Lægehåndbogen

Ibandronsyre (osteoporose)

ATC-kode

M05BA06

Middel mod osteoporose. Osteoklasthæmmende middel af bisfosfonattypen.

Anvendelsesområde

Postmenopausal osteoporose med henblik på reduktion af risikoen for vertebrale frakturer.

Doseringsforslag

Oralt

Voksne. 150 mg én gang om måneden.

Bemærk:

  • Glemt dosis
    • Ved glemt dosis skal tabletten tages den efterfølgende morgen forudsat, at der er mindst 7 dage til næste dosis. Derefter fortsætter behandlingen som planlagt. Hvis der er under 7 dage til næste planlagte dosis, skal patienten vente, indtil næste planlagte dosis og derefter fortsætte behandlingen som planlagt.
    • Patienterne må ikke tage to tabletter inden for samme uge.

Parenteralt

Voksne. 3 mg i.v. over 15 sekunder hver 3. måned.

Kontraindikationer

  • Hypocalcæmi og andre forstyrrelser i calcium- og mineralstofskiftet
  • Manglende evne til at stå eller sidde oprejst i mindst 30 minutter - gælder kun efter indtagelse af en tablet
  • Synkebesvær, herunder øsofagusabnormiteter, som kan forsinke tømningen af spiserøret eller medføre refluks (tabletter)
  • Ulcerationer i øsofagus og ventrikel samt anormaliteter, som kan føre til forsinket tømning, fx striktur eller akalasi (tabletter)
  • Allergi over for bisfosfonater.

Forsigtighedsregler

  • Under behandlingen bør der sikres et sufficient indtag af calcium og D-vitamin. D-vitaminmangel (P-25OHD < 50 nmol/l) skal korrigeres før behandlingsstart.
  • Patienter med uforklarede smerter i lyske eller lårben bør udredes for atypisk (inkomplet) femurfraktur.
  • Pga. lille risiko for kæbeosteonekrose bør patienter med dårlig tandstatus tilrådes behandling heraf, inden behandlingen iværksættes.

Bivirkninger

Almindelige (1-10 %)
Abdominalsmerter, Diarré, Dyspepsi, Forstoppelse, Gastritis, Gastroøsofageal reflukssygdom(ved oral administration), Kvalme, Øsofagitis
Influenzalignende sygdom
Artralgi, Muskelkramper, Muskelstivhed, Myalgi
Hovedpine
Udslæt
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hypocalcæmi
Rygsmerter
Svimmelhed
Sjældne (0,01-0,1 %)
Uveitis
Angioødem, Ansigtsødem, Overfølsomhed
Meget sjældne (< 0,01 %)
Anafylaktisk reaktion, Stevens-Johnsons syndrom
Atypisk femurfraktur*
Osteonekrose i den ydre øregang, Osteonekrose i kæben
Bulløs dermatitis, Erythema multiforme

Interaktioner

Bisfosfonater bindes let til andre substanser, hvorfor absorptionsfraktionen nedsættes, hvis ventriklen ikke er helt tom på tidspunktet for indtag af tabletterne (se afsnit om dosering).

Graviditet

Må ikke anvendes.

Baggrund: Der er ingen ekspositionsdata. På grund af virkningsmekanismen frarådes brugen under graviditet. Se endvidere Bisfosfonater (osteoporose).

Se også: Klassifikation - graviditet

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (2 ugers tappepause).

Doping

Ingen oplysninger

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Ibandronsyre (filmovertrukne tabl.)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Ibandronsyre (osteoporose)

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Bonviva®filmovertrukne tabletter 150 mg1 stk. (blister)- (B) 7,16
Bonviva®filmovertrukne tabletter 150 mg3 stk. (blister)- (B) 5,26
Bonviva®injektionsvæske, opl. i sprøjte 1 mg/ml3 ml- (B) 763,60
Bonviva®injektionsvæske, opl. i sprøjte 1 mg/ml3 ml (2care4)- (B) -
Ibandronat "Stada" (150 mg)filmovertrukne tabletter 150 mg1 stk. (blister)- (B) 9,32
Ibandronat "Stada" (150 mg)filmovertrukne tabletter 150 mg3 stk. (blister)- (B) 5,09
Ibandronsyre "Accord"injektionsvæske, opl. i sprøjte 3 mg3 ml- (B) 771,40

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner