Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Cushings syndrom

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 24.08.2012

Basisoplysninger

Definition

Sygdomsbilledet er resultatet af vedvarende forhøjede niveauer af glukokortikoider, med bidrag fra varierende mængder androgener ved de endogene former 1, 2

  • Der er tre hovedtyper af Cushings syndrom:
    • Mb Cushing eller endogent Cushings syndrom skyldes et ACTH-producerende hypofyseadenom eller ACTH-producerende tumor udenfor hypofysen (ektopisk), som medfører overproduktion af kortisol
    • ACTH-uafhængig sygdom i binyrebarken
    • Iatrogent, eksogent Cushings syndrom skyldes behandling med glukokortikoider

Forekomst

  • Sjælden tilstand
  • Iatrogen, eksogen Cushing syndrom er hyppigst
  • Forskellige typer af endogent Cushing syndrom 3, 4
    • Mb. Cushing, ACTH-producerende hypofyseadenom, udgør 65-70 %
    • ACTH-producerende tumor udenfor hypofysen udgør 10-15 %
    • Resterende 15-20 % skyldes patologi i binyrebark (adenom eller carcinom) med ACTH-uafhængig årsag
  • Kønsforskelle 5
    • Blandt kvinder er forholdet mellem prævalens af Mb. Cushing og ektopisk ACTH-produktion ca. 10 : 1
    • For mænd er tallet ca. 3 : 1

Ætiologi og patogenese

Cushing-billede

  • Iatrogen (eksogen) årsag er den klart hyppigste årsag til et Cushing-sygdomsbillede
    • Tilskud af eksogene glukokortikoider
  • Ved endogen Cushing er årsagen i 65-70 % af tilfældene ACTH-producerende hypofysetumor

Cushings syndrom

  • ACTH-producerende hypofysetumor, som forårsager bilateral binyrebarkhyperplasi, Cushings sygdom eller Mb Cushing
  • Ektopisk ACTH-produktion fra non-hypofysær tumor, som giver binyrebarkhyperplasi
  • Primær kortisolproducerende binyrebarktumor

Patofysiologi

  • Da man har kortisolreceptorer i en række væv, findes en mangfoldighed af symptomer
  • Receptorer i hjernen forklarer de neuropsykiatriske symptomer
  • Receptorer i muskulatur forklarer muskelsvindet og den proksimale myopati
  • Nedsat glukosetolerance, diabetes mellitus og hyperlipidæmi skyldes kortisoleffekter i muskler, fedtvæv og lever

Disponerende faktorer

  • Behandling med glukokortikoider

ICPC-2

ICD-10

  • E24 Cushings syndrom
  • E240 Hypofysært betinget Cushings sygdom
  • E241 Nelsons syndrom
  • E242 Cushings syndrom fa lægemiddel
  • E243 Ektopisk ACTH syndrom
  • E244 Alkoholinduceret pseudo-Cushings syndrom
  • E248 Anden form for Cushings syndrom
  • E249 Cushings syndrom UNS

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • To spørgsmål skal besvares
    • Foreligger der Cushing?
    • Hvilken type Cushing er det? ACTH-afhængig eller ACTH-uafhængig årsag?
  • Kortisolprøver
    • Ved Cushings syndrom er frit kortisol i døgnurin forhøjet (urinkortisol)
    • Plasmakortisol (målt kl. 8 og kl. 20) viser ophævet eller nedsat døgnvariation
    • Suppressionstest
  • Adrenal versus ikke-adrenal Cushing
    • Adrenal Cushing = ACTH betydelig supprimeret
    • Ikke-adrenal Cushing = høj ACTH

Differentialdiagnoser

  • Forskellige årsager til Cushing
    • Iatrogent Cushings syndrom
    • Hypofysært Cushings syndrom
    • Binyrebarkadenom
    • Adrenokortikalt carcinom
    • Ektopisk ACTH-produktion
  • Relaterede tilstande

Pseudotilstande

  • Andre tilstande end Cushings syndrom kan give hyperkortisolisme
  • Kortisolværdierne vil almindeligvis kun være let forhøjede ved pseudo-Cushing-tilstande
  • De fysiske symptomer vil være mindre udtalte end ved Cushings syndrom3
  • Stress
    • Det er fysiologisk at have højt kortisolniveau ved alvorlig fysisk stress, som for eksempel ved alvorlig sygdom
    • Psykologisk stress og depressioner kan også give høje kortisolværdier
  • Ændret døgnrytme
    • Som ved skiftearbejde, kan give hyperkortisolisme
  • Alvorlig overvægt og kronisk alkoholisme kan også give hyperkortisolisme

Sygehistorie

  • Der er stor variation i symptombilledet ved Cushings syndrom 6
  • Udvikling af hyperkortisolisme er oftest snigende
  • Patientens alder samt graden og varigheden af hyperkortisolisme betyder meget for symptomerne 7
  • Da man har kortisolreceptorer i en række væv, findes en mangfoldighed af symptomer

Hos voksne

  • Cushings syndrom giver symptomer, som skyldes effekten af ét eller flere af hormonerne kortisol, androgener og aldosteron:
  • Øget madlyst, vægtøgning og central fedme
  • Hirsutisme
    • Ved ACTH-afhængig årsag til Cushings syndrom hos kvinder, vil androgener ofte være forhøjet, og de kan udvikle hirsutisme
    • Man skal mistænke binyrebarkcarcinom, hvis kvinder viriliseres 8
  • Hudblødninger (kapillær karskørhed)
  • Atrofisk hud, striae
  • Proksimal myopati, muskelsvaghed
  • Osteoporose - ofte rygsmerter, kan være et tidligt tegn på Cushing
  • Øget træthed
  • Amenoré og nedsat fertilitet 9. Polycystisk ovarie-syndrom ses ofte 10
  • Øget infektionstendens
  • Neuropsykiatriske problemer ses hos over halvdelen, specielt depression 11
  • Nedsat libido og impotens
    • Højt kortisolniveau kan give hypogonadotrop hypogonadisme med reduceret testosteronproduktion hos mænd og lavt østrogenniveau hos kvinder

Hos børn

  • De hyppigste debutsymptomer er 12
    • vægtøgning
    • reduceret længdevækst

Kliniske fund

  • Hyppige (> 2/3)6
    • Central fedme
    • Rundt ansigt, måneansigt
    • Rødme af kinder
    • Diabetes mellitus, eller nedsat glukosetolerance
    • Gonadal dysfunktion
    • Hirsutisme, akne
    • Hypertension
  • Mindre hyppige (ca. 1/3-2/3)
    • Proksimal muskelsvaghed og striae regnes som de mest specifikke tegn på Cushing
    • Atrofisk hud med dårlig sårheling, nedsat modstandskraft og let ved at få blå mærker, striae
    • Depression og følelsesmæssig labilitet
    • Osteoporose
  • Sjældne (< 1/3)
    • Ødemer
    • Polydipsi, polyuri
    • Svampeinfektioner
    • Hyperpigmentering (kun ved forhøjet ACTH-niveau)
    • Synsfelt, udfald ved hypofysetumor?

Supplerende undersøgelser

Generelt1

  • Normalt har man det højeste kortisolniveau lige før opvågning og laveste lige efter midnat
  • Ændringer i dette mønster ses hyppigt hos patienter med Cushings syndrom, og er ofte den første biokemiske ændring, som kan påvises
  • Morgenværdier af kortisol kan være normale, og bør altid sammenholdes med kortisol målt ved midnat
  • Hyperkortisolismen kan variere og man skal ofte gentage undersøgelserne

Initiale undersøgelser

  • For at diagnosticere flest mulige af de syge, bør de indledende undersøgelser eller test have høj sensitivitet
  • Tre undersøgelser er særlig aktuelle:
    • kortisol i døgnurin
    • kortisol i serum eller spyt ved midnat
    • kort dexamethason-suppressionstest
  • De initiale undersøgelser fanger de fleste af de syge, men også en del raske

Endogent Cushings syndrom versus ikke-endogent Cushings syndrom 1 , 13
Test Sensitivitet Specificitet Reference
Kortisol i døgnurin 90-100 % 94-98 % 14 , 15
Kortisol i spyt, midnat 93-100 % 93-96 % 16 , 17
Kort dexamethasonsuppressionstest1 93-96 % 97 % 18 , 19
Kortisol i serum, midnat2 96 % 100 % 20
Lavdosis dexamethasonsuppressionstest3 80-97 % 97-100 % 21 , 22 , 23

1Ved grænse på 55 nmol/l for kortisol i serum kl. 8.00
2Ved grænse på 207 nmol/l for kortisol i serum nær midnat
3Der er benyttet forskellige grænseværdier og forskellige tidspunkter for prøvetagning. Sensitivitet og specificitet er baseret på relativt små materialer

De enkelte initiale tests

  • Kortisol i serum ved midnat (anvendes i Danmark)
    • Til måling af kortisol ved mistanke om sygdom i binyrebarken
    • Måling af kortisol i serum er en enkel og pålidelig metode til påvisning af Cushings syndrom20
    • Prøven analyseres på adskillige laboratorier i Danmark
  • Kortisol i spyt ved midnat (anvendes meget lidt i Danmark, meget i Norge)
    • Til måling af kortisol ved mistanke om sygdom i binyrebarken
    • Patienten får et reagensglas og en svamp til at tygge på med hjem. Svampen lægges i reagensglasset, når den er fuld af spyt
    • Det er vigtigt at undgå mundhuleblødning
    • Koncentrationen af kortisol i spyt giver et billede af frit kortisol i plasma 24
    • Måling af kortisol i spyt er en enkel og pålidelig metode til påvisning af Cushings syndrom24
    • P-piller kan give falske forhøjede værdier24
    • Reproducerbarheden er usikker, så der skal tages mindst to prøver på forskellige dage efterfølgende
    • Prøven kan analyseres på laboratorier i Danmark
  • Kortisol i døgnurin
    • Urin samles i minimum 2 døgn
    • Resultatet påvirkes ikke af kortisolbindende globulin, i modsætning til kortisolmålinger i blod
    • Mængden af kortisol i døgnurin bestemmes af produktionen igennem døgnet, urinmængde, nyrefunktion og køn
    • Let forhøjde kortisolværdier i døgnurin ses hyppigt ved stress, akut sygdom, ved pseudo-Cushing-tilstande og ved polycystisk ovariesyndrom
    • Værdier over tre gange øvre referencegrænse tyder på Cushings syndrom21
    • S-kortisol kl. 23-24 giver supplerende information, værdier under 50 nM udelukker med stor sandsynlighed diagnosen.
    • 10-15 % af Cushing-patienter vil have én normal af 4 urin-kortisolopsamlinger
  • Kort dexamethasonsuppressionstest (overnight dexamethasonsuppressionstest) er primær screening
    • To dage i træk bestemmes kortisol i serum eller i spyt kl. 08.00 om morgenen. På første dag kl. 23.00 gives tablet dexamethason 1,0 mg, uafhængig af vægt 25- egenproduktionen af kortisol vil hos raske reduceres af tilførte glukokortikoid
    • Kortisol < 50 nmol/l (serum) på dag 2 udelukker med stor sandsynlighed hyperkortisolisme
    • Kortisol måles i serum eller i spyt. Ved serummåling vil mængden af kortisolbindende globulin påvirke resultatet (er øget bl.a. ved graviditet og af p-piller)
    • Medikamenter som fenytoin og karbamazepin vil øge metabolismen af dexametason og kunne give falsk positiv test
  • Hvis kortisol i døgnurin og kort dexametasonsuppressionstest er normale, kan Cushings syndrom for alle praktiske formål udelukkes. Hvis der fortsat er udtalt klinisk mistanke om Cushings syndrom, kan der suppleres med lavdosis dexametason-suppressionstest. Er mistanken til diagnosen Cushings syndrom sandsynliggjort ved forhøjet dU-kortisol og/eller manglende suppression af s-kortisol under kort dexametason-suppression­stest foretages ligeledes lavdosis dexametason-suppressionstest (Se 'Sekundære kortisoltests').

Andre prøver af mindre diagnostisk betydning

  • Biokemiske værdier
    • K+ (ofte lav), Ca++ (ofte høj)
  • Blodsukker, evt. glukosebelastning
    • Kan vise nedsat glukosetolerance, evt. diabetes mellitus
  • Serum kortisol målt kl. 08 og 20
    • Viser beskeden eller ophævet døgnvariation
    • Andre test er mere præcise

2. linje-undersøgelser

  • Efter at de initiale test er udført, skal specialisten bruge en test, som har høj specificitet og som har god evne til at adskille Cushings syndrom fra pseudo-Cushing-tilstande (jf. tabellen overfor)
  • Indlæggelse i endokrinologisk afdeling kan være nødvendig

Sekundære kortisoltest

  • Kortisol ved midnat
    • Patienten indlægges i mindst to døgn, når kortisol ved midnat skal måles
    • For at hindre smerte- og stressudløst kortisolstigning, anlægges et veneflon mindst en time før prøvetagning ved midnat
    • S-kortisol over 207 nmol/l tyder på Cushings syndrom20
  • Lavdosis dexamethason-suppressionstest
    • Ved klinisk mistanke og døgnurin, frit kortisol fra omkring øverste normalgrænse og opefter, udføres dexamethasonsuppressionstest med 1-2 kontroldøgn og derefter 3 døgn med tbl. Dexamethason 0,5 mg hver 6. time
    • Døgnurin frit kortisol og serum kortisol vil falde til under 50 nmol/24 h hos raske
    • Manglende hæmning af kortisoludskillelsen tyder på Cushings syndrom21,22,23

ACTH-afhængig eller ACTH-uafhængig årsag?

  • ACTH
    • Prøvetagning
      • ACTH degraderes normalt hurtigt af plasmaproteaser. For at hindre dette, skal blodet tappes på nedkølede EDTA-glas, placeres i isvand og hurtigt leveres til laboratoriet
    • Tolkning af værdier
      • ACTH-værdier under 2 pmol/l kl 9, med samtidig høje kortisolværdier, tyder på ACTH-uafhængig årsag, adrenal Cushing
      • Værdier over 4 pmol/l tyder på ACTH-afhængig årsag, ikke-adrenal Cushing
      • Området fra 2-4 pmol/l er en gråzone, som kan kræve fornyet test, evt. kortikotropinfrigørende hormon (CRH)-test3,4
  • Billeddiagnostik
    • For tidlig billeddiagnostik kan sløre mere end det afklarer. ACTH giver trofiske langtidseffekter på binyrebarken. Forstørrede binyrer kan man derfor se både ved ACTH-afhængige og ACTH-uafhængige årsager
    • Hos omtrent 10 % af alle raske voksne kan få påvise et mikroadenom i hypofysen ved moderne højopløselig MR-undersøgelse. De fleste er ikke-hormonproducerende 26
    • Ved lave ACTH-værdier vil næste undersøgelse normalt være CT eller MR af binyrer. Herved kan man adskille binyretumorer fra hyperplasi. Adenomerne er hyppigst. I nogle tilfælde skyldes bilateral hyperplasi at kortisolproduktionen stimuleres af andre hormoner end ACTH. Dette bør udredes på en specialafdeling 27
  • CRH-test
    • Efter Cushings syndrom er biokemisk verificeret, indgår testen i lokalisationsdiagnostikken
    • Både dexamethasonsuppressionstest og CRH-test baserer sig på, at ACTH-produktion udenfor hypofysen almindeligvis er mere autonom end ved Mb. Cushing
    • Fastende CRH-test følger sædvanligvis lavdosis dexamethasonsuppressionstest fra ca. 1½ time efter urinopsamlingens afslutning, hvor der er indtaget tbl. Dexamethason 0,5 mg
    • S-kortisol og ACTH måles kl. –5, 0, 15, 30, 45, 60, 90, 120 min efter CRH 1 µg/kg i.v. (max. 100 µg)
    • S-kortisol hos normale < 50 nM både før og 15 min. efter CRH, mens pt. med Cushing's syndrom har højere værdier og mere udtalt stigning efter CRH.
    • Ved at kombinere resultaterne af lavdosis dexamethason-suppressionstest og CRH-testen får man høj diagnostisk sensitivitet 28

Billeddiagnostik og chromogranin A

  • MR-undersøgelse af hypofysen
    • Er indiceret, når patienten har ACTH-afhængig Cushings syndrom
    • Ved Mb. Cushing vil op mod 70 % af patienterne have et påviseligt adenom 29, 30, 31
    • De fleste har et mikroadenom, dvs. under 10 mm i største diameter
  • Ektopisk ACTH-produktion
    • Enkelte tumorer, særligt bronkiale carcinoider, kan give samme resultat ved dynamisk testning som ACTH-producerende hypofyseadenom 32
    • Ved mistanke om ektopisk ACTH-producerende tumor, bør CT og/eller MR af hals, thorax og abdomen udføres
    • Desuden bør man analysere plasma chromogranin A, som er den bedste tumormarkør for lungecarcinoider 33
      • Prøven er imidlertid uspecifik. De ACTH-producerende carcinoider kan være meget små og give normal chromogranin A
    • MR af thorax kan af og til påvise tumorer, som er overset ved CT-undersøgelse
    • Octreotidscintigrafi er nyttig hos nogle patienter, men kan give falsk positive resultater 34
    • PET-skanning bør også overvejes 35

Sinus petrosus-kateterisering

  • Blod fra hypofysen drænes til sinus cavernosus og derfra til sinus petrosus inferior
  • Ved at føre katetre via vena femoralis til sinus petrosus inferior, kan man påvise ACTH-produktionen fra hypofysen direkte
  • ACTH måles i sinus petrosus inferior bilateralt, før og efter injektion med kortikotropinfrigørende hormon (CRH). Samtidig måles ACTH perifert
  • Testen forudsætter, at patienten har sikker hyperkortisolisme og at kateterne er rigtig placeret og giver høj specificitet, men en del er falske negative 36
  • Både hypoplastisk og pleksiform sinus petrosus inferior kan give falsk negative resultater 37. Tidligere hypofysekirurgi kan påvirke resultatet. Ved mistanke om falsk negativt resultat kan samtidig bestemmelse af prolaktin være nyttig 38
  • Undersøgelsen er dyr og teknisk krævende. Den bør kun udføres ved centre med betydelig endovaskulær kompetence 39

Hos specialist

  • F.eks. cerebral og abdominal CT og MR, abdominal ultralyd, arteriografi
    • Både CT og MRI kan differentiere mellem forskellige læsioner
    • Scintigrafi kan adskille funktionelle og ikke-funktionelle adenomer

Hvornår skal patienten henvises?

  • Alle patienter skal henvises med henblik på diagnostisk udredning
  • I henvisningen vedlægges prøveresultater og der bør det fremgå, hvornår på dagen prøverne er taget, hvilke laboratorier som er brugt og deres referenceområder1

Behandling

Behandlingsmål

  • Normalisering af hormonniveauet med mindst mulig skade og færrest mulig bivirkninger
  • Forhindre komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Cushings syndrom behandles primært kirurgisk
    • Transsphenoidal hypofysekirurgi, evt. bilateral adrenalektomi eller strålebehandling mod hypofysen - evt. med "strålekniv"
  • Ved binyreadenom gøres laparoskopisk unilateral adrenalektomi
  • Ved ektopisk ACTH-produktion gøres målrettet kirurgi

Mb Cushing

  • Primærbehandlingen af Mb. Cushing er transsphenoidal hypofysekirurgi
  • Målet er at fjerne det ACTH-producerende adenom uden at påføre patienten hypofyseinsufficiens
  • Umiddelbart efter vellykket fjernelse af ACTH-producerende adenom bliver patienten binyrebarkinsufficient (feedback-systemet er langvarigt supprimeret). Dette er prognostisk positivt
  • Efter operation skal patienten sættes i substitutionsbehandling med hydrokortison, initialt i høje doser, herefter en vedligeholdelsesdosis på 20 + 10 mg dagligt (kl. ca. 07 og 16). Behandlingen må justeres med højere doser i tilfælde af postoperative komplikationer.
  • Hvis patienten får recidiv efter hypofyseoperationen, skal man vurdere reoperation, konventionel strålebehandling, gammaknivbehandling af hypofysen eller bilateral adrenalektomi 40, 41, 42
  • Gammaknivbehandling efter mislykket hypofysekirurgi af Mb. Cushing gav i et materiale normalisering af urinkortisol hos 63 % af patienterne efter gennemsnitlig 12,1 måneder. Patienterne blev fulgt i 44 måneder (median), og 16 % fik andre hypofysehormonudfald 43
  • Ved kontraindikationer mod operation eller i ventetiden på reoperation
    • Skal medikamentel behandling med steroidsynteseblokker (ketokonazol eller metyrapon) vurderes
    • Brugen begrænses ofte af bivirkninger
  • Opfølgning
    • Patienter behandlet for Mb. Cushing skal henvises til endokrinologisk kontrol postoperativt med henblik på test af operationsresultatet (døgnurin kortisol og ACTH-test)
    • Efter behandling af Cushings syndrom skal patienterne livslangt følges og kontrolleres i et endokrinologisk ambulatorium

Ektopisk ACTH-syndrom

  • Det er sjældent muligt at fjerne primærtumor radikalt, og palliativ terapi skal gives
    • Enten bilateral adrenalektomi
    • Eller behandling med steroidsyntesehæmmere (fortrinsvis ketokonazol) for at modvirke hyperfunktionen i binyrebarken

Binyreadenom eller carcinom

  • Kræver unilateral adrenalectomi
  • Ved metastaserende binyrebarktumor forsøger man at opnå palliativ steroidsyntesehæmmende effekt med mitotane, som har en relativ selektiv adrenolytisk virkning

Medicinsk behandling

  • Ved ektopisk ACTH-syndrom og ved metastaserende binyrebarktumor (palliativt) kan steroidsyntesehæmmere have en vis effekt, f.eks.
    • Metyrapon
    • Ketokonazol, tolereres bedst
  • Behandlingen skal styres af specialist, medikamenterne kan have alvorlige bivirkninger

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Ubehandlet vil tilstanden progrediere uanset årsag

Komplikationer

Prognose

  • Ubehandlet er prognosen dårlig med tidlig død
  • Efter behandling er der mange, som recidiverer, hvorfor tætte kontroller hos specialist anbefales
  • Hypofyse-tumor, som producerer ACTH
    • Transsphenoidal hypofysekirurgi har i mange tilfælde kurativ effekt og giver regression af den sekundære binyrebarkhyperplasi

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Opfølgning

Plan

  • Opfølgning sker ved specialist
  • Høj recidivtendens efter behandling medfører behov for regelmæssige kontroller

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Evang JA, Carlsen SM, Svartberg J, et al. Endogent Cushings syndrom. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: 599-602.Tidsskriftet
  2. Newell-Price J, Bertagna X, Grossman AB, Nieman LK. Cushing's syndrome. Lancet 2006; 367: 1605-17.PubMed
  3. Newell-Price J, Trainer P, Besser M et al. The diagnosis and differential diagnosis of Cushing's syndrome and pseudo-Cushing's states. Endocr Rev 1998; 19: 647-72.PubMed
  4. Orth DN. Cushing's syndrome. N Engl J Med 1995; 332: 791-803.NEJM
  5. Newell-Price J, Morris DG, Drake WM et al. Optimal response criteria for the human CRH test in the differential diagnosis of ACTH-dependent Cushing's syndrome. J Clin Endocrinol Metab 2002; 87: 1640-5.PubMed
  6. Boscaro M, Barzon L, Fallo F et al. Cushing's syndrome. The Lancet 2001; 357: 783-91.PubMed
  7. Katayama M, Nomura K, Ujihara M et al. Age-dependent decline in cortisol levels and clinical manifestations in patients with ACTH-independent Cushing's syndrome. Clin Endocrinol (Oxf) 1998; 49: 311-6.PubMed
  8. Bertagna C, Orth DN. Clinical and laboratory findings and results of therapy in 58 patients with adrenocortical tumors admitted to a single medical center (1951 to 1978). Am J Med 1981; 71: 855-75.PubMed
  9. Lado-Abeal J, Rodriguez-Arnao J, Newell-Price JD et al. Menstrual abnormalities in women with Cushing's disease are correlated with hypercortisolemia rather than raised circulating androgen levels. J Clin Endocrinol Metab 1998; 83: 3083-8.PubMed
  10. Kaltsas GA, Korbonits M, Isidori AM et al. How common are polycystic ovaries and the polycystic ovarian syndrome in women with Cushing's syndrome? Clin Endocrinol (Oxf) 2000; 53: 493-500.PubMed
  11. Kelly WF. Psychiatric aspects of Cushing's syndrome. QJM 1996; 89: 543-51.PubMed
  12. Magiakou MA, Mastorakos G, Oldfield EH et al. Cushing's syndrome in children and adolescents - Presentation, diagnosis, and therapy. N Engl J Med 1994; 331: 629-36.NEJM
  13. Kola B, Grossman AB. Dynamic testing in Cushing’s syndrome . Pituitary 2007; 11: 155-162.PubMed
  14. Mengden T, Hubmann P, Muller J et al. Urinary free cortisol versus 17-hydroxycorticosteroids: a comparative study of their diagnostic value in Cushing's syndrome. Clin Investig 1992; 70: 545-8.PubMed
  15. Invitti C, Giraldi FP, de Martin M et al. Diagnosis and management of Cushing's syndrome: results of an Italian multicentre study. Study Group of the Italian Society of Endocrinology on the Pathophysiology of the Hypothalamic-Pituitary-Adrenal Axis. J Clin Endocrinol Metab 1999; 84: 440-8.PubMed
  16. Yaneva M, Mosnier-Pudar H, Dugue MA et al. Midnight salivary cortisol for the initial diagnosis of Cushing's syndrome of various causes. J Clin Endocrinol Metab 2004; 89: 3345-51.PubMed
  17. Putignano P, Toja P, Dubini A et al. Midnight salivary cortisol versus urinary free and midnight serum cortisol as screening tests for Cushing"s syndrome. J Clin Endocrinol Metab 2003; 88: 4153-7.PubMed
  18. Blethen SL, Chasalow FI. Overnight dexamethasone suppression test: normal responses and the diagnosis of Cushing's syndrome. Steroids 1989; 54: 185-93.PubMed
  19. Findling JW, Raff H, Aron DC. The low-dose dexamethasone suppression test: A reevaluation in patients with Cushing's syndrome. J Clin Endocrinol Metab 2004; 89: 1222-6.PubMed
  20. Papanicolaou DA, Yanovski JA, Cutler GB jr. et al. A single midnight serum cortisol measurement distinguishes Cushing's syndrome from pseudo-Cushing states. J Clin Endocrinol Metab 1998; 83: 1163-7.PubMed
  21. Yanovski JA, Cutler GB jr., Chrousos GP et al. Corticotropin-releasing hormone stimulation following low-dose dexamethasone administration. A new test to distinguish Cushing's syndrome from pseudo-Cushing's states. JAMA 1993; 269: 2232-8.JAMA
  22. Kennedy L, Atkinson AB, Johnston H et al. Serum cortisol concentrations during low dose dexamethasone suppression test to screen for Cushing's syndrome. Br Med J (Clin Res Ed) 1984; 289: 1188-91.PubMed
  23. Yanovski JA, Cutler GB jr., Chrousos GP et al. The dexamethasone-suppressed corticotropin-releasing hormone stimulation test differentiates mild Cushing's disease from normal physiology. J Clin Endocrinol Metab 1998; 83: 348-52.PubMed
  24. Raff H. Utility of Salivary Cortisol Measurements in Cushing’s Syndrome and Adrenal Insufficiency. Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism 2009; 94: 3647-3655.PubMed
  25. Pasquali R, Ambrosi B, Armanini D et al. Cortisol and ACTH response to oral dexamethasone in obesity and effects of sex, body fat distribution, and dexamethasone concentrations: a dose-response study. J Clin Endocrinol Metab 2002; 87: 166-75.PubMed
  26. Hall WA, Luciano MG, Doppman JL et al. Pituitary magnetic resonance imaging in normal human volunteers: Occult adenomas in the general population. Ann Intern Med 1994; 120: 817-20.AIM
  27. Lacroix A, Ndiaye N, Tremblay J et al. Ectopic and abnormal hormone receptors in adrenal Cushing's syndrome. Endocr Rev 2001; 22: 75-110.PubMed
  28. Isidori AM, Kaltsas GA, Mohammed S et al. Discriminatory value of the low-dose dexamethasone suppression test in establishing the diagnosis and differential diagnosis of Cushing's syndrome. J Clin Endocrinol Metab 2003; 88: 5299-306.PubMed
  29. Aron DC, Raff H, Findling JW. Effectiveness versus efficacy: the limited value in clinical practice of high dose dexamethasone suppression testing in the differential diagnosis of adrenocorticotropin-dependent Cushing's syndrome. J Clin Endocrinol Metab 1997; 82: 1780-5.PubMed
  30. Escourolle H, Abecassis JP, Bertagna X et al. Comparison of computerized tomography and magnetic resonance imaging for the examination of the pituitary gland in patients with Cushing's disease. Clin Endocrinol (Oxf) 1993; 39: 307-13.PubMed
  31. Oldfield EH, Doppman JL, Nieman LK et al. Petrosal sinus sampling with and without corticotropin-releasing hormone for the differential diagnosis of Cushing's syndrome. N Engl J Med 1991; 325: 897-905.NEJM
  32. Loli P, Vignati F, Grossrubatscher E et al. Management of occult adrenocorticotropin-secreting bronchial carcinoids: limits of endocrine testing and imaging techniques. J Clin Endocrinol Metab 2003; 88: 1029-35.PubMed
  33. Nobels FR, Kwekkeboom DJ, Coopmans W et al. Chromogranin A as serum marker for neuroendocrine neoplasia: comparison with neuron-specific enolase and the alpha-subunit of glycoprotein hormones. J Clin Endocrinol Metab 1997; 82: 2622-8.PubMed
  34. Torpy DJ, Chen CC, Mullen N et al. Lack of utility of (111)In-pentetreotide scintigraphy in localizing ectopic ACTH producing tumors: follow-up of 18 patients. J Clin Endocrinol Metab 1999; 84: 1186-92.PubMed
  35. Sundin A, Eriksson B, Bergstrom M et al. PET in the diagnosis of neuroendocrine tumors. Ann N Y Acad Sci 2004; 1014: 246-57.PubMed
  36. Swearingen B, Katznelson L, Miller K et al. Diagnostic errors after inferior petrosal sinus sampling. J Clin Endocrinol Metab 2004; 89: 3752-63.PubMed
  37. Doppman JL, Chang R, Oldfield EH et al. The hypoplastic inferior petrosal sinus: a potential source of false-negative results in petrosal sampling for Cushing's disease. J Clin Endocrinol Metab 1999; 84: 533-40.PubMed
  38. Findling JW, Kehoe ME, Raff H. Identification of patients with Cushing's disease with negative pituitary adrenocorticotropin gradients during inferior petrosal sinus sampling: Prolactin as an index of pituitary venous effluent. J Clin Endocrinol Metab 2004; 89: 6005-9.PubMed
  39. Arnaldi G, Angeli A, Atkinson AB et al. Diagnosis and complications of Cushing's syndrome: a consensus statement. J Clin Endocrinol Metab 2003; 88: 5593-602.PubMed
  40. Nagesser SK, van Seters AP, Kievit J et al. Long-term results of total adrenalectomy for Cushing's disease. World J Surg 2000; 24: 108-13.PubMed
  41. Friedman RB, Oldfield EH, Nieman LK et al. Repeat transsphenoidal surgery for Cushing's disease. J Neurosurg 1989; 71: 520-7.PubMed
  42. Estrada J, Boronat M, Mielgo M et al. The long-term outcome of pituitary irradiation after unsuccessful transsphenoidal surgery in Cushing's disease. N Engl J Med 1997; 336: 172-7.NEJM
  43. Sheehan JM, Vance ML, Sheehan JP et al. Radiosurgery for Cushing's disease after failed transsphenoidal surgery. J Neurosurg 2000; 93: 738-42.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android. Find linket til App store og Google Play her.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.