Kronisk hyperurikæmi med urataflejringer (herunder anamnese med eller tilstedeværelse af tophi og/eller arthritis urica).
Doseringsforslag
Voksne
Initialt. 40 mg dgl.
Ved S-urat > 0,36 mmol/l efter 14 dages behandling kan dosis øges til 80 mg 1 gang dgl.
Hvis behandlingsmålet ikke er opnået efter 2 måneder, kan dosis øges til 120 mg dagligt.
Bemærk:
Behandling kan initieres umiddelbart, også under pågående anfald ved samtidig opstart af inflammationshæmmende behandling, og bør ved igangværende behandling ikke seponeres under anfald.
Erfaring savnes vedr. børn < 18 år.
Kontraindikationer
Samtidig mercaptopurin- eller azathioprinbehandling se Interaktioner.
Forsigtighedsregler
Der er ved behandling med febuxostat observeret signifikant højere samlet dødelighed hos patienter med alvorlig kardiovaskulær sygdom i anamnesen sammenlignet med behandling med allopurinol. Behandling bør undgås ved svær kardiovaskulær sygdom, medmindre ingen anden behandling er egnet
Iskæmisk hjertesygdom
Kongestiv hjerteinsufficiens
Anfaldsprofylakse med NSAID eller colchicin anbefales i mindst 6 mdr. fra behandlingsstart
Erytem, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Kredsløbskollaps*
Interaktioner
Pga. febuxostats xanthinoxidasehæmmende virkning kan plasmakoncentrationen af mercaptopurin eller azathioprin øges, og kombinationen bør undgås. Er dette ikke muligt, bør dosis af mercaptopurin/azathioprin nedsættes til højst 20 % af tidligere ordineret dosis. Patienten bør monitoreres nøje samt evt. efterregulering af mercaptopurin-/azathioprin-dosis ud fra virkning/bivirkninger.
Den xanthinoxidasehæmmende virkning kan medføre stigning i S-theophyllin.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Der er ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.