Behandling af akutte gigtanfald, fx ved artritis urica
Profylakse mod gigtanfald under indledning af uratsænkende behandling med allopurinol eller probenecid (kræver udleveringstilladelse).
Børn og voksne
Profylakse af anfald ved familiær middelhavsfeber (FMF) og forebyggelse af amyloidose.
Doseringsforslag
Akutte anfald
Voksne. 0,5 mg 2-3 gange dgl. under anfald.
Herefter fortsættes med 0,5 mg 1-2 gange dgl. så længe, der er behov, evt. i forbindelse med at uratsænkende behandling tillægges.
Anfaldsprofylakse under initialbehandling med allopurinol og probenecid
Voksne. 0,5 mg 2 gange dgl.
Familiær middelhavsfeber
Voksne. 1-3 mg dgl.
Dosis kan gives som en enkelt dosis eller fordeles på to daglige doser, hvis dosis er > 1 mg/dgl.
Børn < 5 år. 0,5 mg/dgl.
Børn ml. 5-10 år. 1 mg/dgl.
Børn > 10 år. 1,5 mg/dgl.
Hos børn med amyloid nefropati kan der være behov for højere daglige doser på op til 2 mg/dag.
6898
Kontraindikationer
Bloddyskrasier.
Samtidig hæmodialyse, da colchicin ikke kan fjernes ved dialyse eller udskiftningstransfusion.
Forsigtighedsregler
Colchicin har et smalt terapeutisk indeks, og behandlingen bør ophøre, hvis der opstår tegn på toksicitet, fx kvalme, opkastning, abdominalsmerter og diarré.
Colchicin kan medføre alvorlig knoglemarvsdepression (agranulocytose, aplastisk anæmi, trombocytopeni). Forandringer i blodtællinger kan være gradvise eller meget pludselige, særligt aplastisk anæmi har en høj dødelighed. Periodiske kontroller af blodbilledet skal foretages.
Gastro-intestinal sygdom.
Ældre og svækkede patienter.
Langvarig anvendelse af colchicin kan være forbundet med mangel på B12-vitamin.
Bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Abdominalsmerter, Diarré, Kvalme, Opkastning
Ikke kendt hyppighed
Knoglemarvsdepression
Gastro-intestinal blødning
Hepatotoksicitet
Myopati, Rhabdomyolyse
Neuropati, Perifer neuritis
Nyrefunktionspåvirkning
Amenoré, Oligospermi
Alopeci
Interaktioner
Potente CYP3A4-/P-gp-inhibitorer, fx itraconazol, clarithromycin, ciclosporin, verapamil, HIV-proteasehæmmere og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo, øger plasmakoncentrationen af colchicin med risiko for alvorlig toksicitet. Dosisreduktion af colchicin anbefales, se endvidere produktresumé. Kombinationen er kontraindiceret ved samtidig nedsat nyre- eller leverfunktion. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet og P-glykoprotein.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Baggrund: På indikationen familiær middelhavsfeber bør behandlingen fortsætte. Der er data for omkring 600 eksponerede, heraf omkring halvdelen på indikationen familiær Middelhavsfeber. Der er ikke tegn på øget risiko for medfødte misdannelser. I produktresumeet er anvendelse under graviditet angivet som en kontraindikation - dette beror på prækliniske (dyre-) forsøg.
Colchicin bør ikke anvendes af mænd, der planlægger at blive fædre. Baggrunden er et teoretisk potentiale for ugunstig påvirkning af spermatogenesen baseret på prækliniske studier.