbsforstyrrelser
Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β1-blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvorlige perifere kredsløbsforstyrrelser, forsigtighed og monitorering for perifer arteriel obstruktion (6023)(6024).
Astma og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)
Pga. konkurrerende, antagonistisk, effekt på β-receptorer anbefales forsigtighed ved astma og svær KOL. Behov for dosisøgning af β2- agonist kan forekomme.
Kardioselektivitet af β1- blokkere er sandsynligvis faldende med dosisøgning og monitorering af højrisikopatienter ved anvendelse af høje doser af β1- blokkere, anbefales pga. risiko for påvirkning af β2-receptorerne.
Studier viser at anvendelse af β1- blokkere ikke er forbundet med øget risiko for eksacerbationer hos KOL-patienter efter myokardieinfarkt.
Ved astma, hvor der er indikation for at behandle komorbiditeter med β1- blokkere, bør de avendes i lav dosering og patienten bør monitoreres efterfølgende. Nonselektive β- blokkere bør ikke anvendes ved astma og ved svær astma bør alle typer β- blokkere undgås (6060), (6061), (6062), (6063).
Forværring af Raynauds syndrom, Vaskulær nekrose(ved svære perifære vaskulære lidelser)
Interaktioner
Metoprolol er substrat for CYP2D6. Hæmmere af CYP2D6, som fx paroxetin, fluoxetin, escitalopram, sertralin, duloxetin, diphenhydramin, venlafaxin, hydroxychloroquin, antipsykotika (perfenaziner) og propafenon, kan øge plasmakoncentrationen af metoprolol. Monitorering af den β-blokerende virkning anbefales.
Samtidig behandling med fluoxetin eller paroxetin er kontraindiceret.
Samtidig i.v.-behandling med calciumantagonister type I (verapamil) eller type III (diltiazem) er kontraindiceret.
Forsigtighed ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald.
Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser.
Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID.
Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning.
Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning.
Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning.
Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.
Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne.
Tæt lægelig overvågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber).
Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet af metoprolol.
Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi.
Rifampicin og barbitursyrederivater nedsætter AUC for metoprolol pga. enzyminduktion i leveren.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Der er data for ca. 1.600 1. trimester-eksponerede uden tegn på væsentlig risiko for medfødte misdannelse. Derudover tyder data på øget risiko for tidlig fødsel samt lav fødselsvægt, men i hvilket omfang disse observationer skyldes lægemiddel eller underliggende sygdom, er uklart.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin