Lægehåndbogen

Cabazitaxel

ATC-kode

L01CD04

Cytostatikum. Antimitotikum, som påvirker funktionen af mikrotubuli.

Anvendelsesområde

  • Metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, der tidligere er blevet behandlet med docetaxel. Anvendes i kombination med prednison/prednisolon.

Cabazitaxel bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling.

Doseringsforslag

Voksne. 20-25 mg/m2 legemsoverflade som i.v. infusion over 1 time.

Dosis gentages hver 3. uge i kombination med oralt prednison/ prednisolon 10 mg dgl. under hele behandlingen.

Bemærk:

  • Efterfølgende doser skal gives individuelt efter klinisk tolerans og under hensyntagen til den inducerede neutropeni, som kan kræve udsættelse af behandlingen og efterfølgende dosisreduktion, se produktresumé.
  • Pga. betydelig risiko for overfølsomhedsreaktioner skal alle patienter præmedicineres med glukokortikoid, antihistamin og H2-receptorantagonist (der er i øjeblikket ingen H2-receptorantagonister på markedet i DK, og det er derfor nødvendigt at søge Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse).

Advarsel:

  • Infusionskoncentrat må ikke gives ufortyndet.

Kontraindikationer

  • Allergi over for andre taxaner. Der synes at være mindst risiko for krydsreaktion med albuminbundet paclitaxel.
  • Nylig gul feber-vaccination
  • Neutrofiltal < 1,5 x 109/l.

Forsigtighedsregler

  • Præmedicinering med kortikosteroider, antihistaminer og H2-antagonister pga. betydelig risiko for overfølsomhedsreaktioner (behandlingskrævende hypotension, bronkospasme og generaliseret urticaria). Hvis disse reaktioner opstår, skal infusionen straks afbrydes, og symptomatisk behandling indledes.
  • Alkoholindhold. Solvens til infusionsvæske indeholder alkohol. Se mere på de enkelte præparater.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)
Anæmi, Leukopeni, Neutropeni, Trombocytopeni
Diarré, Kvalme, Obstipation, Opkastning
Træthed
Nedsat appetit
Rygsmerter
Hæmaturi
Dyspnø, Hoste
Almindelige (1-10 %)
Atrieflimren, Takykardi
Tinnitus
Conjunctivitis, Tåreflåd
Abdominalsmerter, Rektal blødning, Dyspepsi, Gastro-øsofageal refluks, Hæmorider, Mundtørhed, Smagsforstyrrelser
Letargi, Smerter, Kraftesløshed, Kulderystelser, Temperaturstigning, Utilpashed
Hypersensitivitet
Candidiasis, Herpes zoster, Sepsis, Infektion i øvre luftveje, Influenzalignende symptomer
Forhøjede levertransaminaser, Vægttab
Dehydrering, Hyperglykæmi, Hypokaliæmi
Artralgi, Bækkensmerter, Ischias, Muskelkramper, Smerter i ekstremiteter, Myalgi
Hypæstesi, Paræstesier, Perifer neuropati, Svimmelhed, Hovedpine
Angst, Konfusion
Akut nyresvigt, Cystitis, Hydronefrose, Inkontinens, Nyresmerter, Urinretention, Urinvejsinfektion, Urinvejsobstruktion, Dysuri, Hyppig vandladning
Brystsmerter
Pneumoni, Orofaryngeale smerter, Pharyngitis
Alopeci, Cellulitis, Erytem, Negleforandringer, Tør hud
Dyb venetrombose, Hypertension, Hypotension, Hedeture
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Ortostatisk hypotension, Ødemer
Ikke kendt hyppighed
Colitis, Gastro-intestinal blødning eller perforation, Ileus
Interstitiel lungesygdom

Interaktioner

  • Cabazitaxel metaboliseres via CYP3A4. Samtidig brug af potente CYP3A4-hæmmere (fx ritonavir, itraconazol, ketoconazol, fluconazol og grapefrugtjuice) og -induktorer (fx rifampicin og perikon) kan henholdsvis øge og nedsætte koncentrationen af cabazitaxel, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Gul feber-vaccine er kontraindiceret, og andre levende, svækkede vacciner bør undgås.

Graviditet

Ikke relevant.

Ikke indiceret til kvinder. Der er ikke humane data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat ved graviditet. Prækliniske data tyder på et væsentligt teratogent potentiale ved klinisk relevante doser.

Se også: Klassifikation - graviditet

Fertile kvinder og mænd

På grund af risiko for genotoksisitet med cabazitaxel, bør mænd anvende effektiv prævention under behandlingen og i 4 måneder efter behandlingsophør. Mænd som får behandling med cabazitaxel bør søge råd om evt. sæddeponering inden behandlingsstart.

Se endvidere Antineoplastiske midler.

Fertilitet hos mænd

Mulig påvirkning af sædceller og mulig påvirkning af partneren via sædvæske.

Amning

Ikke relevant.

Ikke indiceret til ammende. Det vides ikke, om cabazitaxel udskilles i human mælk.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen oplysninger

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Cabazitaxel (konc.t.inf.væsk.opl.)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Cabazitaxel

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Cabazitaxel "Accord"konc. til infusionsvæske, opl. 20 mg/ml3 ml- (BEGR) -
Cabazitaxel "Ever Pharma"konc. til infusionsvæske, opl. 10 mg/ml6 ml- (BEGR) -
Cabazitaxel "Sandoz"konc. til infusionsvæske, opl. 10 mg/ml5 x 6 ml- (BEGR) -
Cabazitaxel "Stada"konc. til infusionsvæske, opl. 20 mg/ml3 ml- (BEGR) -

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner