Oralt antidiabetikum, virker uafhængigt af endogent insulin ved at øge glucoseudskillelsen i urin. Selektiv SGLT-2-hæmmer.
Anvendelsesområde
Diabetes type 2
Som monoterapi til voksne og børn ≥ 10 år ved intolerans over for metformin, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med kostregulering, motion og vægttab.
Som supplement til andre antidiabetika til voksne og børn ≥ 10 år, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med disse sammen med kostregulering, motion og vægttab.
Hjerteinsufficiens
Behandling af symptomatisk kronisk hjerteinsufficiens hos voksne.
Kronisk nyresygdom
Behandling af kronisk nyresygdom hos voksne.
Doseringsforslag
Type 2-diabetes
Voksne og børn ≥ 10 år
10 mg 1 gang dgl.
Dosis kan øges til højst 25 mg dgl., hvis der er behov for yderligere glykæmisk kontrol.
Hjerteinsufficiens
Voksne
10 mg 1 gang dgl.
Kronisk nyresygdom
Voksne
10 mg 1 gang dgl.
Bemærk:
Tabletterne synkes hele med et glas vand.
Kronisk nyresygdom og hjerteinsufficiens. Erfaring savnes vedr. børn < 17 år.
Type 2-diabetes. Erfaring savnes vedr. børn < 10 år.
Kontraindikationer
Ingen oplysninger
Forsigtighedsregler
Bør ikke anvendes ved/til:
Type 1-diabetes
Diabetisk ketoacidose.
Diabetisk ketoacidose:
Empagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør ikke anvendes.
Patienterne skal informeres om symptomerne på diabetisk ketoacidose og om at kontakte deres læge ved disse symptomer.
Ved mistanke om diabetisk ketoacidose skal behandlingen seponeres straks. Langvarig diabetisk ketoacidose er blevet observeret, hvor denne kan vare længere efter seponering end forventet ud fra plasmahalveringstiden.
Ekstra opmærksomhed ved behandling af patienter med risikofaktorer for udvikling af ketoacidose, fx:
lille reserve af insulin-producerende celler
forhold, der fører til dehydrering eller lavt madindtag
pludselig reduktion i insulin
øget behov for insulin pga. sygdom, operation eller alkoholmisbrug.
Behandling med empagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør midlertidigt seponeres hos patienter, der er indlagt på hospital pga. operationer eller alvorlige livstruende sygdomme.
Forsigtighed ved:
Ældre > 75 år
Tidligere tilfælde af hypotension.
Nyrefunktion bør kontrolleres før behandlingsstart og derefter mindst én gang om året.
Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension.
Midlertidig afbrydelse af behandlingen bør overvejes under behandling af komplicerede urinvejsinfektioner.
Empagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet.
Empagliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen.
Forhøjet hæmatokrit
Der er set forhøjet hæmatokrit. Ved udtalt forhøjede værdier bør der monitoreres og undersøges for underliggende sygdom.
Empagliflozin kan forstærke virkningen af diuretika.
Ved samtidig behandling med insulin eller β-cellestimulerende midler kan det være nødvendigt at reducere dosis af insulin/β-cellestimulerende middel for at undgå hypoglykæmi.
Empagliflozin kan øge udskillelsen af lithium gennem nyrerne og dermed sænke lithiumniveauet i blodet. Ved samtidig behandling med lithium monitoreres serumkoncentrationen af lithium hyppigere ved opstart af empagliflozin og ved dosisjusteringer.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin