Hudmiddel til systemisk anvendelse. Immunmodulerende middel med antiinflammatoriske egenskaber.
Anvendelsesområde
Moderat til svær plaque psoriasis.
Behandlingen bør forestås af speciallæger i dermatologi.
Doseringsforslag
Voksne. Initialt anbefales lav startdosis med efterfølgende gradvise stigninger:
1. uge: 30 mg én gang dgl. om aftenen.
2. uge: 30 mg to gange dgl.
3. uge: 30 mg tre gange dgl.
4. uge: 120 mg om aftenen. Denne dosis øges herefter med 120 mg om ugen på forskellige tidspunkter på dagen i de efterfølgende 5 uger som vist i nedenstående tabel 1.
Den maksimalt tilladte daglige dosis er 720 mg.
Tabel 1
Dosering
Uge
Morgen
Middag
Aften
I alt
1
0
0
30 mg
30 mg
2
30 mg
0
30 mg
60 mg
3
30 mg
30 mg
30 mg
90 mg
4
0
0
120 mg
120 mg
5
120 mg
0
120 mg
240 mg
6
120 mg
120 mg
120 mg
360 mg
7
120 mg
120 mg
240 mg
480 mg
8
240 mg
120 mg
240 mg
600 mg
9+
240 mg
240 mg
240 mg
720 mg
Hvis en bestemt dosisøgning ikke tolereres, kan den midlertidigt reduceres til den sidst tolererede dosis.
Ved behandlingssucces, før den maksimale dosis er nået, er det ikke nødvendigt at øge dosis yderligere. Efter at der er opnået klinisk relevant forbedring af hudlæsioner, bør det overvejes gradvist at reducere den daglige dosis dimethylfumarat til den vedligeholdelsesdosis, som er nødvendig for den enkelte patient.
Bemærk:
Tabletterne synkes hele med et glas vand.
Tabletterne må ikke tygges, opløses eller knuses.
Tages til et måltid. Kan også tages umiddelbart efter et måltid.
Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.
Kontraindikationer
Svære gastro-intestinale lidelser.
Forsigtighedsregler
Før behandlingsstart skal der foreligge en aktuel komplet blodtælling (herunder differentialtælling og trombocyttal). Behandlingen bør ikke påbegyndes, ved leukopeni med leukocyttal < 3,0x109/l, lymfopeni med lymfocyttal < 1,0x109/l, eller hvis der konstateres andre patologiske resultater.
Under behandlingen skal der udføres en komplet blodtælling (med differentialtælling og trombocyttælling) hver 3. måned. Det er nødvendigt at reagere ved følgende omstændigheder:
Leukopeni: Hvis der opstår et markant fald i det totale antal leukocytter. Behandlingen bør afbrydes ved niveauer under 3,0x109/l.
Lymfopeni: Hvis lymfocyttallet falder under 1,0x109/l, men er ≥ 0,7x109/l, skal der tages blodprøver én gang om måneden, indtil niveauet er 1,0x109/l eller derover i to måneder i træk, hvorefter blodprøver igen kan tages hver 3. måned.
Hvis lymfocyttallet falder under 0,7x109/l, skal blodprøven gentages, og hvis det bekræftes, at niveauerne er under 0,7x109/l, skal behandlingen straks afbrydes.
Patienter, som udvikler lymfopeni, bør overvåges, efter behandlingen er stoppet, indtil deres lymfocyttal er i det normale område.
Hvis en patient udvikler en infektion under behandlingen, bør det overvejes at indstille den. Patienter skal informeres om at kontakte en læge ved symptomer på infektion.
Tilfælde af opportunistiske infektioner, især af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er blevet indberettet med andre dimethylfumarat-holdige præparater. Tidligere infektion med John Cunningham virus (JCV) betragtes som en forudsætning for udvikling af PML. Risikofaktorer kan omfatte tidligere immunosuppressiv behandling og tilstedeværelse af visse samtidige lidelser (såsom visse autoimmune lidelser eller maligne hæmatologiske tilstande). Ved mistanke om PML (svaghed i den ene side af kroppen, bevægeforstyrrelser, synsforstyrrelser eller ændringer i tænkemåde, hukommelse og orientering, der fører til forvirring og personlighedsændringer) skal behandlingen omgående seponeres, og yderligere relevante neurologiske og radiologiske undersøgelser udføres.
Fanconis syndrom. Nyrefunktion (fx kreatinin, carbamid og urinanalyse) skal undersøges inden behandlingsstart og derefter hver 3. måned. Proteinuri, glucosuri (med normalt blodsukkerniveau), hyperaminoaciduri og fosfaturi (muligvis sideløbende med hypofosfatæmi) kan være tegn på Fanconis syndrom, og passende undersøgelser bør iværksættes.
Samtidig anvendelse af andre fumarsyrederivater (topikale eller systemiske) bør undgås.
Samtidig behandling med nefrotoksiske stoffer (fx methotrexat, ciclosporin, aminoglykosider, diuretika, NSAID eller lithium) kan øge risikoen for renale bivirkninger (bl.a. proteinuri).
Forsigtighed ved ordination af lægemidler med et snævert terapeutisk indeks, som kræver absorption i tarmkanalen. Effekten af p-piller kan reduceres, og det anbefales at bruge en alternativ barrieremetode for at forhindre, at præventionen svigter.
Det bør undgås at indtage store mængder stærke alkoholiske drikke (mere end 30 % alkohol), da det kan føre til øgede opløsningshastigheder for dimethylfumarat, og en øget hyppighed af gastro-intestinale bivirkninger.
Immunosuppression er en risikofaktor for anvendelsen af levende vacciner. Risikoen ved vaccination bør afvejes mod fordelene.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.