Lægehåndbogen

Doxorubicin

ATC-kode

L01DB01

Cytostatikum. Topoisomerasehæmmer. Antracyclinderivat.

Anvendelsesområde

Bredt spektrum af maligne lidelser, især hæmatologiske sygdomme, brystkræft, ventrikelcancer og sarkomer.

Doxorubicin bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling.

Doseringsforslag

  • Individuel og afhængig af kombinationsbehandling med andre cytostatika, myelosuppression, leverfunktion samt tidligere given strålebehandling.
  • Doxorubicin skal på grund af den lokalirriterende effekt altid doseres i.v. i løbende drop.
  • For at mindske risikoen for kardiomyopatier bør den kumulative totaldosis ikke overstige 550 mg/m2 legemsoverflade (se bivirkninger).

Bemærk:

  • Start dosis skal muligvis nedsættes eller dosisintervallerne forlænges hos personer med overvægt på grund af nedsat clearance.
  • Dosering af liposomal doxorubicin og doxorubicin er forskellig. De to formuleringer kan ikke substitueres.

Kontraindikationer

For Intravenøs administration:

  • Alvorlig knoglemarvsinsufficiens
  • Alvorlig stomatitis opstået under tidligere behandlinger med cytotoksiske midler og / eller stråling
  • Alvorlig hjerteinsufficiens
  • Alvorlige arytmier
  • Nyligt myokardieinfarkt
  • Akut systemisk infektion
  • Tidligere i.v. behandling med maksimale kumulative doser af doxorubicin, daunorubicin, epirubicin, idarubicin og /eller antracykliner og antracenedioner.

For intravesikal administration:

  • Invasive tumorer, der har penetreret blæren (senere stadier end T1)
  • Blæreinflammation
  • Hæmaturi
  • Urinvejsinfektioner.

Forsigtighedsregler

  • Knoglemarvsinsufficiens, herunder myelosuppression induceret af tidligere behandling med andre cytostatika eller strålebehandling.
  • Hjertefunktionen skal vurderes inden behandlingsstart og skal monitoreres nøje under behandlingen. Kardiel toksicitet kan ses som tidlige- eller sene-hændelser. Tidlige hændelser er ikke dosisafhængige og forekommer typisk inden for de første 24 - 48 timer efter behandlingsstart. Sene (forsinkede) hændelser er følger af dosisafhængig kumulativ toksicitet, er irreversible og kan ses inden for 2-3 måneder (nogle gange efter adskillige måneder eller år) efter afsluttet behandling.
  • Forsigtighed ved tidligere behandling med antracyclinderivater eller tidligere mediastinal bestråling.
  • Vaccination med en levende vaccine bør undgås.
  • Udtalt vævsirriterende effekt. Ved paravenøs injektion må injektionsstedet behandles med ispose og infusion af dexrazoxan (Savene®). Ved forværring af symptomer skal patienten tilses af plastikkirurg.
  • Der er registreret mucositis (hovedsageligt stomatitis, mindre almindelig øsofagitis). Stomatitis kan opstå kort tid efter administration og kan i alvorlige tilfælde udvikle sig inden for få dage til slimhindesår, men er normalt gået i sig selv omkring tredje uges behandling.
  • Clearance af doxorubicin er nedsat hos stærk overvægtige patienter (> 130 % af den ideelle kropsvægt) og de skal monitorers under behandling med fuld dosis.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)
Anæmi, Leukopeni, Neutropeni, Trombocytopeni
Stomatitis, Diarré, Kvalme, Opkastning
Mucositis, Kraftesløshed, Kulderystelser, Temperaturstigning
Infektioner
Ekg-forandringer, Forhøjet serum-urat
Nedsat appetit
Amenoré, Oligospermi
Alopeci, Palmar-plantar erytrodysæstesi, Hududslæt
Tromboflebitis, Hedeture
Almindelige (1-10 %)
Bradykardi, Takyarytmier, Venstresidig hjerteinsufficiens, Takykardi
Conjunctivitis
Abdominalsmerter, Øsofagitis
Overfølsomhed for strålebehandling
Urticaria
Sepsis
Reaktioner på indstiksstedet
Forhøjede leverenzymer, Forhøjet bilirubin
Hudkløe, Pigmentforandringer i hud og negle
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Colitis, Gastro-intestinal blødning
Dehydrering
Leukæmi
Tromboemboli
Sjældne (0,01-0,1 %)
Tumorlysesyndrom
Meget sjældne (< 0,01 %)
Anafylaktisk reaktion
Ikke kendt hyppighed
Angioødem
Fotosensibilitet

Interaktioner

  • Doxorubicin er substrat for CYP3A4 og CYP2D6. Samtidig indgift af hæmmere eller induktorer af disse enzymer kan øge eller nedsætte koncentrationen af doxorubicin i blodet, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Doxorubicin er substrat for P-glykoprotein (P-gp), og derfor kan samtidig administration af P-gp-hæmmere (fx ciclosporin og verapamil) øge plasmakoncentrationen og dermed den cytostatiske effekt af doxorubicin, se Farmakodynamiske interaktioner.
  • Samtidig anvendelse med trastuzumab er forbundet med høj kardiotoksisk risiko og bør ikke anvendes samtidig.
  • Ved samtidig administration med warfarin er der risiko for stigning i INR og deraf følgende blødning. Reduktion af warfarin dosis kan være nødvendigt.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning.

Se også Antineoplastiske midler.

Se også: Klassifikation - graviditet

6916922789279029542955426442674268426942704388

Fertile kvinder og mænd

Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 7 måneder efter afslutning af behandlingen.

Mænd med kvindelige partnere i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandling og i mindst 4 måneder efter afslutning af behandling.

Embryoføtal toksicitet

Doxorubicin kan forårsage genotoksicitet. Både mandlige og kvindelige patienter skal anvende sikker kontraception under og i en periode efter behandling med doxorubicin. Patienter, der ønsker at få børn efter fuldførelse af behandlingen, skal rådes til at få genetisk rådgivning, i det omfang dette er passende og tilgængeligt.

15503966

Amning

Må ikke anvendes.
På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen oplysninger

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Doxorubicin (konc.t.inf.væsk.opl.)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Doxorubicin

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Adriamycin®pulver til injektionsvæske, opl. 50 mg1 htgl.- (A) -
Doxorubicin "Accord"konc. til infusionsvæske, opl. 2 mg/ml5 ml- (A) -
Doxorubicin "Accord"konc. til infusionsvæske, opl. 2 mg/ml25 ml- (A) -
Doxorubicin "Accord"konc. til infusionsvæske, opl. 2 mg/ml100 ml- (A) -
Doxorubicin "Teva"konc. til infusionsvæske, opl. 2 mg/ml25 ml- (A) -
Doxorubicin "Teva"konc. til infusionsvæske, opl. 2 mg/ml100 ml- (A) -

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner