Fremskredent renalcellekarcinom efter behandlingssvigt med sunitinib eller cytokiner.
Axitinib bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig kendskab til maligne lidelser og deres behandling.
Doseringsforslag
Voksne
Initialt 5 mg 2 gange dgl. med ca. 12 timers mellemrum
Vedligeholdelsesdosis fastsættes ud fra graden af bivirkninger og kan øges med mindst 2 ugers intervaller til først 7 mg 2 gange dgl. og siden til højst 10 mg 2 gange dgl.
Bemærk:
Dosis bør ikke øges, hvis patienten er i antihypertensiv behandling eller har blodtryk > 150/90 mmHg.
Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Brug af VEGF-hæmmere kan fremme dannelse af aneurismer og/eller arterielle dissektioner. Risikoen bør overvejes nøje for patienter med risikofaktorer (fx hypertension eller tidligere aneurisme).
Blodtrykket skal være velkontrolleret inden behandlingsstart. Udvikles alvorlig hypertension, bør behandlingen midlertidigt afbrydes og genstartes med lavere dosis, når blodtrykket er normaliseret.
Forsigtighed ved tidligere tromboemboliske hændelser.
Der monitoreres jævnligt for symptomer på hjerteinsufficiens, som kan kræve midlertidig eller permanent afbrydelse af behandlingen.
Thyroideafunktionen skal kontrolleres inden behandlingsstart og regelmæssigt under behandlingen.
Udvikles nefrotisk syndrom, skal axitinib seponeres.
Axitinib metaboliseres af CYP3A4 og CYP3A5. Forsigtighed bør derfor udvises ved samtidig anvendelse af såvel potente hæmmere (fx HIV-proteasehæmmere, itraconazol, erythromycin, clarithromycin og grapefrugtjuice) som induktorer (fx rifampicin, glukokortikoider, carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og naturlægemidler med perikon) af disse CYP-enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning.