Sympatomimetikum til behandling af svær ortostatisk hypotension.
Anvendelsesområde
Svær ortostatisk hypotension på grund af autonom dysfunktion, når korrigerbare faktorer er blevet udelukket, og når andre former for behandling er utilstrækkelige.
Dokumentation for klinisk effekt, i form af reduceret faldhyppighed, bedre livskvalitet eller øget evne til at gennemføre almindelige daglige aktiviteter, mangler.
Doseringsforslag
Voksne
Initialt. 2,5 mg 3 gange dgl.
Kan øges ugentligt op til vedligeholdelsesdosis 10 mg 3 gange dgl.
Sidste dosis tages mindst 4 timer før sengetid pga. risiko for hypertension i liggende stilling.
Bemærk:
Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.
Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år.
Kontraindikationer
Alvorlig organisk hjertesygdom, fx bradykardi, hjerteanfald, kongestivt hjertesvigt, kardielle ledningsforstyrrelser eller aortaaneurisme.
Hypertension
Alvorlig okklusionssygdom i blodkar, cerebrovaskulære okklusioner og karspasmer
Alvorlig prostatasygdom
Urinretention
Proliferativ diabetisk retinopati
Fæokromocytom
Hyperthyreose
Snævervinklet glaukom.
Forsigtighedsregler
Forsigtighed ved:
Alvorlige forstyrrelser i det autonome nervesystem pga. risiko for yderligere reduktion i blodtrykket i stående stilling
Aterosklerotisk sygdom, især angina intestinalis og claudicatio
Prostatasygdom pga. risiko for urinretention
Ældre pga. utilstrækkelige data. Forsigtig dosistitrering anbefales.
Blodtrykket bør overvåges pga. risiko for hypertension i liggende stilling, og patienter skal anmodes om straks at indberette symptomer som brystsmerter, palpitationer, dyspnø, hovedpine og sløret syn.
Bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Dysuri
Hudkløei hovedbunden, Piloerektion
Almindelige (1-10 %)
Stomatitis, Dyspepsi, Kvalme
Kulderystelser
Paræstesier, Hovedpine
Urinretention
Hudkløe, Hududslæt, Rødme
Hypertensioni liggende stilling
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Refleksbradykardi
Excitation
Stærk vandladningstrang
Sjældne (0,01-0,1 %)
Leverpåvirkning
Ikke kendt hyppighed
Abdominalsmerter
Angst, Konfusion
Interaktioner
Samtidig behandling med sympatomimetika og andre vasokonstriktoriske stoffer bør undgås pga. risiko for markant stigning i blodtrykket.
Midodrin kan forstærke den hjertefrekvenssænkende virkning af digoxin og andre midler, der direkte eller indirekte reducerer hjertefrekvensen. Ved samtidig behandling med digoxin kan der opstå hjerteblok, og kombinationen frarådes.
Midodrins virkning blokeres af α-adrenerge antagonister, som doxazosin, terazosin og phentolamin.
Samtidig behandling med mineralokortikoider eller glukokortikoider kan øge risikoen for glaukom eller øget intraokulært tryk.
Den aktive metabolit, desglymidodrin, er substrat for CYP2D6. Samtidig administration af hæmmere af CYP2D6, fx bupropion, fluoxetin og paroxetin, kan øge plasmaniveauet af desglymidodrin og potentielt øge risikoen for bivirkninger.
Midodrin er hæmmer af CYP2D6, hvilket kan være af klinisk relevans for stoffer, som hovedsageligt metaboliseres af CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, visse β-blokkere, SSRI, antiarytmika (flecainid og propafenon) og MAO-B-hæmmere, især hvis det aktive stof også har et smalt terapeutisk indeks.
Behandling: α-sympatolytika, fx nitroprussid, phentolamin eller nitroglycerin. Bradykardi og bradykardielle ledningsforstyrrelser kan blokeres med atropin.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin