Lægehåndbogen

Beclometason, formoterol og glycopyrronium i komb.

ATC-kode

R03AL09

Middel med bronkodilaterende og antiinflammatorisk virkning beregnet til inhalation. Kombination af syntetisk glukokortikoid (ICS), langtidsvirkende sympatomimetikum (LABA) og langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA).

Anvendelsesområde

KOL

Anvendes til patienter med KOL i stadium E (se tabel 4 i Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)) med henblik på symptomreduktion og forebyggelse af eksacerbationer.

Astma

Fast forebyggende behandling hos voksne ved Astma, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med en kombination af mellemdosis inhalationssteroid (ICS) og langtidsvirkende β2-agonist (LABA) og har haft mindst 1 eksacerbation det seneste år.

Doseringsforslag

Voksne over 18 år. 2 doser 2 gange dgl.

Bemærk:

  • Indholdsstofferne er formuleret med en ekstra fin partikelstørrelsesfordeling, som medfører en større lungedeponering. 100 mikrogram beclometasondipropionat i denne formulering svarer til 250 mikrogram beclometasondipropionat i en CFC-inhalationsspray.
  • Ingen erfaring vedr. børn og unge under 18 år.

Seponering

Pludselig seponering af indiceret behandling af astma med inhalationssteroid øger risikoen for eksacerbationer.

Kontraindikationer

Ingen oplysninger

Forsigtighedsregler

Beclometason

Risiko for oral candidiasis

For at nedsætte risikoen for oral candidiasis bør mund og svælg skylles med vand, som efterfølgende spyttes ud for at nedsætte systemiske effekter.

Infektioner i luftvejene

Forsigtighed ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression.

Binyrebarkfunktionen

Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning.

Osteoporoserisiko

  • DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose.
  • Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen.

Formoterol

Risiko for hjertepåvirkning

  • β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer.
  • Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning.

Risiko for hypokaliæmi

Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika).

Diabetes

Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes.

Fæokromocytom

β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres.

Glycopyrronium

Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt

En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær.

Risiko for antikolinerg belastning

Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019.

Patienter, der regelmæssigt anvender andre antikolinerge lægemidler, bør om muligt have disse seponeret.

Bivirkninger

Almindelige (1-10 %)
Candidiasis
Hovedpine
Talebesvær
Urinvejsinfektion
Pneumoni(ved KOL), Nasopharyngitis, Pharyngitis
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Agranulocytose, Trombocytose
Atrieflimren, Takyarytmier
Otosalpingitis
Caries, Stomatitis
Forlænget QT-interval*, Nedsat plasma-kortisol, Øget mængde ketonstoffer i blodet
Hyperglykæmi, Hyperinsulinæmi, Hyperlipidæmi, Hypokaliæmi
Muskelkramper, Smerter i ekstremiteter
Hypæstesi, Svimmelhed, Tremor
Forværret astma
Hypertension
Sjældne (0,01-0,1 %)
Angina pectoris, Bradykardi, Nodal rytme, Ventrikulær ekstrasystoli
Ekstravasation
Allergiske reaktioner, Angioødem
Infektion i nedre luftveje(svampeinfektion)
Hypersomni
Nefritis, Urinretention
Bronkospasme
Hypotension
Meget sjældne (< 0,01 %)
Trombocytopeni
Glaukom**, Katarakt
Fald i knoglemineraltætheden
Binyrebarkinsufficiens
Dyspnø
Perifere ødemer
Ikke kendt hyppighed
Sløret syn
Adfærdsforstyrrelse, Aggressivitet, Angst, Depression, Hyperaktivitet

Interaktioner

  • Samtidig brug af β-blokkere kan svække virkningen af formoterol.
  • Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QTc-intervallet. Se endvidere Antiarytmika.
  • Ritonavir kan øge den systemiske virkning af beclometason.
  • Patienter, der regelmæssigt anvender andre antikolinerge lægemidler, bør om muligt have disse seponeret af hensyn til evt. risiko for antikolinerge bivirkninger.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se også: Klassifikation - graviditet

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Klassifikation - amning

Trafik

Ingen advarsel.

Bloddonor

Kan tappes (ingen karantæne)

Doping

Restriktioner

Inhalationsbehandling med formoterol er tilladt i doser op til 54 mikrogram pr. døgn. NB: En koncentration af formoterol over 40 nanogram pr. ml i urinen betragtes som ulovligt analytisk fund, medmindre det kan bevises at være en konsekvens af behandlingen.

Læs mere om Doping

Forgiftning

Formoterol: Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.

Indholdsstoffer

Beclometasondipropionat (inhal.spray, opløsn.)
Formoterol (inhal.spray, opløsn.)
Glycopyrroniumbromid (inhal.spray, opløsn.)

Tilskud

Klausuleret tilskud til:

  • Inhalationsspray, opløsning (begge styrker). Voksne med astma, hvor behandling med langtidsvirkende β2-agonist kombineret med inhalationssteroid (LABA/ICS) ikke har haft tilstrækkelig effekt.
  • Inhalationspulver og inhalationsspray, opløsning 88+5+9 mikrogram. Patienter med KOL, hvor behandling med en langtidsvirkende β2-agonist kombineret med langtidsvirkende antikolinergika (LABA /LAMA) eller langtidsvirkende β2-agonist kombineret med inhalationssteroid (LABA/ICS) ikke har haft tilstrækkelig effekt.

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".

Præparater

Generelt tilskud ikon Generelt tilskud Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin ikon Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin ikon Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin

Indholdsstof: Beclometason, formoterol og glycopyrronium i komb.

NavnDispform og styrkePakningTilskudUdleveringPris DDD
Trimbowinhalationspulver 88 + 5 + 9 mikrogram120 doserSygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationspulver 88 + 5 + 9 mikrogram360 doser (3 x 120) (Orifarm)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationspulver 88 + 5 + 9 mikrogram360 doser (3 x 120)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationspulver 88 + 5 + 9 mikrogram360 doser (3 x 120) (2care4)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 87 + 5 + 9 mikrogram120 doser (Abacus)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 87 + 5 + 9 mikrogram120 doserSygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 87 + 5 + 9 mikrogram120 doser (Orifarm)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 172 + 5 + 9 mikrogra120 doserSygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 87 + 5 + 9 mikrogram180 doser (2care4)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 87 + 5 + 9 mikrogram360 doser (3x120) (Orifarm)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 87 + 5 + 9 mikrogram360 doser (3 x 120)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 87 + 5 + 9 mikrogram360 doser (3 x 120) (2care4)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 87 + 5 + 9 mikrogram360 doser (3x120) (Medartuum)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 172 + 5 + 9 mikrogra360 doser (3 x 120)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 172 + 5 + 9 mikrogra360 doser (3 x 120) (2care4)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 172 + 5 + 9 mikrogra360 doser (3 x 120) (Abacus)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -
Trimbowinhalationsspray, opløsning 172 + 5 + 9 mikrogra360 doser (3 x 120) (Orifarm)Sygesikringstilskud gives kun klausuleret til bestemte sygdomme (B) -

Oplysninger hentet fra medicin.dk efter aftale med Danske Regioner