Mecillinam

ATC-kode

J01CA11

Urinvejsinfektioner og salmonellose forårsaget af mecillinamfølsomme bakterier.

Voksne
- Sædvanligvis 400 mg 3 gange dgl.
- Ved alvorlige infektioner kan anvendes 1 g 3 gange dgl. eller indtil 60 mg/kg legemsvægt i døgnet.
Børn
- 20-40 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser.

Forsigtighed ved svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.
Der er indberettet svære kutane bivirkninger (SCAR) såsom lægemiddelfremkaldt udslæt med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller dødelig, ifm. behandling. På ordinationstidspunktet skal patienterne oplyses om symptomer, og de skal overvåges nøje for hudreaktioner. Hvis der opstår symptomer, der tyder på forekomst af disse reaktioner, skal Mecillinam straks seponeres, og der skal iværksættes passende behandling og/eller foranstaltninger.

Almindelige (1-10 %)	Diarré, Kvalme Vaginal candidiasis
Ikke almindelige (0,1-1 %)	Trombocytopeni Abdominalsmerter, Clostridioides difficile colitis Leverpåvirkning Anafylaktisk reaktion Svimmelhed
Ikke kendt hyppighed	Stevens-Johnsons syndrom Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS

Mecillinams baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx
- makrolider
- tetracycliner
- men ikke sulfonamider.
Mecillinam kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider.
Probenecid hæmmer den renale tubulære udskillelse og øger serumkoncentrationen af mecillinam.
Samtidig indgift af allopurinol øger risikoen for allergiske hudreaktioner.
Samtidig behandling med valproat eller andre lægemidler, som frigør pivalinsyre, bør undgås pga. risiko for øget udskillelse af carnitin.