Diabetes hos voksne, børn og unge fra 1-års-alderen.
Doseringsforslag
Type 1-diabetes
I kombination med hurtigtvirkende insulin
Voksne og børn > 1 år. Individuel dosering.
Dosis gives s.c. i forbindelse med et måltid.
Type 2-diabetes
Monoterapi eller i kombination med orale antidiabetika eller bolusinsulin
Voksne. Individuel dosering med startdosis 10 E.
Børn > 1 år. Individuel dosering.
Dosis gives s.c.
I kombination med GLP-1-receptoragonist
Insulin degludec i tillæg til GLP-1-receptoragonist
Voksne. Individuel dosering med startdosis 10 E.
Børn > 1 år. Individuel dosering.
Dosis gives s.c.
GLP-1-receptoragonist i tillæg til insulin degludec
Voksne. Hidtidig dosis reduceres med 20 % for at minimere risiko for hypoglykæmi.
Derefter individuel dosisjustering.
Børn > 1 år. Individuel dosering.
Dosis gives s.c.
Bemærk:
Injektionssted skal varieres inden for det samme område for at nedsætte risiko for lipodystrofi og kutan amyloidose.
Vær opmærksom på, at dosistælleren på begge penne indstilles på antal enheder uafhængigt af, hvilken styrke der behandles med. Det betyder, at dosis ikke skal omregnes, hvis patienten skifter fra den ene styrke til den anden styrke.
Bør tages omkring samme tidspunkt hver dag.
Hvis det ikke er muligt at tage det på samme tidspunkt hver dag, har en tidsforskydning på 8 timer ikke medført forringet glucosekontrol. Hvis man har glemt at tage insulinen om morgenen, kan den derfor tages om eftermiddagen. Erfaring savnes vedr. fleksibelt tidspunkt hos børn og unge.
Bemærk, at det pga. af den lange halveringstid tager 2-3 dage, før insulin absorptionsmængden pr. døgn svarer til den nye dosis.
Ved skift fra basalinsulin to gange daglig til insulin degludec skal der overvejes en dosisreduktion på 20 % i forhold til tidligere basalinsulin dosis efterfulgt af individuelle dosisjusteringer.
Ved skift fra basalinsulin til insulin degludec hos børn skal individuel dosering af basal- og bolusinsulin overvejes for at mindske risikoen for hypoglykæmi.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Patienten skal informeres om at kontakte lægen før rejse mellem forskellige tidszoner, da det evt. kan være nødvendigt at indtage insulin og mad på andre tidspunkter.
Anden samtidig sygdom, især infektioner og febertilstande, øger normalt insulinbehovet.
Ved samtidige sygdomme, der påvirker binyrer, hypofyse eller thyroidea, eller nyre- eller leversygdomme kan det være nødvendigt at ændre insulindosis.
Specielt vigtigt hos børn: Insulindosis, især ved basal-bolus-behandlingsregimer, stemmer overens med fødeindtagelse og fysisk aktivitet for at mindske risikoen for hypoglykæmi.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Hypoglykæmi
Almindelige (1-10 %)
Reaktioner på indstiksstedet
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Perifere ødemer
Sjældne (0,01-0,1 %)
Hypersensitivitet
Interaktioner
Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β1-selektive β-blokkere. β1-selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes.
Insulinfølsomheden kan øges ved:
Alkoholindtagelse
Anvendelse af MAO-hæmmere.
Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen.
Risiko for hypoglykæmi ved samtidig brug af ACE-hæmmere. Pioglitazon kan sammen med insulin øge risikoen for hjerteinsufficiens, særligt hos patienter med risikofaktorer for udvikling af hjerteinsufficiens. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed.
Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.
Baggrund: Der er data for mange tusinde personer med diabetes, som har været eksponeret for insulin eller insulinanaloger under graviditet. Frekvensen af uønsket fosterpåvirkning, herunder medfødte misdannelser og spontanaborter, er overordnet noget højere end i baggrundspopulationen. Der er dog generelt konsensus om, at dette kan henføres til den underliggende specifikke sygdom og ikke insulin eller insulinanaloger. Risikoen for medfødte malformationer varierer i forhold til den underliggende sygdom og synes specielt ikke væsentlig øget for gestational diabetes. Ligeledes synes risikoen for spontanabort i betydeligt omfang relateret til dårlig glykæmisk kontrol.
Datamængden varierer de enkelt insulinanaloger imellem, men der er ikke noget, som tyder på, at risikoen for uønskede fosterpåvirkninger varierer imellem de enkelte analoger eller i forhold til human insulin. Der er flest data for insulin lispro, insulin aspart og insulin detemir.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin