Milrinon er en phosphodiesterasehæmmer, som har vasodilaterende og inotrop effekt. Stoffet anvendes i situationer, hvor lavt minutvolumen og vasokonstriktion søges korrigeret.
Indikationen er alvorligt hjertesvigt med lavt minutvolumen, når anden medicin ikke har virket.
Anvendelsesområde
Voksne
Kortvarig (48 timer) behandling af svær kongestiv hjerteinsufficiens, som ikke responderer på konventionel vedligeholdelsesbehandling med digoxin, diuretika, vasodilatorer og/eller ACE-hæmmere.
Børn
Kortvarig (højst 35 timer) behandling af svær kongestiv hjerteinsufficiens, som ikke responderer på konventionel vedligeholdelsesbehandling med digoxin, diuretika, vasodilatorer og/eller ACE-hæmmere.
Kortvarig (højst 35 timer) behandling af akut hjerteinsufficiens, herunder tilstande med lavt minutvolumen efter hjerteoperation.
Doseringsforslag
Voksne
Initialt 50 mikrogram/kg legemsvægt i.v. over 10 minutter.
Herefter sædvanligvis kontinuerlig infusion med 0,5 mikrogram/kg legemsvægt/minut (0,375 - 0,75 mikrogram/kg/minut) alt efter respons og evt. bivirkninger (hypotension, arytmier).
Den samlede dosis bør ikke overstige 1,13 mg/kg legemsvægt/dag, svarende til en infusionshastighed på 45 mikrogram/kg legemsvægt/time.
Den samlede infusionstid bør ikke overstige 48 timer.
Detaljer vedr. infusionshastighed, se produktresume.
Børn og spædbørn
Initialt 50 til 75 mikrogram/kg legemsvægt i.v. over 30 - 60 minutter.
Herefter kontinuerlig infusion med 0,25 - 0,75 mikrogram/kg legemsvægt/minut i en periode på op til 35 timer.
Børn < 6 år og spædbørn med lavt hjerteminutvolumen-syndrom
Initialt 75 mikrogram/kg legemsvægt i.v. over 60 minutter.
Herefter 0,75 mikrogram/kg legemsvægt/minut som infusion i 35 timer.
Bemærk
For at undgå lokal irritation skal punkturen udføres i den størst mulige vene.
Ved præmature eller mature spædbørn med mistanke om åbentstående ductus arteriosus skal det terapeutiske behov afvejes mod de potentielle risici.
Ved svær obstruktiv aorta- eller pulmonal klapsygdom eller hypertrofisk subaortastenose frarådes anvendelse af milrinon i stedet for kirurgisk afhjælpning af obstruktionen, da milrinon kan forværre udløbsobstruktion ved disse tilstande.
Øget forsigtighed i den akutte fase af myokardieinfarkt, selvom milrinon ikke øger myokardiets oxygenforbrug (MVO2) ved kronisk hjerteinsufficiens.
Bør ikke anvendes umiddelbart efter AMI, da milrinon i den akutte fase af post-myokardieinfarkt kan føre til en uønsket stigning i MVO2.
Atrieflimren eller -flagren med øget ventrikulær responsrate, da milrinon forårsager en let forøget overledning i AV-knuden.
Forsigtighed, hvis forudgående behandling med kraftigt virkende diuretika mistænkes for at have forårsaget betydelige fald i hjertets fyldningstryk. Monitorering af blodtryk, hjertefrekvens og klinisk symptomatologi anbefales.
Bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Supraventrikulære arytmier, Ventrikulær takykardi
Hovedpine
Hypotension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Trombocytopeni
Angina pectoris, Ventrikelflimren
Leverpåvirkning
Hypokaliæmi
Tremor
Meget sjældne (< 0,01 %)
Torsades de pointes-takykardi
Anafylaktisk reaktion
Bronkospasme
Ikke kendt hyppighed
Anæmi
Interaktioner
Milrinon og diuretika kan forstærke hinandens virkning.
Kaliumtab som følge af kraftig diurese kan prædisponere digitaliserede patienter for arytmier. Eventuel hypokaliæmi bør korrigeres før og under behandling med milrinon.
Ved samtidig administration af inotropika, fx dobutamin, kan de positive inotrope virkninger forstærkes.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin