Syntetisk fremstillet, naturligt forekommende prostaglandin E1 med uteruskontraherende virkning.
Anvendelsesområde
Igangsættelse af fødsel.
Bør kun administreres af obstetrisk sundhedspersonale på sygehus.
Doseringsforslag
25 mikrogram oralt hver 2. time.
Alternativt 50 mikrogram oralt hver 4. time, hvor der muligvis kan være øget risiko for hyperstimulation (5726).
Maksimalt 200 mikrogram over en 24-timers periode.
Bemærk:
På grund af synergistisk effekt mellem misoprostol og oxytocin anbefales det at vente 4 timer efter misoprostol-dosis, før oxytocin administreres.
Delekærven er ikke beregnet til deling.
5726
Kontraindikationer
Igangværende fødsel.
Ved mistanke om eller påvisning af truende asfyksi før induktion (fx ikke-normal non-stresstest eller mekonium-farvet fostervand).
Når der allerede er givet andre lægemidler som led i induktion af fødslen (oxytocin eller andre prostaglandinpræparater).
Ved tidligere kejsersnit og anden ardannelse i uterus som følge af tidligere kirurgiske indgreb.
Ved anomalier i uterus, som forhindrer vaginal fødsel.
Ved placenta prævia eller ved vaginalblødning uden kendt årsag efter 24. svangerskabsuge i denne graviditet.
Ved føtal malpræsentation.
Forsigtighedsregler
Ved langvarige, kraftige eller hyppige kontraktioner skal misoprostol-behandlingen pauseres.
Tilstande med risiko for fosterpåvirkning som fx præeklampsi (hvor fosterpåvirkning bør udelukkes).
Øget risiko for dissemineret intravaskulær koagulation efter fysisk eller farmakologisk induceret fødsel.
Begrænset erfaring ved flerfoldsgraviditeter hos kvinder med > 5 tidligere vaginalfødsler, ved anvendelse før 37. graviditetsuge og hos gravide med en modificeret Bishop-score (mBS) > 6.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Blødning(post partum)
Kvalme, Opkastning
Meconium i fostervand
Almindelige (1-10 %)
Diarré
Kuldegysninger, Temperaturstigning
Lav Apgar-score**
Ændret føtal hjertefrekvens**
Uterin hyperstimulation
Ikke kendt hyppighed
Hypoxi*
Acidose*
Kramper*
Svimmelhed
Placentaløsning
Uterusruptur
Interaktioner
Samtidig anvendelse af oxytocin eller andre lægemidler, som bidrager til induktion af fødslen, er kontraindicerede på grund af risiko for øget uterotonisk effekt.
Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 0,5 % efter en oral enkeltdosis (600 mg), hvilket er betryggende lavt; ved 200 mg som enkeltdosis kunne misoprostol ikke kvantiteres i modermælk.