Når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med metformin og/eller β-cellestimulerende midler og et af enkeltstofferne (saxagliptin/dapagliflozin) sammen med kostregulering, motion og vægttab.
Når kombinationen saxagliptin og dapagliflozin allerede anvendes som enkeltstoftabletter.
Doseringsforslag
Voksne. 1 tablet (5 mg/10 mg) 1 gang dgl.
Bemærk:
Glemt dosis kan tages indtil 12 timer før næste dosis.
Bør ikke anvendes til patienter med diabetes type 1. Hos disse patienter er set højere frekvens af diabetisk ketoacidose.
Diabetisk ketoacidose:
Dapagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør ikke anvendes.
Patienterne skal informeres om symptomerne på diabetisk ketoacidose og om at kontakte deres læge ved disse symptomer.
Ved mistanke om diabetisk ketoacidose skal behandlingen seponeres straks.
Ekstra opmærksomhed ved behandling af patienter med risikofaktorer for udvikling af ketoacidose, fx:
lille reserve af insulin-producerende celler
forhold, der fører til dehydrering eller lavt madindtag
pludselig reduktion i insulin
øget behov for insulin pga. sygdom, operation eller alkoholmisbrug.
Behandling med dapagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør midlertidigt seponeres hos patienter, der er indlagt på hospital pga. operationer eller alvorlige livstruende sygdomme.
Bør ikke anvendes:
Til ældre > 75 år pga. begrænset erfaring.
Nyrefunktionen bør monitoreres:
Før behandlingsstart og derefter mindst én gang årligt, dog mindst 2-4 gange årligt ved nedsat nyrefunktion.
Før behandling med andre lægemidler, der kan nedsætte nyrefunktionen.
Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension.
Begrænset erfaring hos patienter med hjertesvigt. Forsigtighed ved kendte risikofaktorer for hospitalsindlæggelse for hjertesvigt.
Tidligere tilfælde af hypotension.
Behandling af hypertension med loop-diuretika.
Midlertidig afbrydelse bør overvejes under behandling af komplicerede urinvejsinfektioner, herunder pyelonefritis eller urosepsis.
Dapagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet.
Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis bør saxagliptin seponeres.
Akut pancreatitis i anamnesen.
Dapagliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen.
Patienter skal informeres om at kontakte læge ved:
Mistanke om Fourniers gangræn (nekrotiserende fascitis i perineum). Behandlingen seponeres ved Fourniers gangræn.
Mistanke om bulløs pemfigoid. Behandlingen seponeres ved mistanke om Fourniers gangræn, og der bør henvises til hudlæge.
Dapagliflozin kan øge den diuretiske virkning af loop-diuretika eller thiazider.
Ved samtidig behandling med insulin eller sulfonylurinstof kan det være nødvendigt at reducere dosis af insulin/sulfonylurinstof for at undgå hypoglykæmi.
Saxagliptin metaboliseres af CYP3A4 og CYP3A5, og der er derfor mulighed for interaktioner med hæmmere og induktorer.
Hæmmere af CYP3A4/5, fx diltiazem, itraconazol og ketoconazol øger plasmakoncentrationen af saxagliptin.
Rifampicin er en kraftig induktor af CYP3A4/5 og reducerer plasmakoncentrationen af saxagliptin. Hæmningen af DPP-IV-aktiviteten blev dog ikke påvirket. Samtidig anvendelse af saxagliptin og andre CYP3A4/5-induktorer kan muligvis resultere i nedsat plasmakoncentration af saxagliptin.
Anvendelse af saxagliptin sammen med en potent CYP3A4-induktor skal ske under nøje glykæmisk kontrol.
Dapagliflozin kan øge udskillelsen af lithium og derved sænke koncentrationen i blodet. Derfor bør der udføres hyppigere kontrol af serumkoncentrationen af lithium.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.