Fostamatinib

ATC-kode

B02BX09

Hæmmer nedbrydningen af trombocytter.

Anvendelsesområde

Behandling af kronisk immun trombocytopeni (ITP) hos voksne, der er refraktære over for andre behandlinger.

Fostamatinib bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til hæmatologiske sygdomme og deres behandling.

Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet.

Doseringsforslag

Voksne

Initialt 100 mg 2 gange dgl.
Dosis kan efter 4 uger øges til maksimalt 150 mg 2 gange dgl. afhængigt af trombocyttal og tolerabilitet.

Bemærk:

Bør ikke anvendes til børn og unge < 18 år.

Seponering

Behandlingen bør seponeres efter 12 ugers behandling, hvis trombocyttallet ikke er steget til et tilstrækkeligt niveau til at undgå klinisk relevant blødning.

Kontraindikationer

Ingen oplysninger

Forsigtighedsregler

Forhøjet blodtryk

Forsigtighed ved eksisterende hypertension pga. de hypertensive virkninger af fostamatinib. Blodtrykket bør overvåges hver 2. uge, indtil det er stabilt, og derefter månedligt. Iværksæt evt. antihypertensiv behandling. Ved fortsat forhøjet blodtryk, trods relevant behandling, bør det overvejes at afbryde, reducere eller seponere behandlingen.

Patienter med genetiske UGT1A1- polymorfier, fx Gilberts syndrom, bør overvåges pga. mulig øget risiko for hyperbilirubinæmi.

Leverfunktionsværdier

Ved stigning i ALAT eller ASAT > 3 gange den øvre normalgrænse, bør behandlingen afbrydes, reduceres eller seponeres. Samtidig stigning i total bilirubin > 2 gange den øvre normalgrænse bør medføre seponering af behandlingen.

Risiko for neutropeni

Det absolutte neutrofiltal bør tjekkes en gang om måneden. Eventuel toksicitet bør behandles ved at afbryde, reducere eller seponere behandlingen.

Osteoporose

Tæt overvågning ved osteoporose, knoglefrakturer eller unge voksne, hvor epifysefusionen endnu ikke har fundet sted pga. mulige virkninger på knogleremodellering eller -dannelse.

Natriumindhold

1 tablet på 100 mg henholdsvis 150 mg indeholder 1 mmol henholdsvis 1,5 mmol natrium, der svarer til 58,5 mg henholdsvis 88 mg natriumchlorid.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10 %)	Diarré, Hyppig afføring, Kvalme Leverpåvirkning Forhøjede leverenzymer, Forhøjet ALAT/ASAT Svimmelhed Hypertension
Almindelige (1-10 %)	Neutropeni Abdominalsmerter, Smagsforstyrrelser Træthed Infektion i nedre luftveje, Luftvejsinfektion, Infektion i øvre luftveje, Influenzalignende symptomer Hovedpine Brystsmerter Erytem, Hududslæt, Makuløst udslæt
Ikke almindelige (0,1-1 %)	Pneumoni Hypertensiv krise

Interaktioner

Stærke CYP3A4-induktorer

Samtidig brug af fostamatinib og stærke CYP3A4-induktorer, fx rifampicin, medfører et fald i eksponeringen for den aktive metabolit, R406, og dermed reduceret virkning. Samtidig brug af fostamatinib og stærke CYP3A4- induktorer anbefales derfor ikke.

Samtidig brug af rifampicin (600 mg), og fostamatinib (150 mg) medførte et fald i R406's AUC på 75 % og C_max på 59 %.

Stærke CYP3A4-hæmmere

Samtidig brug af fostamatinib og stærke CYP3A4-hæmmere, fx itraconazol, ketoconazol, claritromycin, lopinavir, ritonavir og diltiazem, øger eksponeringen for R406, og dermed risikoen for bivirkninger. Der bør overvåges for toksicitet relateret til fostamatinib, som kan nødvendiggøre dosisreduktion. Se detaljerede dosisændringer i tilfælde af bivirkninger i SPC (tabel 2).

Samtidig brug af verapamil, en moderat CYP3A4-hæmmer (80 mg tre gange dgl. i 4 dage), med fostamatinib (150 mg) medførte en stigning i AUC for R406 på 39 % og i C_max på 6 %.

Substrater for CYP3A4

Den systemiske eksponering for en række lægemidler, der er substrater for CYP3A4, kan øges ved samtidig anvendelse af fostamatinib.

Samtidig anvendelse af simvastatin (40 mg) og fostamatinib (100 mg to gange dgl.) øgede simvastatins AUC og C_max med hhv. 64 % og 113 %.
Samtidig anvendelse af midazolam (7,5 mg) og fostamatinib (100 mg to gange dgl.) øgede midalozams AUC og C_max med hhv. 23 % og 9 %.
Samtidig anvendelse af 0,03 mg ethinylestradiol og fostamatinib (100 mg to gange dgl.) øgede ethinylestradiols AUC og C_max med hhv. 28 % og 34 %.

BCRP- og P-gp-substrater

Koncentrationen af P-gp-substrater (fx digoxin) og BCRP-substrater (fx rosuvastatin) kan øges ved samtidig anvendelse af fostamatinib.

Samtidig anvendelse af rosuvastatin (20 mg) og fostamatinib (100 mg to gange dgl.) øgede rosuvastatins AUC og C_max med hhv. 95 % og 88 %. Skift til anden behandling end rosuvastatin bør overvejes.
Samtidig anvendelse af digoxin (0,25 mg) og fostamatinib (100 mg to gange dgl.) øgede digoxins AUC og C_max med hhv. 37 % og 70 %. Klinisk monitorering af digoxin kan være nødvendigt.

Warfarin

Da hæmning af milt-tyrosinkinase (SYK) kan have potentielle virkninger på trombocytaggregationen, bør INR overvåges ved samtidig behandling med warfarin.

Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.

Graviditet

Må ikke anvendes.

Baggrund: Der er ikke humane data, men på baggrund af prækliniske data skønnes det, at fostamatinib rummer et betydeligt teratogent potentiale, og fostamatinib er regulatorisk kontraindiceret under graviditet.

Se også: Klassifikation - graviditet

15503966

Fertile kvinder og mænd

Fertile kvinder

Fertile kvinder skal anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst én måned efter den sidste dosis.

15503966