Direkte faktor Xa-hæmmer indeholdende edoxaban. DOAK (Direkte orale antikoagulantia).
Anvendelsesområde
Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos voksne med non-valvulær atrieflimren/-flagren med en eller flere risikofaktorer, såsom:
apopleksi eller transitorisk iskæmisk attak i anamnesen
alder ≥ 75 år
kongestivt hjertesvigt
hypertension
diabetes.
Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE) samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE hos voksne.
Doseringsforslag
Voksne
Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli
60 mg 1 gang dgl.
Ved non-valvulær atrieflimren/-flagren bør behandlingen være langvarig.
Behandling af DVT og LE, samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE
Efter forudgående behandling med parenteral antikoagulation i mindst 5 dage gives 60 mg 1 gang dgl. i mindst 3 måneder
Nedsættelse af dosis ved non-valvulær atrieflimren/-flagren og VTE
30 mg 1 gang dgl. ved en eller flere af flg. karakteristika:
GFR 15 - 50 ml/min.
Legemsvægt ≤ 60 kg.
Samtidig anvendelse P-gp-hæmmere som ciclosporin, dronedaron, erythromycin eller ketoconazol.
Bemærk:
Glemt dosis skal tages straks. Næste dag fortsættes med dosis 1 gang dgl.
Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.
Skift fra anden oral AK-behandling til edoxaban
Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til edoxaban
Ved INR < 2,0 kan skift ske umiddelbart.
Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause.
Skift fra andre DOAKs til edoxaban
Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med edoxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation.
Skift fra edoxaban til anden oral AK-behandling
Skift fra edoxaban til vitamin K-antagonist (VKA) - oral mulighed.
Ved skift fra edoxaban til VKA-behandling gives edoxaban og VKA initialt sideløbende.
Ved dosis på 60 mg edoxaban gives 30 mg edoxaban 1 gang dgl. sammen med passende VKA-dosis.
Ved dosis på 30 mg edoxaban gives 15 mg edoxaban 1 gang dgl. sammen med passende VKA-dosis.
Ved INR ≥ 2,0 seponeres edoxaban.
Efter 14 dage anbefales det at seponere edoxaban og fortsætte med at titrere VKA for at opnå en INR fra 2 til 3.
Det anbefales at måle INR mindst 3 gange i løbet af de første 14 dages samtidig behandling.
Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis edoxaban, da edoxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen.
Skift fra edoxaban til VKA - parenteral mulighed
Seponer edoxaban
administrer parenteral antikoagulation og VKA på tidspunktet for den næste planlagte edoxaban-dosis.
Ved stabil INR ≥ 2,0, seponeres den parenterale antikoagulation, og behandling med VKA fortsætter.
Skift fra edoxaban til andet DOAK
Seponér edoxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation.
Skift mellem parenterale antikoagulantia og edoxaban
Skift fra subkutant LMWH eller fondaparinux til edoxaban: Start behandling med edoxaban på tidspunktet for den næste planlagte subkutane dosis.
Skift fra i.v.-infusion af ufraktioneret heparin til edoxaban: Start behandling med edoxaban 4 timer efter ophør med infusionen.
Skift mellem edoxaban og parenterale antikoagulantia
Seponer edoxaban, og start parenteral antikoagulation på tidspunktet for den næste planlagte dosis edoxaban.
Kontraindikationer
Aktiv klinisk signifikant blødning.
Læsioner eller tilstande med signifikant risiko for større blødning.
Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen ved skift til og fra VKA-behandling eller ved små doser heparin til opretholdelse af et åbent centralt vene- eller arteriekateter.
Svær ukontrolleret hypertension.
På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper.
Forsigtighedsregler
Forsigtighed ved øget blødningsrisiko, fx ældre patienter og patienter i samtidig behandling med trombocythæmmere.
Dosis skal afpasses efter nyrefunktionen, som bør kontrolleres med måneders interval, hyppigst ved nedsat nyrefunktion.
DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer.
Kirurgi og andre indgreb
Ved planlagt kirurgi eller anden invasiv procedure på patienter med normal nyrefunktion pauseres edoxaban 1 døgn før indgreb med moderat blødningsrisiko og 2 døgn før indgreb med høj blødningsrisiko.
Ved akutte indgreb skal der udvises forsigtighed pga. øget blødningsrisiko. Blødningsrisikoen bør afvejes over for risikoen ved udsættelse af indgrebet.
Behandling med edoxaban bør genoptages 6-24 timer efter indgrebet, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.
Samtidig anvendelse af andre antikoagulantia er kontraindiceret pga. forhøjet blødningsrisiko.
Forsigtighed ved samtidig anvendelse af trombocythæmmere.
Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat, med mindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning.
Edoxaban er et substrat for efflux-transportproteinet P-gp. Hæmmere af P-gp som ciclosporin, dronedaron, erythromycin eller ketoconazol kan medføre forhøjede plasmakoncentrationer af edoxaban, og dosis af edoxaban bør reduceres til 30 mg 1 gang dgl.
Forsigtighed ved samtidig behandling med clarithromycin. Clarithromycin 500 mg x 2 i 10 dage sammen med en dosis edoxaban 60 mg øgede edoxabans AUC og Cmax med henholdsvis ca. 53 % og 27 %.
Samtidig administration af P-gp-induktorer, som rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital eller naturlægemidler med perikon, kan medføre et fald i AUC og kortere halveringstid for edoxaban og bør derfor ske med forsigtighed.
Samtidig behandling med SSRI eller SNRI kan øge risikoen for blødning.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Må ikke tappes. (4 døgns karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes (uanset tappe-/donationstype). Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.