I kombination med andre orale antidiabetika samt kostregulering og motion for at opnå forbedret glykæmisk kontrol, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås.
Doseringsforslag
Opstart af patienter behandlet med orale antidiabetika alene
Den anbefalede initialdosis bør ikke overskrides, men kan i visse tilfælde reduceres for at undgå hypoglykæmi.
Hyppig monitorering af blodglucose de første uger efter skift.
Titrering af insulin degludec/liraglutid
Med 4-7 dages interval titreres med 2-4 dosistrin ("klik") på pennen, indtil det terapeutiske mål for faste-blodglucose er opnået.
Bemærk:
1 dosistrin ("klik") indeholder 1 enhed insulin degludec og 0,036 mg liraglutid.
Injektionssted skal varieres inden for samme område for at nedsætte risiko for lipodystrofi.
Bør tages omkring samme tidspunkt hver dag.
Hvis det ikke er muligt at tage det på samme tidspunkt hver dag, fx ved glemt dosis, kan intervallet evt. ændres, men der skal gå mindst 8 timer mellem to injektioner.
Begrænset erfaring vedr. ældre ≥ 75 år.
Erfaring savnes vedr. børn < 17 år.
Kontraindikationer
Type-1 diabetes
Diabetisk ketoacidose.
Forsigtighedsregler
Patienten skal informeres om at kontakte lægen før rejse mellem forskellige tidszoner, da det evt. kan være nødvendigt at indtage insulin og mad på andre tidspunkter.
Anden samtidig sygdom, især infektioner og febertilstande, øger normalt insulinbehovet.
Til patienter i sulfonylurinstofbehandling kan dosis af sulfonylurinstof reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi.
Ved samtidige sygdomme, der påvirker binyrer, hypofyse eller thyroidea, eller nyre- eller leversygdomme kan det være nødvendigt at ændre insulindosis.
Dehydrering i relation til bivirkninger fra mave-tarm-kanalen. Der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel.
Bør ikke anvendes på grund af manglende erfaring ved:
diabetisk gastroparese
inflammatorisk tarmsygdom
kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse III-IV.
Begrænset erfaring vedr. kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse I-II.
Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal præparatet seponeres.
Akut pancreatitis i anamnesen.
Risiko for aspiration
GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til at mindskes ved langtidsbehandling (> 12 uger) (6344).
Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β1-selektive β-blokkere. β1-selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes.
Risiko for hyperglykæmi ved samtidig brug af fx:
Androgener
Glukokortikoider
ACE-hæmmere
β-blokkere
MAO-hæmmere
Salicylater
Sulfonamider.
Risiko for hypoglykæmi ved samtidig brug af fx:
Orale kontraceptiva
Sympatomimetika
Thiazider
Thyroideahormoner.
Samtidig indtagelse af alkohol kan øge eller reducere den hypoglykæmiske virkning afhængig af, hvilken slags alkohol der indtages (mængden af kulhydrat i alkohol).
Pioglitazon kan sammen med insulin øge risikoen for hjerteinsufficiens, særligt hos patienter med risikofaktorer for udvikling af hjerteinsufficiens. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund:
Liraglutid: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Insulin degludec: Se insulin degludec. Se endvidere Type 1-diabetes.