Oralt antidiabetikum, virker uafhængigt af endogent insulin ved at øge glucoseudskillelsen i urin. Selektiv SGLT-2-hæmmer.
Anvendelsesområde
Diabetes mellitus type 2:
Som monoterapi ved intolerans eller kontraindikationer over for metformin, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med kostregulering, motion og vægttab.
I kombination med andre glucosesænkende midler inkl. insulin, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med disse sammen med kostregulering, motion og vægttab.
Doseringsforslag
Voksne. Initialt 100 mg 1 gang dgl. Vedligeholdelsesdosis højst 300 mg 1 gang dgl.
Bemærk:
Tabletterne bør tages før dagens første måltid.
Erfaring savnes vedr. børn < 18 år.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Bør ikke anvendes ved type 1-diabetes.
Diabetisk ketoacidose:
Canagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør ikke anvendes.
Patienterne skal informeres om symptomerne på diabetisk ketoacidose og om at kontakte deres læge ved disse symptomer.
Ved mistanke om diabetisk ketoacidose skal behandlingen seponeres straks. Diabetisk ketoacidose kan muligvis forlænges efter seponering af Invokana, dvs. den kan vare længere end forventet fra canagliflozins plasmahalveringstid.
Ekstra opmærksomhed ved behandling af patienter med risikofaktorer for udvikling af ketoacidose, fx:
lille reserve af insulin-producerende celler
forhold, der fører til dehydrering eller lavt madindtag
pludselig reduktion i insulin
øget behov for insulin pga. sygdom, operation eller alkoholmisbrug.
Behandling med canagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør midlertidigt seponeres hos patienter, der er indlagt på hospital pga. operationer eller alvorlige livstruende sygdomme.
Bør med forsigtighed anvendes til patienter i behandling med store doser loop-diuretika.
Tidligere tilfælde af hypotension.
Ældre ≥ 65 år og specielt ved øgning af dosis hos ældre ≥ 75 år.
Nyrefunktion bør kontrolleres før behandlingsstart og derefter mindst én gang om året.
Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension.
Canagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet.
Patienter skal informeres om, at det er vigtigt med rutinemæssig fodpleje for at undgå rifter eller sår på fødderne. Ved rifter/sår er det vigtigt med omgående behandling for at forebygge infektion og ulceration.
Patienter med øget risiko for amputation (patienter, der tidligere har fået amputation) bør monitoreres nøje. Som en sikkerhedsforanstaltning bør det overvejes at seponere behandlingen hos patienter, som udvikler betydelige fodkomplikationer.
Patienter skal rådgives om vigtigheden af at indtage rigelig væske og monitoreres for tegn og symptomer på tab af væske og salt i kroppen.
Der er set tilfælde af komplicerede urinvejsinfektioner, herunder pyelonefritis og urosepsis, som har været årsag til seponering af canagliflozin. Derfor skal midlertidig seponering af canagliflozin overvejes hos patienter med komplicerede urinvejsinfektioner.
Canagliflozin kan forstærke virkningen af diuretika.
Ved samtidig behandling med insulin eller sulfonylurinstof kan det være nødvendigt at reducere dosis af insulin/sulfonylurinstof for at undgå hypoglykæmi.
AUC og maksimal plasmakoncentration for canagliflozin reduceres med 51 % henholdsvis 28 % ved samtidig behandling med rifampicin. Andre enzyminduktorer kan have lignende effekt, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Canagliflozin kan øge virkningen af digoxin.
Samtidig brug af en SGLT2-hæmmer og lithium kan nedsætte serumkoncentrationerne af lithium. Serumkoncentrationen af lithium skal kontrolleres hyppigere under behandling med canagliflozin, især under initiering og ved dosisændringer.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin