Lægehåndbogen

Levosimendan

ATC-kode

C01CX08

Calciumsensitizer til behandling af hjerteinsufficiens.

Anvendelsesområde

Korttidsbehandling af voksne med akut dekompenseret, svær kronisk hjerteinsufficiens i tilfælde, hvor:

  • Konventionel terapi ikke er tilstrækkelig
  • Inotropisk støtte vurderes at være hensigtsmæssig.

Behandling med levosimendan bør kun initieres og monitoreres i sygehusregi.

Doseringsforslag

Voksne

  • Initial støddosis på 6-12 mikrogram/kg legemsvægt i.v. over 10 minutter.
  • 6 mikrogram/kg legemsvægt i.v. anbefales til patienter, som samtidig får vasodilatorer eller inotrope lægemidler i.v. eller begge dele i starten af infusionen.
  • Herefter kontinuerlig infusion på 0,1 mikrogram/kg legemsvægt pr. minut.
  • Ved kraftigt respons (hypotension, takykardi) kan infusionshastigheden nedsættes til 0,05 mikrogram/kg legemsvægt pr. minut eller afbrydes.
  • Ved tolereret initial dosis eller ønske om en øget hæmodynamisk virkning, kan infusionshastigheden øges til 0,2 mikrogram/kg legemsvægt pr. minut.
  • Ved akut dekompensering af svær kronisk hjertesvigt anbefales det, at infusionen varer 24 timer.
  • Begrænset erfaring med gentagen administration af levosimendan.
  • Detaljer vedr. infusionshastighed, se produktresume.

Bemærk: Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 18 år.

Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke gives ufortyndet.

Kontraindikationer

  • Svær hypotension og takykardi
  • Udtalt mekanisk obstruktion, som påvirker ventrikelfyldning og/eller -tømning
  • Torsades de pointes i anamnesen.

Forsigtighedsregler

  • Det anbefales at overvåge ekg, blodtryk og hjertefrekvens i mindst 3 dage efter afsluttet infusion, eller indtil patienten er klinisk stabil.
  • Den hæmodynamiske virkning varer i mindst 24 timer og kan ses i op til 9 dage efter en afsluttet 24-timers infusion.
  • Svær hypovolæmi og lav S-kalium bør korrigeres før infusion.
  • Forsigtighed ved:
    • lavt systolisk eller diastolisk blodtryk ved baseline eller risiko for hypotensive episoder
    • takykardi, atrieflimren med hurtigt ventrikulært respons eller potentielle livstruende arytmier
    • langt QT-interval
    • iskæmisk kardiovaskulær sygdom og samtidig anæmi.
  • Alkoholindhold. Koncentrat til infusionsvæske indeholder 98 % v/v alkohol.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)
Ventrikulær takykardi
Hovedpine
Hypotension
Almindelige (1-10 %)
Anæmi
Atrieflimren, Hjerteinsufficiens, Myokardieiskæmi, Ventrikulær ekstrasystoli, Takykardi
Diarré, Kvalme, Obstipation, Opkastning
Hypokaliæmi
Svimmelhed
Søvnløshed

Interaktioner

  • Levosimendan bør anvendes med forsigtighed sammen med andre intravenøse vasoaktive lægemidler pga. potentielt øget risiko for hypotension.
  • Samtidig administration af isosorbidmononitrat kan forstærke det ortostatiske hypotensive respons.
  • Levosimedan er en hæmmer af CYP2C8 og kan øge eksponering af midler som primært metaboliseres via CYP2C8 som fx loperamid, repaglinid og enzalutamid. Kombination bør så vidt muligt undgås.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se også: Klassifikation - graviditet

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Ingen oplysninger

Forgiftning

Ingen oplysninger

Indholdsstoffer

Levosimendan (konc.t.inf.væsk.opl.)

Tilskud

Ingen oplysninger

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Levosimendan

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Levosimendan "Kalceks"konc. til infusionsvæske, opl. 2,5 mg/ml5 ml- (BEGR) 5.719,01
Levosimendan "Waymade"konc. til infusionsvæske, opl. 2,5 mg/ml5 ml- (BEGR) 5.719,01
Simdax®konc. til infusionsvæske, opl. 2,5 mg/ml5 ml- (BEGR) 5.923,42

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner