Substitutionsbehandling med naturligt, humant østrogen ved nedsat, manglende eller ophørt ovariel østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt hvis transdermal applikation ønskes.
Lindring af klimakterielle gener, som fx vasomotoriske symptomer.
Doseringsforslag
Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5-3,0 mg estradiol (1- 2 spraydoser (pust) kutanspray) appliceret på huden dagligt.
Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder.
Kutanspray pustes direkte på den ene underarm. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud.
For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre.
Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til børn er forekommet, resulterende i symptomer på systemisk østrogenpåvirkning hos præpubertære børn.
Hvis personer, der ikke behandles (eller kæledyr), kommer i kontakt med midlet, bør det berørte område vaskes med sæbe og vand.
Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt:
Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned, i 12 dage hver anden måned eller i 14 dage hver tredje måned)
Eller gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger.
Kvinder, som får diagnosticeret endometriecancer eller brystkræft, bør ophøre med østrogenbehandling. Systemisk østrogenbehandling bør ikke anvendes af kvinder med tidligere endometriecancer eller brystkræft. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan dog anvendes under forudsætning af, at patienten ikke samtidig er i behandling med aromatasehæmmer for brystkræft.
Genetisk disposition til brystkræft og ovariecancer påvist hos kvinden selv er som udgangspunkt kontraindikation for systemisk behandling med østrogen. Substitution med østrogen bør dog overvejes ved profylaktisk oophorektomi før 45-års-alderen.
Familiær disposition med førstegradsslægtning(e) som har haft brystkræft eller ovariecancer i ung alder (< 50 år) udgør en relativ kontraindikation for hormonterapi.
Kvinder med tidligere venøs tromboemboli, myokardieinfarkt, cerebrovaskulær tromboemboli eller kendte trombofile sygdomme bør generelt ikke anvende systemisk østrogenbehandling. Kan dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause efter vejledning af specialister. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose.
Porfyri.
Forsigtighedsregler
Vaginalblødning af ukendt årsag skal afklares før behandlingsstart.
Gynækologisk undersøgelse og undersøgelse af mammae i samme omfang som jævnaldrende kvinder, som ikke er i østrogenbehandling, samt på indikation.
Kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer (herunder diabetes, hypertension, høj alder) har en øget risiko for myokardieinfarkt eller apopleksi i forbindelse med postmenopausal hormonbehandling. Lokal vaginal østrogenbehandling kan anvendes.
Behandlingen bør seponeres straks ved icterus, anden mistanke om leversygdom eller migrænelignende hovedpine samt ved signifikant forøgelse af blodtryk.
Regelmæssig klinisk kontrol anbefales ved uterusfibromer, fibroadenomatosis mammae eller endometriose (hvor behandlingen bør kombineres med et gestagen).
Desuden forsigtighed ved:
Galdesten.
Systemisk lupus erythematosus.
Endometriehyperplasi , hvor behandling skal kombineres med et gestagen (tilstanden forværres ved monoterapi med østrogen).
Epilepsi.
Astma.
Otosklerose.
Angioødem
Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne.
Risiko for venøs tromboemboli (VTE)
Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose er relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Behandlingen bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister.
Større kirurgi og langvarig immobilisering er disponerende faktorer for VTE. Seponeres ved elektiv kirurgi mindst 4 uger før, og bør ikke genoptages før 2 uger efter fuldstændig rehabilitering. Ved mistanke om trombose seponeres behandlingen straks.
Bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Abdominalsmerter, Kvalme, Opkastning
Reaktioner på applikationsstedet
Vægttab, Vægtøgning
Hovedpine
Nervøsitet, Døsighed
Metroragi, Uterinspasmer, Brystspænding(inkl. smerter i armhulen), Mammahypertrofi, Menoragi, Menstruationsforstyrrelser, Udflåd
Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig.
Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer).
Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring.
Påvirkning via P450-enzymer (CYP)
Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener.
Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret.
Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener.
Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig.
Graviditet
Må ikke anvendes.
Baggrund: Der er utilstrækkelige data for anvendelse af den specifikke formulering til et meningsfyldt risikoestimat. For oral anvendelse af østrogen er der data for 2.300 1. trimester-eksponerede med tegn på øget risiko for især hjertemisdannelser. Dog skal disse data tolkes med forsigtighed, da mange af kvinderne var ældre end normalt og modtog estradiol som led i fertilitetsbehandling.
Baggrund: Ikke detekterbar i mælken ved transdermal anvendelse. Kan nedsætte mængden af modermælk og ændre mælkens sammensætning, hvilket næppe har ernæringsmæssig betydning.