Selektivt immunsuppressivt middel med antiinflammatoriske egenskaber til behandling af attakvis (recidiverende-remitterende) multipel sklerose (RRMS).
Anvendelsesområde
Behandling af patienter, som har oplevet den første demyeliniserende episode med aktiv inflammation (CIS), hvis alternative diagnoser er udelukkede, og hvis patienterne bedømmes at være i høj risiko for udvikling af klinisk sikker MS.
Behandling af patienter med aktiv attakvis multipel sklerose (MS), dvs. attak eller tegn på aktivitet på MR-scanning af hjernen og/eller rygmarv inden for det sidste år.
Behandlingen bør indledes og superviseres af en læge med erfaring i behandling af multipel sklerose.
Doseringsforslag
Voksne. 14 mg 1 gang dgl.
Børn > 10 år.
Dosis afhængig af kropsvægten:
> 40 kg: 14 mg én gang dgl.
≤ 40 kg: 7 mg én gang dgl.
Bemærk:
Tabletterne skal synkes hele med et glas vand.
Kan tages med eller uden mad.
Erfaring savnes vedr. behandling af patienter ≤ 10 år og > 65 år.
Kontraindikationer
Immundefekt fx HIV-infektion.
Patienter med alvorligt nedsat knoglemarvsfunktion eller signifikant anæmi, leukopeni, neutropeni eller trombocytopeni.
Svær, aktiv infektion.
Svær hypoproteinæmi, fx ved nefrotisk syndrom.
Forsigtighedsregler
Før behandling
Før behandling med teriflunomid påbegyndes, skal følgende vurderes:
Blodtryk
Alanin-aminotransferase (ALAT)
Komplet blodtælling inkl. differentialtælling og trombocyttal.
Under behandling
Under behandlingen med teriflunomid skal følgende kontrolleres med regelmæssige mellemrum:
Blodtryk
Leverenzymer (ALAT/SGPT) monitoreres mindst hver fjerde uge de første 6 måneder af behandlingen og derefter med jævne mellemrum.
Yderligere monitorering hos patienter med eksisterende leverlidelser eller ved samtidig brug af potentielt hepatotoksiske lægemidler (inkl. stort alkoholforbrug).
Ved ALAT (SGPT)- stigninger > 2-3 gange den øvre normalgrænse skal monitorering foretages ugentligt.
Lægemiddelinduceret leverskade (DILI)
Teriflunomid skal seponeres og accelereret eliminationsprocedure overvejes, hvis der er mistanke om leverskade. Overvej seponering ved leverenzymstigning (> 3 gange den øvre normalgrænse). I tilfælde af seponering skal levertests fortsættes indtil normalisering af transaminase-niveauer.
DRESS
Hvis der observeres hud- og/eller slimhindereaktioner (ulcerøs stomatitis), der giver mistanke om svære, generaliserede hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse (Lyells syndrom) eller lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer), skal teriflunomid seponeres, og accelereret eliminationsprocedure indledes. I sådanne tilfælde må patienten ikke på ny eksponeres for teriflunomid.
Blodtælling
Komplet blodtælling skal udføres på grundlag af tegn og symptomer (fx infektioner) under behandlingen.
Teratogenicitet
Efter behandling skal sikker kontraception anvendes indtil plasmakoncentrationen < 0.02 mg/l, hvilket sædvanligvis tager ca. 9 måneder, men kan tage op mod to år. Teriflunomid kan imidlertid elimineres ved behandling med cholestyramin eller aktivt kul i 11 dage.
Interstitiel lungesygdom (ILD)
ILD har været rapporteret efter markedsføring og kan forekomme akut og være dødelig. Ny indtræden eller forværring af lungerelaterede symptomer som fx persisterende hoste og dyspnø kan være en grund til at seponere behandlingen og påbegynde accelereret elimination.
Alvorlige hudreaktioner*, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Pulmonal hypertension
Interaktioner
Rifampicin og andre kendte cytokrom (CYP)3A4-induktorer (fx carbamazepin, phenobarbital, phenytoin) og naturlægemidler med perikon kan øge metaboliseringen af teriflunomid. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Teriflunomid hæmmer CYP2C8, og derfor skal andre CYP2C8-substrater (fx repaglinid, paclitaxel og pioglitazon) anvendes med forsigtighed.
Teriflunomid kan øge plasmakoncentrationen af hormonale kontraceptiva med ethinylestradiol og levonorgestrel.
Teriflunomid er formentlig en svag CYP1A2-induktor, hvilket kan medføre nedsat virkning af lægemidler, der metaboliseres af disse enzymer (fx duloxetin, theophyllin og tizanidin).
Der er observeret et fald på 25 % i INR-værdier, når teriflunomid administreres samtidigt med warfarin sammenlignet med warfarin alene. Derfor anbefales tæt opfølgning og monitorering af INR, når warfarin og teriflunomid administreres samtidigt.
Teriflunomid hæmmer organisk aniontransporter 3- (OAT3-) substrater. Derfor tilrådes forsigtighed, når teriflunomid administreres samtidig med fx benzylpenicillin, ciprofloxacin, furosemid, methotrexat og zidovudin.
Der er observeret stigning i middel-rosuvastatin Cmax og AUC (hhv. 2,65 og 2,51 gange) ved samtidig administration med teriflunomid. Derfor anbefales en dosisreduktion for rosuvastatin på 50 % ved administration sammen med teriflunomid. For andre BCRP-substrater (fx methotrexat, topotecan, sulfasalazin, daunorubicin, doxorubicin) og organic-anion-transporting polypeptides (OATP)-familien, særligt hydroxymethylglutaryl-coenzyme A (HMG-CoA)-reduktase-inhibitorer (fx simvastatin, atorvastatin, pravastatin, repaglinid og rifampicin) skal samtidig administration af teriflunomid også ske med forsigtighed. Patienterne skal overvåges tæt for tegn og symptomer på overdosering, og det skal overvejes at reducere dosis af disse lægemidler.
Interferens med fastsættelse af ioniserede calciumniveauer. I tilfælde af tvivlsomme målinger anbefales det at fastsætte den samlede koncentration af albuminkorrigeret S-calcium.
Graviditet
Må ikke anvendes.
Baggrund: Dyrestudier viste et væsentligt teratogent potentiale ved doser svarende til human terapeutisk anvendelse.
Ved graviditetsønske kan der gennemføres en accelereret elimination med cholestyramin eller aktivt kul.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin