Oralt antidiabetikum, virker uafhængigt af endogent insulin ved at øge glucoseudskillelsen i urin. Kombination af metformin, som er et biguanid, og empagliflozin, som er en selektiv SGLT-2-hæmmer.
Anvendelsesområde
Diabetes type 2 hos voksne og børn ≥ 10 år:
Når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med metformin i monoterapi sammen med kostregulering, motion og vægttab.
I kombination med andre glucosesænkende midler, herunder insulin, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med metformin og disse midler sammen med kostregulering, motion og vægttab.
Når kombinationen empagliflozin og metformin allerede anvendes som enkeltstoftabletter.
Doseringsforslag
Dosis afhængig af individuel behandling.
Utilstrækkelig regulering med metformin i monoterapi eller i kombination med andre glucosesænkende midler
Voksne og børn ≥ 10 år. 5 mg/1.000 mg 2 gange dgl.
Samlet daglig dosis af metformin skal være uændret i forhold til tidligere.
Dosis kan øges til højst 25 mg empagliflozin dgl.
Skift fra empagliflozin og metformin som enkeltstoftabletter
Voksne og børn ≥ 10 år. Uændret dosis af både empagliflozin og metformin.
Akut metabolisk acidose, fx diabetisk ketoacidose og lactacidose
Diabetisk prækoma
Diabetes type 1
Tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering og påvirket nyrefunktion, fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for lactacidose
Større operative indgreb, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i insulin
Akutte tilstande, der kan påvirke nyrefunktionen, fx dehydrering, alvorlig infektion eller shock
Akut alkoholforgiftning eller alkoholisme.
Forsigtighedsregler
Diabetisk ketoacidose:
Patienterne skal informeres om symptomerne på diabetisk ketoacidose og om at kontakte deres læge ved disse symptomer.
Ved mistanke om diabetisk ketoacidose skal behandlingen seponeres straks. Langvarig diabetisk ketoacidose er blevet observeret, hvor denne kan vare længere efter seponering end forventet ud fra plasmahalveringstiden.
Ekstra opmærksomhed ved behandling af patienter med risikofaktorer for udvikling af ketoacidose, fx:
lille reserve af insulin-producerende celler
forhold, der fører til dehydrering eller lavt madindtag
pludselig reduktion i insulin
øget behov for insulin pga. sygdom, operation eller alkoholmisbrug.
Behandling med empagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør midlertidigt seponeres hos patienter, der er indlagt på hospital pga. operationer eller alvorlige livstruende sygdomme.
I kombination med insulin eller et β-cellestimulerende middel bør nedsat dosis af insulin henholdsvis β-cellestimulerende middel overvejes pga. forhøjet risiko for hypoglykæmi.
Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året ved nedsat nyrefunktion.
Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt.
Risikoen for lactacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på lactacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse.
Ældre.
Tidligere tilfælde af hypotension.
Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension.
Midlertidig afbrydelse bør overvejes under behandling af komplicerede urinvejsinfektioner, fx pyelonefritis eller urosepsis.
Empagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet.
Begrænset erfaring vedr. patienter med kronisk hjertesvigt i NYHA-klasse I-II.
Empagliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen.
Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres.
Forhøjet hæmatokrit
Der er set forhøjet hæmatokrit. Ved udtalt forhøjede værdier bør der monitoreres og undersøges for underliggende sygdom.
Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom
Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.:
Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS)
Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD)
Ved tegn på MELAD eller MIDD skal Metformin seponeres.
Empagliflozin kan forstærke virkningen af diuretika.
Ved samtidig behandling med insulin eller sulfonylurinstof kan det være nødvendigt at reducere dosis af insulin/sulfonylurinstof for at undgå hypoglykæmi.
Empagliflozin kan øge udskillelsen af lithium gennem nyrerne og dermed sænke lithiumniveauet i blodet. Ved samtidig behandling med lithium monitoreres serumkoncentrationen af lithium hyppigere ved opstart af empagliflozin og ved dosisjusteringer.
Samtidig indgift af non-selektive β-blokkere medfører, at symptomerne på hypoglykæmi først optræder ved meget lave blodglucosekoncentrationer, og stigningen i blodsukkeret er langsom. β1-selektive β-blokkere bør derfor anvendes.
Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen.
ACE-hæmmere kan i sjældne tilfælde udløse hypoglykæmi.
Ved kombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for lactacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer.
Øget risiko for lactacidose ved akut alkoholforgiftning.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund:
Empagliptin: Der er ikke data for empagliptin, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin