Lægehåndbogen

Gentamicin (systemisk)

ATC-kode

J01GB03

Antibiotikum af aminoglykosidgruppen.

Anvendelsesområde

Alvorlige infektioner forårsaget af gentamicinfølsomme bakterier, fx sepsis.

Doseringsforslag

Parenteralt

Voksne

Behandling foregår oftest i højst 3 dage, og det er ikke nødvendigt at monitorere plasma-gentamicin koncentrationen de første 3 dage.

1. dosis (uafhængig af nyrefunktion):

  • 5 mg/kg legemsvægt.

2. og 3. dosis: Se Nedsat nyrefunktion.

Til patienter med overvægt
For personer med overvægt (BMI > 25) udregnes en korrigeret legemsvægt/kropsvægt (ABW) ud fra højde i cm og vægt i kg:

  • ABW = IBW + 0,4 x (vægt - IBW)
  • IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm
  • IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm

Ved undtagelsesvis behov for behandling med gentamicin udover 3 dage, fx ved endocarditis bestemmes doseringsinterval efter plasma gentamicin koncentrationsniveau, se det generelle afsnit Aminoglykosider til systemisk brug.

Børn

  • Infusionsvæske
    • Børn > 18 kg. 3-5(7) mg/kg legemsvægt i døgnet.
  • Injektionsvæske
    • Børn > 1 uge. 3-5 mg/kg legemsvægt i døgnet.

Bemærk - generelt:

  • Infusionsvæske
    • Det tilrådes at give døgndosis på én gang.
    • Behandlingsvarighed bør sædvanligvis ikke overskride 3 dage.
    • Infusionsvæsken gives i.v. i løbet af 30-60 minutter.
    • Infusionsvæsken er ikke beregnet til i.m. eller som langsom i.v. injektion. Kun til intravenøs anvendelse.
    • Behandlingen bør forestås af specialist.
  • Injektionsvæske
    • Det tilrådes at give døgndosis på én gang.
    • Behandlingsvarighed bør sædvanligvis ikke overskride 3 dage.
    • Injektionsvæsken kan gives i.v. i løbet af 2-3 min. uden forudgående fortynding - eller evt. i.m.
    • Behandlingen bør forestås af specialist.

Lokalt

  • Injektionsvæske
    • Subkonjunktivalt ved panoftalmi, truende panoftalmi eller alvorlig keratitis. 10-20 mg (0,25-0,5 ml) injiceres dgl.
    • Bemærk: Behandlingen bør forestås af specialist.

Kontraindikationer

Ved systemisk anvendelse:

Ved lokal anvendelse:

Forsigtighedsregler

  • Kontinuerlig monitorering af nyrefunktionen anbefales før, under og efter behandlingen for at undgå bivirkninger.
  • Ved længerevarende behandling, fx ved tuberkulose eller endocarditis, bør både nyrefunktion og serumkoncentration følges.
  • Ototoksicitet:
    • Funktionen af 8. hjernenerve, hvor både balance og hørelse kan blive påvirket er mulig, og bør derfor kontrolleres.
    • Nylig behandling med aminoglykosider er en relativ kontraindikation på grund af kumulativ ototoksicitet.
    • Der er en øget risiko for ototoksicitet hos patienter med mitokondrielle DNA-mutationer (især nukleotid 1555 A til G-substitution i 12S rRNA-genet), selvom aminoglycosid-serumniveauerne er inden for det anbefalede interval under behandlingen. Alternative behandlingsmuligheder bør overvejes.
    • Ved en maternel anamnese med relevante mutationer eller aminoglycosidinduceret døvhed bør der også overvejes alternative behandlinger eller genetisk testning før administration.
  • Nuværende eller tidligere behandling med cisplatin.

Bivirkninger

Almindelige (1-10 %)
Tinnitus
Forhøjet plasma-carbamid og -kreatinin
Svimmelhed
Nefrotoksicitet(herunder albuminuri og hyppig vandladning ), Krystaluri, Nedsat urinmassefylde
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Anæmi, Eosinofili, Leukopeni, Neutropeni, Splenomegali, Trombocytopeni
Synsforstyrrelser
Stomatitis
Hepatomegali(forbigående)
Anafylaktisk reaktion(herunder hududslæt hudkløe og drug fever)
Artralgi, Forværret myasthenia gravis, Muskelkramper
Ataksi, Føleforstyrrelser i ekstremiteterne
Respirationsdepression
Hypertension, Hypotension
Sjældne (0,01-0,1 %)
Agranulocytose
Hypocalcæmi*, Hypokaliæmi*, Hypomagnesiæmi*, Hyponatriæmi*
Benign intrakraniel trykstigning
Depression, Konfusion
Azotæmi, Fanconis syndrom, Oliguri, Renal tubulær nekrose
Lungefibrose
Alopeci, Trombocytopenisk purpura
Meget sjældne (< 0,01 %)
Stevens-Johnsons syndrom
Nyresvigt
Laryngal ødem
Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Ikke kendt hyppighed
Høretab(irreversibelt)
Pseudomembranøs colitis
Superinfektion**
Neuropati

Interaktioner

  • Gentamicin i kombination med cisplatin kan medføre irreversibel nyreskade og kombination med carboplatin også ototoksicitet. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for den nefrotoksiske virkning gennem lang tid. Kombination bør undgås.
  • Den nefrotoksiske virkning kan forstærkes af polymyxin, vancomycin, ciclosporin eller loop-diuretika. Loop-diuretika hæmmer den renale tubulære ekskretion af gentamicin hos nogle patienter og øger derved risikoen for nefro- og ototoksicitet. Ved anvendelse af loop-diuretika i store doser i forbindelse med behandling af shocknyrer ved septisk shock skal der udvises særlig forsigtighed, og indgift af gentamicin og loop-diuretika bør adskilles med mindst 2 timer.
  • Den baktericide virkning forstærkes af β-laktamantibiotika.
  • Ved kombination med andre antibiotika er der set diarré og pseudomembranøs colitis, og disse diagnoser bør derfor overvejes, hvis patienten udvikler diarré under eller umiddelbart efter behandlingen. Gentamicin bør seponeres ved svær diarré og/eller blodig diarré under behandlingen. Lægemidler, der hæmmer peristaltikken, bør ikke administreres.
  • Den baktericide virkning hæmmes af chloramphenicol, tetracycliner eller polymyxiner.
  • Den neuromuskulære blokade forstærkes af neuromuskulært blokerende midler.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Ototoksicitet, inkl. døvhed, har været rapporteret for ældre udgåede aminoglykosider og ifølge producenten også for gentamicin. Renal dysplasi hos et barn efter behandling i 1. trimester er meddelt. Epidemiologiske data for ca. 100 graviditets-eksponeringer og et case-control-studie tyder på en lav risiko for misdannelser og ototoksicitet. Se endvidere Aminoglykosider til systemisk brug.

Se også: Klassifikation - graviditet

37083709

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 2 %, hvilket almindeligvis er betryggende lavt. Blodig diarré er beskrevet hos et 5-dage gammelt barn, hvis mor var i behandling med gentamicin og clindamycin.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (4 ugers karantæne).
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner

Læs mere om Doping

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Gentamicin (inf.væske, opløsning)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Gentamicin (systemisk)

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Gentamicin "B. Braun"infusionsvæske, opløsning 1 mg/ml10 x 80 ml- (B) 195,18
Gentamicin "B. Braun"infusionsvæske, opløsning 3 mg/ml10 x 80 ml- (B) 134,27
Gentamicin "B. Braun"infusionsvæske, opløsning 3 mg/ml10 x 120 ml- (B) 129,66
Gentamicin "Panpharma"injektions- og infusionsvæske, opl. 40 mg/ml10 x 2 ml- (B) 113,40
Hexamycininjektionsvæske, opl. 40 mg/ml10 amp. a 2 ml- (B) 169,73
Hexamycininjektionsvæske, opl. 40 mg/ml10 amp. a 3 ml- (B) 167,53

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner