Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hyperaldosteronisme

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 06.08.2013

Basisoplysninger 1, 2, 3

Definition

  • Overproduktion af aldosteron giver symptomer som følge af natriumretention og hypokaliæmi
  • Der skelnes mellem primær og sekundær hyperaldosteronisme
  • Primær hyperaldosteronisme er karakteriseret ved højt blodtryk, ofte hypokaliæmi, nedsat plasma-renin-aktivitet og forhøjet aldosteronsekretion
  • Sekundær hyperaldosteronisme skyldes ofte tilstande, som øger reninsekretionen

Forekomst1

  • Incidens
    • Sjælden tilstand. Der opereres omkring 4-5 patienter med primær hyperaldosteronisme betinget af binyrebarkadenom i Danmark per år
  • Prævalens
    • Nye studier rapporterer højere forekomst af primær hyperaldosteronisme blandt patienter med hypertension end den tidligere accepterede prævalens på 1 %, sandsynligvis på grund af udbredt brug af aldosteron/renin aktivitetsmålinger ved screening af hypertensionspatienter, herunder hypertensionspatienter med normokaliæmi2,3
  • Hyperaldosteronisme ses hyppigere blandt kvinder end mænd, hyppigst i alderen 20-60 år
  • Bilateral adrenal (nodulær) hyperplasia udgør 65-70 % af patienterne med primær hyperaldosteronisme3
  • Conns syndrom - aldosteronproducerende adrenalt adenom - udgør 30-35 % af tilfældene3

Ætiologi og patogenese

Aldosterons funktion 4

  • Aldosteron øger antallet af åbne natrium-kanaler i luminalmembranen til hovedcellerne i nyrernes kortikale samlerør, som fører til øget natrium-reabsorption
  • Det påfølgende tab af natrium skaber en elektrisk gradient, som øger udskillelsen af kalium til lumen
  • Effekterne på kalium og natrium-niveauerne er kortvarige og begrænsede, så der opstår hurtigt en ny "steady state" og øget diurese efter nogle dage, hvilket forhindrer ødemdannelse
  • Stigningen i blodtrykket skyldes den milde volumekspansion som opstår. Vedvarende hypervolæmi fører også til stigning i den systemiske vaskulære modstand 5

Primær hyperaldosteronisme kan skyldes3

  • Aldosteronproducerende adenom i binyrebarken (Conns syndrom), 30-35 %
  • Bilateral kortical (nodulær) hyperplasi, ca. 65-70 %
  • Familiære former, énsidig hyperplasi og aldosteronproducerende adrenalt carcinom er alle meget sjældne former for primær hyperaldosteronisme

Sekundær hyperaldosteronisme kan bl.a. skyldes

  • Levercirrhose (med ødemer)
  • Nefrotisk syndrom (med ødemer)
  • Hjerteinsufficiens (med ødemer)
  • Nyrearteriestenose (med hypertension)
  • Malign hypertension (med hypertension)
  • Diuretikabehandling (uden hypertension og uden ødemer)
  • Bartters syndrom (uden hypertension og uden ødemer)

Disponerende faktorer

  • Se sekundær hyperaldosteronisme under ætiologi

ICPC-2

ICD-10

  • E26 Hyperaldosteronisme
  • E260 Primær hyperaldosteronisme
  • E261 Sekundær hyperaldosteronisme
  • E268 Anden form for hyperaldosteronisme
  • E269 Hyperaldosteronisme UNS

Diagnose

Diagnostiske kriterier ved primær hyperaldosteronisme

  • Forud for undersøgelse bør patienten være medicinfri i mindst 3-4 uger. Peroral antikonceptions­behandling bør om muligt være seponeret i mindst 3 måneder
  • Ved behov for antihypertensiv behandling kan calcium-antagonist og alfa-blokker anvendes
  • S-Kalium skal være stabilt og normalt
  • Hypertension, evt. hypokaliæmi, metabolisk alkalose og kliniske symptomer som muskelsvækkelse, hovedpine, polyuri, tørst, træthed 6
  • Diagnosen bekræftes ved lav plasma renin, høj plasma aldosteron og påvisning af adenom eller hyperplasi
  • Det skal pointeres, at hypokaliæmi ikke forekommer hos alle patienter med primær hyperaldosteronisme. Det er formentlig kun 40-50 % af patienterne, der har hypokaliæmi2,3

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Muskelsvækkelse
  • Hovedpine
  • Polyuri
  • Tørst
  • Træthed

Kliniske fund

  • Hypertension

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Natrium og kalium (hypokaliæmi)
    • Kun 40-50 % af patienter med primær hyperaldosteronisme har hypokalæmi 7, 8,2,3
  • Døgnudskillelse af kalium i urin >30 mmol/døgn er patologisk ved hypokaliæmi
  • Måling af renin og aldosteron bør udføres af specialist, da det kræver nøje standardiserede prøvetagningsbetingelser (tages på en liggende patient efter 1 times hvile)

Andre undersøgelser

Udredes af specialist

  • Evt. renin/aldosteron
    • Hos patienter med hypokaliæmi og hypertension eller patienter med alvorlig hypokaliæmi på lav dosis diuretika
    • Lav plasma-renin og høj aldosteron (obligatorisk)
    • Metodeafhængige værdier for renin og aldosteron. Konferer med det udførende laboratoriums referanceområder
  • Yderligere hormonudredning
  • Yderligere undersøgelser ved positiv biokemi er CT eller MR af binyrer
  • Evt. binyrevene katerisation med hormonopsamling

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved mistanke om primær hyperaldosteronisme bør patienten henvises til medicinsk afdeling eller endokrinologisk specialafdeling

Behandling

Behandlingsmål

  • Korrektion af hypokaliæmi og hypertension

Generelt om behandlingen

  • Kan være et valg mellem livslang medicinsk behandling eller kirurgi
  • Bilateral andrenal (nodulær) hyperplasi behandles medikamentelt med mineralokortikoidreceptorantagonister
  • Ved adenom er behandlingen sædvanligvis unilateral laparoskopisk adrenalectomi
  • Evt. antihypertensiva

Langtidseffekter

  • Et langtidsstudie viste, at bedret blodtrykskontrol gav en renal gevinst ved primær hyperaldosteronisme, som overgår den, der observeres ved essentiel hypertension, som sandsynligvis skyldes tidlig respons i nyrefunktionen på behandling 9
  • Både patienter med binyreadenom og patienter med idiopatisk hyperaldosteronisme havde glomerulær hyperfiltration og forhøjet albuminudskillelse i urinen, som hurtigt blev reverteret efter adrenalektomi eller spironolakton behandling

Medicinsk behandling

Bilateral nodulær hyperplasi

  • Mineralokortikoidreceptorantagonisten spironolakton i høje doser, evt. epleron3, 10, 11

Sekundær hyperaldosteronisme

  • Spironolakton, ACE-hæmmere eller andre tiltag, afhængig af underliggende årsag

Adenom

  • Unilateral laparoskopisk adrenalectomi foretrækkes 12, 13,3
  • Et alternativ er medicinsk behandling med mineralkortikoid-receptorantagonister3

Kirurgi

  • Unilateral laparoskopisk adrenalectomi foretrækkes ved adenom

Forløb, komplikationer og prognose

Komplikationer3

  • Som ved hypertension
  • Primær hyperaldosteronisme har længe været anset som en forholdsvis godartet form for hypertension med lav incidens af organkomplikationer 14
  • Dette har været tilskrevet suppressionen af renin-angiotensin-aksen, som skyldes den aldosteron-genererede volumeekspansion 15
  • Nyere eksperimentelle studier viser, at langvarig eksponering for høje aldosteronniveauer kan føre til kardiovaskulære 16 og renale strukturelle skader 17, uafhængig af blodtryksniveauet3
  • Kardiovaskulære surrogat-endepunkter som endotelial dysfunktion, strukturelle ændringer i modstandskar, venstre ventrikel hypertrofi og forstyrret diastolisk funktion, er påvist hos patienter med primær hyperaldosteronisme 18
  • Indirekte bevis for aldosteron-relateret skade er kommet fra kliniske studier af patienter med hjerteinsufficiens, som er blevet behandlet med mineralkortikoid-receptorantagonister, med klar reduktion i mortalitet 19, 20

Prognose

  • Hypertension er reversibel hos 2/3
  • Selv om primær hyperaldosteronisme lader sig korrigere, vil hypertensionen i mange tilfælde vedvare efter behandling 21
  • Kun 2 % af adenomerne er maligne
  • Nyrefunktion ved primær hyperaldosteronisme
    • I en langtidsopfølgning af nyrefunktionen hos patienter med primær aldosteronisme efter kirurgisk eller medicinsk behandling fandt man, at hovedparten havde en delvis reversibel renal dysfunktion, hvor albuminuri mere var en markør for en dynamisk end en strukturel renal defekt9

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Binyrebarkens sygdomme. Muckadell OBS, Haunsøe S, Vilstrup H. Medicinsk kompendium. 17. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2009.PubMed
  2. Stowasser M. Update in primary aldosteronism. The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism 2009; 94: 3623-3630.PubMed
  3. Rossi GPD. Diagnosis and treatment of primary aldosteronism. Rev Endocr Metab Disord 2011; 12: 27-36.PubMed
  4. Young WF, Kaplan NM, Rose BD. Clinical features of primary aldosteronism. UpToDate, June 9, 2005.UpToDate
  5. Clore J, Schoolwerth A, Watlington CO. When is cortisol a mineralocorticoid? Kidney Int 1992; 42: 1297.PubMed
  6. Blumenfeld JD, Sealey JE, Schlussel Y, et al. Diagnosis and treatment of primary hyperaldosteronism. Ann Intern Med 1994; 121: 877.AIM
  7. Poulsen PL, Ibsen H. Endokrin hypertension . Ugeskrift for læger 2009; 171: 2100-2103.[url]http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2009/UFL_2009_25/UFL_2009_171_25_2100[/url]
  8. Litchfield WR, Coolidge C, Silva P, et al. Impaired potassium-stimulated aldosterone production: A possible explanation for normokalemic glucocorticoid-remediable aldosteronism. J Clin Endocrinol Metab 1997; 82: 1507.PubMed
  9. Sechi LA, Novello M, Lapenna R, et al. Long-term renal outcomes in patients with primary aldosteronism. JAMA 2006; 295: 2638-45.JAMA
  10. Pitt B, Zannad F, Remme WJ, et al. The effect of spironolactone on morbidity and mortality in patients with severe heart failure. N Engl J Med 1999; 341: 709.NEJM
  11. Pitt B, Remme W, Zannad F, Neaton J. Eplerenone, a selective aldosterone blocker, in patients with left ventricular dysfunction after myocardial infarction. N Engl J Med 2003; 348: 1309.NEJM
  12. Sawka SM, Young WF Jr, Thompson GB, et al. Primary aldosteronism: factors associated with normalization of blood pressure after surgery. Ann Intern Med 2001; 135: 258.AIM
  13. Milsom SR, Espiner EA, Nicholls MG, et al. The blood pressure response to unilateral adrenalectomy in primary hyperaldosteronism. Q J Med 1986; 61: 1141.PubMed
  14. Conn JW, Knopf RF, Nesbit RM. Clinical characteristics of primary aldosteronism from an analysis of 145 cases. Am J Surg 1964; 107: 159-72.PubMed
  15. Laragh JH. Vasoconstriction-volume analysis for understanding and treating hypertension: the use of renin and aldosterone profiles. Am J Med 1973; 55: 261-74.PubMed
  16. Rocha R, Funder JW. The pathophysiology of aldosterone in the cardiovascular system. Ann N Y Acad Sci 2002; 970: 89-100.PubMed
  17. Hollenberg NK. Aldosterone in the development and progression of renal injury. Kidney Int. 2004; 66: 1-9.PubMed
  18. Rossi G, Boscaro M, Ronconi V, Funder JW. Aldosterone as a cardiovascular risk factor. Trends Endocrinol Metab 2005; 16: 104-7.PubMed
  19. Pitt B, Zannad F, Remme WJ, et al, Randomized Aldactone Evaluation Study Investigators. The effect of spironolactone on morbidity and mortality in patients with severe heart failure. N Engl J Med 1999; 341: 709-17.NEJM
  20. Pitt B, Remme W, Zannad F, et al. Eplerenone, a selective aldosterone blocker, in patients with left ventricular dysfunction after myocardial infarction. N Engl J Med 2003; 348: 1309-21.NEJM
  21. Sawka AM, Young WF Jr, Thompson GB, et al. Primary aldosteronism: factors associated with normalization of blood pressure after surgery. Ann Intern Med 2001; 135: 258-61.AIM

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.