Oralt antidiabetikum, virker uafhængigt af endogent insulin ved at øge glucoseudskillelsen i urin. Kombination af metformin, som er et biguanid, og dapagliflozin, som er en selektiv SGLT-2-hæmmer.
Anvendelsesområde
Diabetes mellitus type 2:
Når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med metformin i monoterapi sammen med kostregulering, motion og vægttab.
I kombination med andre glucosesænkende midler, herunder insulin, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med metformin og disse midler sammen med kostregulering, motion og vægttab.
Når kombinationen dapagliflozin og metformin allerede anvendes som enkeltstoftabletter.
Doseringsforslag
Dosis afhængig af individuel behandling.
Ikke tilstrækkelig regulering med metformin i monoterapi eller i kombination med andre glucosesænkende midler
Voksne
5 mg/850 mg eller 5 mg/1.000 mg 2 gange dgl.
Samlet daglig dosis af metformin skal være uændret i forhold til tidligere.
Skift fra dapagliflozin og metformin som enkeltstoftabletter
Akut metabolisk acidose, fx diabetisk ketoacidose og lactacidose
Diabetisk prækoma
Diabetes type 1
Tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering og påvirket nyrefunktion, fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for lactacidose
Større operative indgreb, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i insulin
Akutte tilstande, der kan påvirke nyrefunktionen, fx dehydrering, alvorlig infektion eller shock
Akut alkoholforgiftning og alkoholisme.
Forsigtighedsregler
Diabetisk ketoacidose:
Patienterne skal informeres om symptomerne på diabetisk ketoacidose og om at kontakte deres læge ved disse symptomer.
Ved mistanke om diabetisk ketoacidose skal behandlingen seponeres straks.
Ekstra opmærksomhed ved behandling af patienter med risikofaktorer for udvikling af ketoacidose, fx:
lille reserve af insulin-producerende celler
forhold, der fører til dehydrering eller lavt madindtag
pludselig reduktion i insulin
øget behov for insulin pga. sygdom, operation eller alkoholmisbrug.
Behandling med dapagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør midlertidigt seponeres hos patienter, der er indlagt på hospital pga. operationer eller alvorlige livstruende sygdomme.
I kombination med insulin eller et β-cellestimulerende middel bør nedsat dosis af insulin henholdsvis β-cellestimulerende middel overvejes pga. forhøjet risiko for hypoglykæmi.
Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året ved nedsat nyrefunktion.
Metformin skal pauseres fra 3 dage før indgift af iodholdige røntgenkontraststoffer på grund af risiko for forværring i nyrefunktion og udvikling af lactacidose. Behandlingen må først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
Metformin skal pauseres hos patienter med påvirket almentilstand, dehydrering eller påvirket nyrefunktion.
Risikoen for lactacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på lactacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse.
Ældre.
Tidligere tilfælde af hypotension.
Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension.
Dapagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet.
Midlertidig afbrydelse bør overvejes under behandling af pyelonefritis eller urosepsis.
Behandling af hypertension med loop-diuretika.
Dapagliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen.
Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres.
Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom
Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.:
Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS)
Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD)
Ved tegn på MELAD eller MIDD skal Metformin seponeres.
Dapagliflozin kan øge den diuretiske virkning af loop-diuretika.
Ved samtidig behandling med insulin eller sulfonylurinstof kan det være nødvendigt at reducere dosis af insulin/sulfonylurinstof for at undgå hypoglykæmi.
Samtidig indgift af non-selektive β-blokkere medfører, at symptomerne på hypoglykæmi først optræder ved meget lave blodglucosekoncentrationer, og stigningen i blodsukkeret er langsom. β1-selektive β-blokkere bør anvendes.
Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen.
ACE-hæmmere kan i sjældne tilfælde udløse hypoglykæmi.
Ved kombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for lactacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer.
Dapagliflozin kan øge udskillelsen af lithium igennem nyrerne. Serumkoncentration af lithium bør derfor monitoreres mere hyppigt efter påbegyndelse af dapagliflozin.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund:
Dapagliptin: Der er ikke data for dapagliptin, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.